Den nye FN klimarapport er dyster læsning, men den peger også på, at der endnu er håb for kloden, hvis vi vel at mærke handler prompte og i flok. I den proces spiller pædagogik og uddannelse en vigtig rolle. Men der bliver brug for en ny pædagogik, en grøn klimapædagogik, lyder budskabet fra blandt andet lektor på DPU, Aarhus Universitet Jonas Andreasen Lysgaard.

Den nye klimapædagogik skal ifølge ham kunne tre ting: For det første skal den kritisere ikke-bæredygtige praksisser på lokalt, nationalt og globalt niveau, og for det andet skal den give håb og mod.

”Når vi taler om bæredygtighed, kommer det tit til at handle om ting, vi ikke må. Sådan en udelukkende negativ formulering fungerer ikke i pædagogisk sammenhæng. Vi skal hellere se det som en mulighed for at gå kritisk til værks, nytænke og innovere,” siger han.

Endelig skal den nye, grønne pædagogik have et handlingsperspektiv:

”Vi kan ikke sidde på hænderne og formulere os til en vidunderlig fremtid. Vi skal kunne handle på et individuelt og kollektivt niveau. Ansvaret er ikke den enkeltes alene; vi står over for udfordringer, der på mange måder kræver strukturelle og politiske forandringer, men vi må insistere på, at der også kan skabes mening, håb og ikke mindst forandring igennem den enkeltes engagement og handlinger,” siger Jonas Andreasen Lysgaard og konkluderer, at kan man kombinere de tre ting – kritik, håb og handling – i den nye, grønne pædagogik, så vil den stå meget stærkt.

Særligt handlingsperspektivet fremhæves også af Nadia Raphael Rathje, der er ph.d.-studerende på DPU, Aarhus Universitet og forsker i udvikling af bæredygtighedspædagogik og -didaktik i grundskolen. Den handlings- og erfaringsbaserede pædagogik skal fylde mere i undervisningen i skolen, mener hun.

”Viden er selvfølgelig nødvendigt. Men det er også hårdt, især for børn og unge, fordi viden fortæller dem, hvor skidt det står til. Derfor er det vigtigt, at de oplever sig selv som nogle, der kan gøre noget ved problemerne,” siger Nadia Raphael Rathje.

Dilemmapædagogik

Det kan imidlertid være vanskeligt at handle, hvis man er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Klimaproblemstillinger og bæredygtighedsudfordringer rummer netop mange dilemmaer.

Nadia Raphael Rathje benævner da også den nye pædagogik dilemmapædagogik – dvs. en pædagogik, der kan omsætte følelsen af usikkerhed til håndgribelige dilemmaer, og som kan klæde børn og unge på til at navigere i en verden med nuancer og mange svar – og nogle gange ingen svar.

Når der arbejdes dilemmapædagogisk med eleverne, er det ifølge Nadia Raphael Rathje væsentligt, at eleverne oparbejder kompetencer til at turde stille spørgsmål, undersøge og tænke sig godt om.

”Den grønne pædagogik skal ikke adfærdsmodificere. Den skal forholde sig dilemmapædagogisk til de udfordringer, vi står over for. Læreren skal gøre børnene trygge ved at tage risici, så de finder modet til at kaste sig ud i såkaldte ’wicked problems’ – dvs. problemstillinger, som ingen lige nu kender omfanget af eller løsningerne på. Eleverne må derfor afprøve hypoteser og komme op på hesten igen, hvis det viser sig at være en forfejlet strategi, de lagde ud med,” forklarer hun.

Grøn dannelse

Nadia Raphael Rathje mener, at vi skal udvide dannelsesbegrebet, så det også rummer den grønne dimension. Hun taler derfor om behovet for grøn dannelse i skolen. Altså en ny form for dannelse, der handler om, at børn og unge skal lære at forstå og forholde sig reflekteret til bæredygtigheds- og klimaudfordringer og deltage i den demokratiske samtale herom. Den grønne dannelse er ikke tilstrækkelig i sig selv, for der skal som sagt også handling til, men den er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne føler sig klædt på til at være de innovative og handlingsorienterede mennesker, klimaet har brug for.

”Uddannelse handler om at forberede børn og unge på fremtiden. Det står i folkeskolens formålsparagraf. Klimaudfordringer kommer helt naturligt til at være et af de største problemer, vi må og skal løse. Og derfor ser jeg ganske enkelt grøn dannelse som en videreførelse af den demokratiske dannelse,” lyder det fra Nadia Raphael Rathje.

Jonas Andreasen Lysgaard er enig, men han mener, sagtens vi kan bygge videre på de stærke traditioner, vi allerede har i den danske skole:

”I Danmark ligger der et stort potentiale i at tænke bæredygtig udvikling som noget, der bygger på allerede stærke traditioner for kritisk dannelse, oplysning og fokus på kompetencer,” siger han.

Læs eller lyt til artikler om klimapædagogik i Asterisk

Kontakt:

Lektor på DPU, Aarhus Universitet Jonas Andreassen Lysgaard