Aarhus Universitets segl

Hvem læser Master i trivsels- og ressourcepsykologi?

De studerende på Master i trivsels- og ressourcepsykologi har mange forskellige baggrunde. De arbejder til daglig i såvel private virksomheder som offentlige organisationer, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Her varetager de opgaver inden for fx

  • Undervisning på gymnasier, folkeskoler, efterskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler
  • Sundhedsvæsenet, psykiatrien og sociale institutioner
  • HR, kommunikation, ledelse og konsulentarbejde
  • Offentlig forvaltning i kommuner og regioner

Nogle er uddannet som pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver, andre er uddannet inden for forsvaret eller politiet eller har en humanistisk eller samfundsvidenskabelig kandidatgrad i fx jura, psykologi, pædagogik eller offentlig administration.