DPU

Aarhus Universitets segl

PISA Problemløsning 2012: Danske elever på gennemsnittet

Danske elever i grundskolen er middelgode problemløsere. Det viser en ny undersøgelse, der offentliggøres i dag.

I 2012 fik eleverne, der deltog i PISA-undersøgelsen, også testet deres kompetencer i problemløsning. Her testes eleverne i deres evne til at undersøge og forstå en problemsituation og derefter vise problemet, fx med en graf, og forudsige effekten af en handling.

Flere tusinde unge 15-16-årige elever har været igennem testen, og resultatet viser, at Danmark med 497 point ligger omtrent på OECD’s gennemsnit, som er 500 point. Det samme gør Østrig, Norge, Irland og Portugal. Helt i top er Singapore, Korea og Japan. Af de nordiske lande ligger Finland som det eneste over OECD’s gennemsnit, mens Sverige ligger lige under.

Hent

Kontakt

Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet