DPU

Aarhus Universitets segl

Danske skoleelever har størst viden om demokrati

Danmark indtager førstepladsen i en ny international undersøgelse af 8. klasseelevers politiske dannelse. 24 lande har deltaget i undersøgelsen, der viser, at ingen lande klarer sig bedre end Danmark, når det kommer til elevernes viden om demokrati, politik og samfundsforhold. Til gengæld er de danske elever de mindst tilbøjelige til at omsætte deres viden til politisk engagement og aktiv deltagelse i demokratiet.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet offentliggør i dag resultaterne af den nyeste internationale ICCS-undersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study) af 8. klasseelevers politiske dannelse. Undersøgelsen tester bl.a. elevernes kundskaber og færdigheder inden for samfundsforhold, politik og demokrati, og her ligger Danmark i top, efterfulgt af Taiwan, Sverige og Finland.

Der er tale om en beskeden fremgang, på kanten til det statistisk signifikante, siden den seneste ICCS-undersøgelse blev offentliggjort i 2010, hvor Danmark delte førstepladsen med Finland. Men den nye undersøgelse konsoliderer resultaterne fra den første:

”Vi har at gøre med en generation af unge i Danmark, der har meget stærke kundskaber og færdigheder inden for demokrati, politik og samfundsforhold.  Det, vi tester, er ikke paratviden, men elevernes forståelse af værdier, processer og procedurer i et demokratisk samfund: Forstår de, hvorfor det er vigtigt at vi har ytringsfrihed og hemmelig stemmeafgivning ved valg osv. Ambitionen med ICCS-undersøgelsen er at sige, at med de kundskaber og færdigheder, vi tester, vil man være i stand til at agere som borger i et demokratisk samfund, og resultaterne viser, at danske unge i høj grad er klar til at være borgere, når de bliver lidt ældre”, siger Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Etniske grupper klarer sig godt

ICCS-undersøgelsen sammenligner også immigrantelevers testresultater med ’indfødte’ elevers. Bortset fra de russiske elever, der ligger marginalt højere, opnår Danmark også her den højeste score.

”At det samlede niveau er så højt i Danmark, smitter af på alle elevgruppers politiske dannelse.  Forskellen mellem ’indfødte’ elever og immigrantelever er ganske vist ret stor i Danmark, sammenlignet med andre lande. Men det vigtige er ikke kun, at danske immigrantelever klarer sig dårligere end de indfødte danske, for det er der jo gode grunde til – det opmuntrende er, at de faktisk klarer sig så godt sammenlignet med immigrantelever i andre lande. Deres score ligger over det samlede gennemsnit for alle lande, uanset etnisk baggrund, dvs. deres resultat ligger altså over det, en standardelev fra hele verden opnår ”, siger Jens Bruun, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Pigerne scorer højere end drenge

Undersøgelsen påviser også kønsforskelle i resultaterne. Allerede i 2010 klarede de danske piger sig bedre end de danske drenge, og den forskel er nu blevet udbygget. Sammen med pigerne i Taiwan, Sverige og Finland har de danske piger også det højeste pointgennemsnit af alle piger, og hvad de danske drenge angår, opnå de klart den højeste score af alle drengegrupper i alle lande.

”Det positive er, at de danske drenge placerer sig højst af alle drenge, og at forskellen mellem drenge og piger er mindre i Danmark end i de andre nordiske lande”, siger Jonas Lieberkind.

Lavt engagement

ICCS-undersøgelsen tester ikke blot de unges færdigheder og kundskaber, men spørger dem også om, hvilken slags samfundsborger de bedst kan identificere sig med.  Ifølge DPU-forskerne er ICCS nemlig lige så meget en undersøgelse af, hvilke former for politisk deltagelse de unge vurderer som vigtige.

”Det, der kendetegner danske elever, er på den ene side det høje kundskabs- og færdighedsniveau, men når man på den anden side spørger dem, om de vil involvere sig aktivt i samfundet og engagere sig i interessegrupper, protestbevægelser, fredelige demonstrationer og den slags, så ligger de danske elever absolut lavest sammenlignet med alle andre. De går ind for alle demokratiets institutioner og vil stemme til valg og respektere myndighederne, men de har rigtigt svært ved at se sig selv tage aktivt del i samfundet”, siger Jonas Lieberkind.

Ifølge DPU-forskerne er det danske skisma mellem høj politisk dannelse og lavt ønske om politisk engagement bemærkelsesværdigt. 

”Det afspejler måske, at de danske unge lever i et velfærdssamfund, hvor de ikke oplever grundlæggende uretfærdighed, og hvor det giver mening at idealisere de demokratiske institutioner, vi har etableret. I modsætning til nogle af de latinamerikanske deltagerlande, hvor de unge vægter det aktive engagement højt. Men eftersom f.eks. de norske unge også vægter det højere, afspejler resultaterne ikke kun forskellige politiske situationer, men også en bestemt attitude hos de danske unge. Uanset hvad viser de danske resultater, at de danske unge har et stærkt grundlag for at træffe beslutninger om politisk deltagelse på et højt niveau, og at det altså lykkes ret godt for den danske folkeskole at etablere dette grundlag hos eleverne”, siger Jens Bruun.

Hent rapporter:

Kontakt

Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
E: lieberkind@edu.au.dk
T: 87163831

Jens Bruun, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
E: jebr@edu.au.dk
T: 87163848

Hovedresultater fra ICCS 2016-undersøgelsen


Kundskaber og færdigheder

  • Eleverne i Danmark opnår det højeste testgennemsnit af alle på en test om politik, samfundsforhold og demokrati. Eleverne i Taiwan og Sverige opnår resultater på samme niveau.
  • Pigerne opnår generelt højere testresultater end drengene. Også i Danmark. Danske piger deler det højeste niveau for piger med pigerne i Sverige, Taiwan og Finland. Danske drenge har det højeste testgennemsnit af alle landes drenge.

Skole og klasserum

  • De danske elever er de elever, der oplever det mest åbne klasserum med hensyn til meningsfrihed og diskussion. Denne åbenhed er blevet lidt mindre siden 2009.
  • De danske, svenske og finske elever ligger markant under det internationale gennemsnit med hensyn til deres forventede deltagelse i aktiviteter på skolen.

Samfund og demokrati

  • De nordiske lande er blandt de lande, hvor eleverne i mindst grad forventer at deltage i lovlige som ulovlige politiske aktiviteter uden for skolerne.
  • Af alle landes elever taler de danske mest med forældre og venner om politiske og sociale emner. I betydeligt større omfang end i ICCS 2009.
  • I Danmark, Sverige og særligt Norge er eleverne meget positive i forhold til at stemme ved kommunale, nationale og europæiske valg som voksne. Især i Danmark og Sverige er interessen stigende i forhold til ICCS 2009.
  • De danske elever betragter det mindst af alle som vigtigt, at voksne borgere er engagerede i protestdemonstrationer, menneskerettigheder og miljø.
  • For de danske elever er de tre vigtigste kendetegn på gode voksne borgere, at de altid overholder loven, sikrer familiens økonomi og udviser respekt for myndigheder.
  • Eleverne fra de nordiske er blandt de elever i undersøgelsen, der har størst tillid til regeringen, parlamentet og domstolene.
  • De danske og finske elever er blandt de elever, som har den største tillid til andre mennesker.

 

Om ICCS


ICCS - - International Civic and Citizenship Education Study – er en stor kvantitativ og komparativ undersøgelse af skolers arbejde med de unges politiske dannelse i en række lande.

ICCS undersøger 8.-klasse-elevers holdninger til sociale og politiske spørgsmål, deres viden om demokrati, politik og samfund og deres opfattelser af sig selv som borgere i samfundet.

ICCS gennemføres i regi af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Første gang var i 2009 (resultaterne blev offentliggjort 2010) og anden gang i 2016. Resultaterne af ICCS 2016 offentliggøres 7. november 2017.

DPU, Aarhus Universitet, står for den danske del af undersøgelsen.