DPU

Aarhus Universitets segl

»Alle mennesker vil noget i livet«

Lektor og klinisk psykolog Charlotte Mathiassen er optaget af at forstå mennesker i udsatte positioner i samfundet. Senest har hun været en del af et omfattende mobbeprojekt og undersøgt, hvordan mobning tilbage i barndommen præger voksenlivet.

I de seneste år har jeg været en del af forskerteamet bag projektet eXbus (Exploring Bullying in Schools, red.). Under ledelse af professor Dorte Marie Søndergaard har forskerteamet undersøgt forskellige sider af mobning. Mit bidrag har været at undersøge, om – og i givet fald hvordan – mobning tilbage i barndommen trækker spor op gennem livet. Sammen med min kollega Eva Silberschmidt Viala har jeg villet finde frem til, hvordan mennesker, der er blevet udsat for mobning i deres barndom, håndterer deres erindrede mobbeerfaringer og lever med dem i deres voksenliv.