DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om respekten – ny bog af Lars-Henrik Schmidt

Lars-Henrik Schmidt skriver i sin nye bog om, hvordan respekten igen kan gøres respektabel. Der er blandt andet brug for et opgør med tidens ligeværdighedstankegang. Og behov for en erkendelse af, at respekt ikke giver mening, hvis man ikke må vise despekt.

21.04.2005

"Vi taler om at vise respekt i et væk. Ja, vi forlanger respekt af hinanden uafbrudt. Faktisk gør vi så meget for at vise respekt, at vi viser respekt for fænomener, som ikke er respektable".
I sin nye bog, 'Om respekten', forsvarer professor og rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, retten til at vise forargelse, indignation og vrede.
I bogen kritiserer Lars-Henrik Schmidt tidens fremherskende ligeværdighedstankegang, der hævder at alle har lige meget at byde på. Ifølge Lars-Henrik Schmidt giver respekt ikke mening, hvis man ikke må vise despekt.

'Om Respekten' udkommer på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, og i bogen introducerer Lars-Henrik Schmidt begrebet 'deference' for at markere, at respekt grundlæggende ikke handler om at anerkende den anden, men om respekten for forskellen til den anden.
Det betyder eksempelvis, at man skal gøre op med forestillingen om, at partnerne i det pædagogiske forhold er jævnbyrdige. Respektabel respekt betyder, at lærere kan vise despekt over for elever, der ikke respekterer det læringsmiljø, læreren forsøger at fremme.

Ligesom Lars-Henrik Schmidts øvrige forfatterskab er 'Om respekten' en samtidsdiagnose i et socialanalytisk perspektiv. Blandt temaerne er dyrkelsen af forfaldsværdier, fraværet af holdninger, det glædesløse samfund – og et bud på, hvordan respekten gøres respektabel.

Nedbruddet af respekten

Lars-Henrik Schmidt skriver blandt andet, at vor tids ligeværdighedstankegang har været med til at ødelægge respekten. Den højeste værdi for tiden er at være tro mod sig selv og sine forskellige lyster. Det bliver opfattet som respektløst at tale på andres vegne, idet vi antager, at alle kan vare for os selv.
Som lærer må man ikke mere stolt sige: "Se det er mig, der lærte eleverne at læse".
Læreren må formulere sig anderledes, for eksempel: "Jeg muliggjorde respektfuldt en læringsarena, der satte eleverne i stand til at lære".

I det lærende og servile samfunds pædagogik griber man mindre ind over for den enkelte elev. Forventningen er, at den enkelte klarer sig selv.
"Vi får selvvurderende, men også flere selv-overvurderende og selvbegejstrede individer, der har mødt respekt uden modstand og kravet om hårdt arbejde, der stadig er vejen til erfaringer og en respektabel respekt," siger Lars-Henrik Schmidt.

Dyrkelsen af forfaldsværdier

Skolens dagligdag og undervisning bygger på tre idéer: Åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dertil skal lægges selvværd – skolens grundtone i libertinismens og personskabets æra. Det er ifølge Lars-Henrik Schmidt fine og agtværdige idéer. Problemet er imidlertid, at vi har en tendens til at dyrke deres forfaldsformer. Det vil sige, at åndsfrihed bliver til valgfrihed, ligeværd til ligelighed og demokrati til medsnak.

"Engang sang vi om, at det drejede sig om at lære noget i skolen:
"What did you learn in school today – dear little boy of mine?"
I dag lyder sangen:
"What did you say in school today – dear little boy of mine".
Læreren er blevet proceskonsulent, der skal sørge for at flest mulig kommer til ord. Om ordene er værd at høre på, spiller ikke den store rolle."

Mange værdier – ingen holdninger

Diskussionen om indoktrinering fra 1970'erne – promoveret af Erhard Jacobsen og støttet af undervisningsministeriets direktør Asger Baunsbak-Jensen – har sat sig sine dybe og uudslettelige spor.
Du må ikke missionere for dine holdninger, thi alle 'holdninger' kan og skal det modsatte, nemlig alene repræsenteres for nuancens skyld. Men Gud nåde og trøste dig, hvis du ingen værdier har. Hellere underlødige værdier end ingen værdier. Det betyder, at vi er gået fra idépolitik til værdipolitik. At vi er blevet bange for at have holdninger – at vi er blevet formynderiforskrækkede 'opdragere'.

"Problemet bliver, at pædagoger mangler entusiasme, og det gør de, fordi de mangler idéer. De evner ikke for tiden at gøre 'det gode med effekt'. De kæmper ikke for en idé, fordi de enten længes efter pædagogik som håndværk eller efter at gøre deres indsigt og performance til noget, der er ledet af teori, det vil sige af videnskab. Pædagogikken forekommer idéforladt og lammet. Idéerne er forvist til konsulenttjenester i vore institutioner. Uden idéer – ingen entusiasme."

Det glædesløse samfund

Professionel pædagogisk virksomheds glæde er at kunne bruge sin overlegne viden i en god sags tjeneste. Men tabet af glæde gør, at vi ifølge Lars-Henrik Schmidt har udsigt til et glædesløst samfund, der lider af en generel formynderibekymring og en overdreven respekt for brugeren. Få terapeuter og pædagoger siger, at de ved, hvad der er godt for andre mennesker, og at de har en vilje til at tage ansvar for dem – også mod deres ønsker. At tale på andres vegne er blevet respektløst, da alle skal svare for sig selv. Og Guds nåde og trøst til den lærer, der ikke lytter til elevernes almindelige snakkesalighed. I den utålelige, selvtematiserende mener-kultur er mantraet: "Også det, du siger min ven, er guddommeligt at høre på".

Hvordan redder vi respekten

Ifølge Lars-Henrik Schmidt skal vi ikke tale om respekt ved at tale om at tolerere eller anerkende den anden. Tolerance og anerkendelse bringer os ikke ud af den respekt-sump, vi er havnet i indenfor den pædagogiske sektor med tro på selvværd og ligeværd.

"Respekt må handle om det, jeg vil kalde at deferere. Kategorien 'at deferere' er et signal om at evne at vise ærbødig respekt for ærværdighed. Det handler om at gøre op med, at elev og lærer er jævnbyrdig venner. Det er de ikke – og vi bør ikke optræde som om vi var det, når vi møder elever eller studerende. Vi kan være kammeratlige, men det er noget helt andet. Det kræver høflighed. Og en kammeratlig optræden er også at kunne gribe ind – og sige "hej kammerat, det du har gang i, er ikke godt nok".

En respektabel respekt kræver, at læreren også kan vise despekt overfor elever, når det læringsmiljø, vedkommende forsøger at fremme, ikke respekteres – men derimod vanæres. Derfor mener jeg, at retten til at vise forargelse, indignation og vrede må hilses velkommen i den situation, vi er i."

'Om respekten' af Lars-Henrik Schmidt. Danmarks Pædagogiske Forlag, 402 sider.
Pris indtil 1. 9. 2005: 192,- (ekskl. moms) + porto, 240,- (inkl. moms) + porto
Pris efter 1. 9. 2005: 312,- (ekskl. moms) + porto, 390,- (inkl. moms) + porto

Bogen kan købes ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Publikationssalget, Postbox 840, 2400 København NV
bogsalg@dpb.dpu.dk

Den kan også bestilles via forlagets hjemmeside

3:Nyhed, 41:Intranet, 42:Forside