Aarhus Universitets logo
Hvordan kan kompetenceudvikling og efteruddannelse af pædagoger og pædagogisk personale bidrage til at udvikle kvaliteten i daginstitutioner og dermed styrke små børns trivsel og udvikling? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien Pædagogisk indblik gennemgår den eksisterende forskningsviden om praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner og peger på, hvordan især fælles udviklings- og læringsforløb for alle medarbejdere i en institution kan løfte den pædagogiske kvalitet.
Hvordan gør den pædagogiske forskning mest gavn i skoler og dagtilbud, men også i kommuner og ministerier, hvor man udvikler skole- og børnepolitik? Og hvad er det egentlig, der gør forskningen brugbar? Det undersøger vi i det nye nummer af DPU's digitale magasin Asterisk.
Hvordan kan lærere, pædagogisk personale, PPR og forældre arbejde bedre sammen om at styrke børns fællesskaber og modvirke mistrivsel? Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt forsøge at besvare ved både at skabe viden og udvikle konkret praksis i to danske kommuner i tæt samarbejde med de professionelle omkring børnene. Projektet udføres i et samarbejde mellem DPU ved Aarhus Universitet, SDU og UCL og er støttet af Fremfærd Børn med 3,8 millioner kroner.
Legepladser er et barometer for udviklingen i samfundets syn på barndommen. Professor Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet kaster i sin bog ”Skrammellegepladsen” nyt lys over de danske legepladsers kulturhistorie igennem 150 år.
I en ny podcast fra DPU diskuterer Claus Holm, leder af DPU, Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, og Jens Joel, børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet, hvad vi stiller op over for den stigende polarisering, der udfordrer idealet om lighed i skolen.
Læreruddannelsen er i krise, og der er mange meninger om, hvordan den kan imødegås. Aktuelt forhandler politikerne om endnu en fornyelse af uddannelsen, der har danmarksrekord i ændringer. En ny gratis e-bog: ’Viden om læreruddannelsen’ fra DPU, Aarhus Universitet giver i kortform et overblik over de indsigter fra forskning og evalueringer af uddannelsen, der bør tages i betragtning i den hjemlige debat om læreruddannelsen.
I det 20. århundrede var man optaget af at tilføre studerende viden. Senere kom der fokus på at gøre dem kompetente i praksis. Ved begyndelsen af det 21. århundrede skal pædagogikken drage omsorg for de studerendes lyst og vilje til viden og kompetence. Læs DPU-leder Claus Holms velkomsttale til knap 1100 nye bachelor- og kandidatstuderende på DPU og se billeder fra studiestart 2022 på campus i København og Aarhus.
Frafaldet på landets erhvervsuddannelser er alt for højt, og udsigten til mangel på faglærte vækker bekymring hos politikerne og i erhvervslivet. En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien Pædagogisk indblik gennemgår forskningsviden om, hvordan man kan skabe den sammenhæng mellem teori og praksis, der kan være med til at styrke erhvervsuddannelserne. I en podcast om emnet fortæller undervisere fra en kokke- og en sosu-uddannelse om deres erfaringer med at få teori og praksis til at hænge sammen i hverdagen.
Læring er et grundlæggende menneskeligt fænomen og foregår over alt: I skoler og uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser, i dagtilbuddene og i familierne. Både skoler og dagtilbud stiller krav om, at læringen skal fortsætte derhjemme, og det presser familierne – særligt de udsatte. Det nye nummer af Asterisk – DPU’s digitale magasin – kigger læringsbegrebet efter i sømmene: hvad betyder det egentlig, hvordan udmøntes det i praksis, og hvorfor møder det modstand?
Vores smag og spisevaner er vidt forskellige og afspejler både forskelle i kulturelle ritualer og traditioner og personlige holdninger og præferencer. Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har sammen med professionshøjskolerne undersøgt, hvordan landets lærere arbejder med mangfoldigheden af mad, smag og måltidskulturer i faget madkundskab. I en ny rapport giver de desuden en række anbefalinger til, hvordan undervisningen i madmæssig mangfoldighed kan styrkes.
Side 2 af 91
Få nyheder fra DPU om pædagogik og uddannelsesforskning og om kommende seminarer, konferencer og åbne forelæsninger.