Nicole Lyn Letourneau og hendes kollegaer fra University of Calgary in Canada undersøger i en metaanalyse sammenhængen mellem socioøkonomisk status (SES) og børnenes og de unges udvikling og trivsel. Specifikt retter de opmærksomheden mod de unges og børnenes adfærd, kognition og sprog. Socioøkonomisk status forstår forfatterne som et sammensat mål, der i stor udstrækning er bestemt ved en kombination af variable som forældrenes uddannelsesniveau, deres civilstand og indkomst.

For at kunne indgå i metaanalysen skal studierne inkludere et sammensat mål af SES, hvilket betyder, at kun én variabel som fx forældrenes uddannelsesniveau ikke er tilstrækkelig. Derudover skal de inkludere mindst ét standardiseret mål af de tre afhængige variable udadreagerende adfærd (externalizing behaviour fx aggression, hyperaktivitet), indadreagerende adfærd (internalizing behaviour fx angst, depression), og kognitiv og sproglig udvikling (fx læsning eller ekspressivt ordforråd). Studierne skal fokusere på børn og unge mellem 0 og 19 år, de skal være skrevet på enten engelsk eller fransk, være publiceret før 2000, være fokuseret på børn uden fysiske eller mentale forstyrrelser af organiske årsager, og på børn, der ikke bor hos plejeforældre. Derudover skal studierne indeholde data, der kan konverteres til et estimat af effektstørrelsen. I alt er der fundet 33 studier, der lever op til inklusionskriterierne. Af de 33 er dog yderligere 14 ekskluderet med baggrund i studiernes heterogenitet, således at der endelig indgår 19 studier i metaanalysen. Disse 19 studier fordeler sig på syv artikler med fokus på udadreagerende adfærd, fem studier med fokus på indadreagerende adfærd og syv studier med fokus på kognition og sprog.

Metaanalysens resultater afdækker meget små til små signifikante effekter af SES på aspekter af de tre afhængige variable aggression, indadreagerende adfærd inkl. depression samt læsning og sprog.

De syv studier, der fokuserer på udadreagerende adfærd, omfatter 22.745 deltagere, som primært er unge i alderen 12 til 18 år. De fleste studier er tværsnitsstudier, og alle undersøgelser har aggression som afhængige variable. Der er fundet en meget lille men signifikant sammenhæng mellem SES og aggression, således at en højere socioøkonomisk status er forbundet med lavere aggression. Denne sammenhæng kan seks af de syv studier gøre rede for. Ét studie finder derimod, at forældrenes opsyn, kontrol og overensstemmelse i opdragelsen samt deres kompetence og familiære sammenhold forudsiger aggression blandt unge. Et studie tyder på, at sammenhængen mellem SES og aggression bliver modereret af køn og temperament, hvilket fortolkes således, at højere SES kan være en beskyttende faktor for drenge og børn med et udfordrende temperament. Familiær støtte er i et andet studie en stærk medierende faktor for sammenhængen mellem SES og aggression. Endelig ser det ud til at forholde sig sådan, at elever i ungdomsuddannelser (high school), der kommer fra familier med en højere SES, har en reduceret risiko for at begive sig ud i aggressiv adfærd sammenlignet med elever fra nabofamilier med lavere socioøkonomisk status. Dette fortolker studiet som et tegn på, at fattigdom i en bestemt befolkningsgruppe er en bedre prædiktor for aggression end familiens socioøkonomiske status.

Fem studier fokuserer på indadreagerende adfærd hos i alt 1.922 børn og unge. Aldersfordelingen er mindre homogen, og flertallet af studierne fokuserer på børn mellem 6 og 12 år og unge mellem 12 og 19 år. Indadreagerende adfærd og depression bliver undersøgt som de afhængige variable i overvejende tværsnitsstudier. En meget lille, men signifikant, sammenhæng bliver fundet mellem SES og indadreagerende adfærd og kan forstås på den måde, at lavere SES er forbundet med stærkere udpræget indadreagerende adfærd og depression. To studier finder, at lavere SES forudsiger øgede depressive symptomer; en sammenhæng, der dog bliver medieret af negativ opdragelsesadfærd fra forældrenes side eller af øget familiær støtte. Et studie viser, at køn er en modererende faktor, således at indadreagerende adfærd forekommer oftere hos piger mellem 6 og 12 end hos drenge i samme aldersgruppe. Tre af studierne kan ikke bekræfte sammenhængen mellem SES og indadreagerende adfærd og depression, men finder, at en konstellation af familiære risikofaktorer såsom vold og skiftende samlevere hos moderen, når barnet befinder sig i en ung alder, forudsiger indadreagerende adfærd hos barnet. Et andet studie peger på, at niveauet af oplevet fare i nabolaget forudsiger depression hos børn. Sikkerhed i nabolaget vurderes ifølge studiet som værende vigtigere end SES i forudsigelsen af indadreagerende adfærd hos de sydafrikanske børn, der indgik i pågældende studie. Endelig tyder resultaterne på, at SES og forældrenes konsekvens og strenghed baseret på forældrenes interesse og varme overfor barnet, interagerer i at forudsige en nedsat indadreagerende adfærd. Dette gælder for børn fra familier med høj SES, men ikke børn fra familier med lav SES, hvilket tyder på, at forældrenes kvaliteter i at være konsekvente ikke kan skærme børn fra følgevirkninger af lav SES.

I undersøgelsen af den socioøkonomiske baggrunds betydning for kognition og sprog indgår der syv studier, der i alt omfatter 665 deltagere. Disse er primært yngre børn i alderen 3 til 12 år. Studierne fokuserer specifikt på sprog og læsning som afhængige variable. Deltagerne har en bred kulturel baggrund og kommer blandt andet fra Jamaica, Israel og det spansktalende Amerika. Små, men signifikante, effekter er fundet og indikerer, at en højere SES hænger sammen med bedre sprog- og læseudvikling. Tre studier finder, at børnenes passive eller receptive ordforråd hænger sammen med forældrenes SES. Resultaterne tyder yderligere på, at indskrænket tilgang til ressourcer kan forstærke kognitive risikofaktorer for dårlige sprogfærdigheder som eksempelvis afkodningsprocessen fra bogstav til lyd, hele læsningsprocessen og fonologisk opmærksomhed (opmærksomhed på de enkelte lyde i et ord). Et andet studie finder, at kvaliteten af de huslige omgivelser omkring interaktionen mellem barnet og forældrene i latinamerikanske familier medierer sammenhængen mellem SES og scorer på den receptive ordforrådstest Peabody (PPVT; Dunn & Dunn, 1997). To studier påpeger sammenhængen mellem verbale færdigheder og SES, idet børn fra familier med højere SES har en større kapacitet til at udtrykke sig verbalt sammenlignet med børn fra familier med lavere SES. De to israelske studier finder en sammenhæng mellem SES og læsefærdigheder, som dog bliver medieret af kvaliteten af interaktionen mellem barnet og moren under stavning og læsning. Modereret bliver denne sammenhæng af køn, således at drenge klarer sig dårligere uanset SES.

Til trods for de generelle små signifikante sammenhænge mellem SES og børnenes og de unges trivsel på forskellige variable afdækker metaanalysen, at disse sammenhænge næsten altid forklares af en bestemt kombination af individuelle eller familierelaterede faktorer eller af faktorer vedrørende en bestemt befolkningsgruppe som eksempelvis nabolaget. Forfatterne afrunder analysen ved at påpege, at mange faktorer gør sig gældende og måske kan forklare de små effektstørrelser, og at indsatser rettet mod at udarbejde interventionsforslag kan vende blikket mod familiemæssige og omgivelsesfaktorer, der bidrager til de unges og børnenes trivsel på tværs af hele spektret af socioøkonomisk status.

Reference

Letourneau, N.L., Duffett-Leger, L., Levac, L., Watson, B. & Young-Morris, C. (2013). Socioeconomic Status and Child Development: A Meta-Analysis. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 21(3), 211-224.

URL

http://search.proquest.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/eric/docview/1431828846/141FA4C144420F53D67/3?accountid=14468