Unge med kommunikationshandicap, som f. eks. mangler et verbalt sprog eller har nedsat hørelse, er i høj grad afhængige af teknologiske hjælpemidler, f. eks. talemaskiner eller høreapparater. Ofte er teknologien i fokus, men udnyttelsen af hjælpemidlerne handler i lige så høj grad om at have professionelle mennesker omkring sig, der kan skabe rammer for den indbyrdes kommunikation.

”Hvis ikke den professionelle - det kan være en lærer eller en handicaphjælper - forstår at anvende teknologien i samspil med den unge, kan den unge miste sin mulighed for kommunikation og derved opleve store barrierer i dagligdagen. Derfor er de professionelles vigtigste job at rammesætte kommunikationen for den unge med handicap,” forklarer lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Louise Bøttcher, som netop har modtaget en bevilling på 1.587.000 kr. fra Aarhus Universitets forskningsfond, der med såkaldte NOVA-bevillinger finansierer særligt nytænkende og eksperimenterende projekter.

Fokus på spastikere og døve

Gennem interviews vil projektet fokusere på unge med handicap som svær spasticitet og unge med hørenedsættelser og deres perspektiv på kommunikationshjælpemidler. Derved er forskningsprojektet med til at give en stemme til en gruppe mennesker i vores samfund, der ellers sjældent bliver hørt, forklarer Louise Bøttcher:

”Unge spastikere og døve står som alle andre unge i en transitionsfase – fra barndom til voksenliv – hvor de skal frigøre sig fra deres forældre. Nu skal de til at starte på voksenlivet, det kan være på kollegie, i lejlighed eller måske på et botilbud, hvor de skal skabe sig en hverdag sammen med andre unge, med lærere, pædagoger og handicaphjælpere.  Hvilke nye udfordringer giver det så i forhold til deres kommunikationsmuligheder?”

Nyt syn på kommunikationsteknologiske hjælpemidler

Projektets resultater og indsigter er i høj grad rettet mod de professionelle, der skal hjælpe de unge med at kommunikere via teknologiske hjælpemidler. 

Der er brug for et nyt syn på kommunikationsteknologiske hjælpemidler, mener Louise Bøttcher. Hun anlægger et særligt blik på feltet – et kombineret neuropsykologisk og kulturpsykologisk blik. Det vil sige, at selv om kommunikationshandicappet udspringer af f.eks. biologiske og kognitive funktionsnedsættelser hos den unge, så kan kommunikationshandicappet og mulighederne for at afhjælpe det kun forstås ved at inddrage de sociale sammenhænge, som den unge lever sit liv i og de mennesker, som han eller hun kommunikerer med.  

”Ofte betragter vi hjælpemidler som en protese, der kan fjerne eller kompensere en bestemt funktionsnedsættelse, omtrent som et kunstigt ben, der kan tages af og på. Men den idé holder ikke. Fokus i dette projekt er i stedet at undersøge, hvordan både brugere af hjælpemidlerne og selve den teknologiske genstand skaber mening i sociale sammenhænge,” forklarer Louise Bøttcher.

Kritisk blik på velfærdsteknologi

Projektet skriver sig ind i en politisk strøm om bedre udnyttelse af ny velfærdsteknologi, der hersker på social- og sundhedsområdet i dag. Men Louise Bøttcher mener i høj grad, vi bør være mere kritiske over for de hjælpemidler, vi giver til mennesker med handicap.

”Det er ikke nødvendigvis den nyeste teknologi, der er den bedste for brugerne. Det handler grundlæggende om, hvordan brugere og professionelle samarbejder om at integrere teknologien i hverdagen, og hvordan de udvikler deres kommunikation - og teknologien - sammen.”

Fakta

AUFF NOVA-bevillingen er givet til projektet Social Mediations through Communication Technology

Aarhus Universitet vil med uddelingen af AUFF NOVA-midler stimulere igangsættelse af dristige og nytænkende forskningsprojekter, som har potentiale til at bane nye veje i forskningen.

Læs mere om AUFF NOVA

Kontakt

Louise Bøttcher
E-mail: Boettcher@edu.au.dk
Tlf: 8716 3752