Aarhus Universitets segl

Informationen på denne side er kun for nuværende studerende

Vær opmærksom på, at informationen på denne side om Master i Ledelse af uddannelsesinstitutioner kun er gældende for studerende, der allerede er i gang med uddannelsen. Gå til siden om Master i uddannelsesledelse.

Masteruddannelsen i
Ledelse af uddannelsesinstitutioner

På Masteruddannelsen i ledelse af uddannelsesinstitutioner (MLU) bliver du undervist af en række af landets førende forskere inden for uddannelsesledelse.

Med en MLU i bagagen får du viden om og perspektiv på, hvordan du som uddannelsesleder kan agere midt imellem politiske reformer, høje samfundsmæssige forventninger til uddannelse og de konkrete udfordringer i hverdagen.

Helene Gad Ratner
Koordinator på Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner

Derfor skal du læse master i ledelse af uddannelsesinstitutioner Hør, hvad to undervisere og tre studerende fortæller om uddannelsen.

Beskrivelse af uddannelsen

Formålet med masteruddannelsen i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner er, at deltagerne bliver i stand til at analysere egen praksis, dilemmaer og forandringsprocesser - for derigennem at kunne agere som strategiske ledere i et uddannelsessystem, der er præget af forskellige former for styring, beslutningsprocesser, faglige discipliner og rationaler.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod ledere, konsulenter og førledere i og af uddannelsesinstitutioner og andre institutioner med pædagogiske opgaver.
Det kan både være på institutions- og forvaltningsniveau og i kommunalt, statsligt og privat regi - fx:

  • folkeskoler
  • friskoler
  • ungdomsuddannelsesinstitutioner
  • erhvervsuddannelsesinstitutioner
  • professionshøjskoler
  • kommunale og regionale uddannelsesforvaltninger
  • private og offentlige uddannelsesudbydere

Uddannelsens opbygning

Modul 1: Aktuelle udfordringer for ledelse af uddannelsesinstitutioner

På modulet fokuseres på generelle strømninger, som sætter nye betingelser for ledelse af uddannelsesinstitutioner og påvirker uddannelsesinstitutionernes kernerelationer. Der er således vægt på en historisk forståelse af de aktuelle tendenser inden for uddannelse, læring og ledelse.

Der lægges vægt på at genfinde de generelle tendenser i hverdagens relationer og at give deltagerne bedre sprog for de forandringer, tiltag og paradokser, som de pædagogiske institutioner udsættes for og deltager i.

I undervisningen fokuseres på:

  • Samtidsdiagnoser af forandringer og paradokser i centrale relationer, som er relevante for ledelse af uddannelsesinstitutioner. Det kan være relationen leder/medarbejder, medarbejder/medarbejder, underviser/undervist, institution/forvaltning, stat/borger m.fl.
  • At diskutere deltagernes forståelser af centrale forhold, som har betydning for, hvordan de kan beskrive ledelsesudfordringer og -muligheder.
  • Diskursive analysemetoder og samtidsdiagnostiske begreber til brug i deltagernes egne analyser. Herunder arbejde med empiri, som kan analyseres med sådanne analyser og begreber, fx tekster, koncepter, rutiner, interview, forhandlinger, observationer.
  • Opbygning af netværk deltagerne imellem.

Modul 2: Grundlæggende organisations- og ledelsesteorier

I dette modul skifter blikket fra at være "udefra og ind" til at være "indefra og ud". Den enkelte organisation gøres til omdrejningspunkt, og verden iagttages gennem organisations- og ledelsesteoretiske briller og i et handlingsperspektiv.

Der rejses spørgsmål som "hvad kan vi ændre på?", "hvilke værktøjer og muligheder har vi til rådighed?", "hvordan kan vi håndtere ledelsesdilemmaer?", "hvordan kan vi formulere problemstillinger, så vi kan gøre brug af konsulenter til at løse dem?", "hvordan indgår vi på en konstruktiv måde i forhandlinger, der rækker ud over vores fagfelt?".

I undervisningen fokuseres på:

  • Organisationsteorier og teorier om ledelse af vidensmedarbejdere, der kan anvendes umiddelbart af deltagerne til analyse af egen organisation.
  • Organisations- og ledelsesteorier samt modeller for forandring, som ofte anvendes af konsulenter.

Imellem samlingerne arbejdes med cases, der diskuteres på e-learning, der arbejdes i arbejdsgrupper, og der gives vejledning.

Modul 3: Eksperimenterende ledelsespraksis

Igen skifter perspektivet, denne gang fra at have organisationen som helhed til at have fokus på det enkelte styringsværktøj og intervention.

Hverdagen i uddannelsesinstitutioner er præget af en jungle af styringsværktøjer, fra budgetter over virksomhedsplaner til teamsamtaler og elevplaner. Ofte præsenterer hvert styringsværktøj sig som selvfølgelig løsning - men styringsværktøjer er ikke uskyldige løsninger, idet de ændrer deres omgivelser og betingelserne for ledelse.

Styringsværktøjerne fungerer og indgår desuden i institutionens pædagogiske praksis på forskellig vis, ligesom ethvert værktøj producerer blinde vinkler og modstand på særlige måder. I modulet lægges op til en eksperimenterende tilgang til egen praksis, så det bliver muligt at lege med hverdagens dilemmaer og krydspres og dermed åbne for nye vinkler, indsigter og handlemuligheder.

Det ene mål med modulet er således at anlægge et strategisk blik på valg og brug af nogle af de centrale styringsværktøjer. Det andet mål med modulet er at lægge op til en eksperimenterende tilgang med forskellige former for intervention og måder at håndtere dilemmaer og krydspres på.

I undervisningen fokuseres på:

  • Styringsværktøj som analytisk tilgang
  • Eksempler på vigtige styringsværktøjer. Det kan blandt andet være evaluering og dokumentation, teamorganisering, dialogformer
  • Træning i og forsøg med forskellige former for intervention. Det kan for eksempel være indførelse, afskaffelse eller revidering af et styringsværktøj. Det kan også være tilrettelæggelse og gennemførelse af en læreproces, et samtaleforløb, brug af nye argumenter i et forhandlingsforløb el.a. Fokus er på, hvordan paradokser, dilemmaer og krydspres kan håndteres.

Modul 4: Masterprojekt

På dette modul arbejder deltagerne individuelt eller i grupper på indtil tre med en masterafhandling. Arbejdet med masterafhandlingen understøttes med seminar- og vejledningsaktiviteter.

Adgangskrav

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har:

  • en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for pædagogik, økonomi, psykologi, sociologi og tilsvarende samfundsvidenskaber.
  • en relevant professionsbacheloruddannelse som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver samt professionsbacheloruddannelserne i erhvervssprog og markedskommunikation og medieproduktion og ledelse.
  • en relevant mellemlang videregående uddannelse som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver
  • en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb, f.eks. i ledelse eller pædagogisk arbejde med fokus på ledelse.

I vurderingen af, hvilke adgangsgivende uddannelser, der kan komme på tale, er det afgørende, at uddannelserne har et indhold af ledelsesmæssig, pædagogisk, psykologisk, organisatorisk samt øvrig samfundsvidenskabelig teori.

Uddannelsen - eller enkelte af dens moduler - kan evt. foregå på engelsk og dele af litteraturen må forventes at være på engelsk, hvorfor gode engelskkundskaber er en nødvendig forudsætning. Ved studiestart forventes de studerende desuden at være i stand til at læse faglitteratur på norsk og svensk.

Erhvervserfaring

Herudover mindst 3 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med ledelsesopgaver, efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Dispensation

På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan derimod ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og videreuddannelse, Arts Studier

Studieordning og tilhørsforhold

I studieordningen kan du læse mere om de enkelte moduler, om adgangskrav og eksamensformer, og om hvilke kompetencer du opnår.

Uddannelsen hører under Studienævnet for DPU under Arts.

For generelle regler og bekendtgørelser vedr. masteruddannelser se Regler og bekendtgørelser.

Ansøgning

Ansøgning til masteruddannelser på Arts

På de fleste uddannelser kan du søge om optagelse to gange om året. I foråret (frist 2. maj) kan du søge optagelse på enten hele uddannelsen eller på modul 1 eller 3. I efteråret (frist 15. november) kan du søge optagelse på modul 2 eller 4. Modul 4 er masterprojektet, og det kan du kun blive optaget på, hvis du har bestået de tre foregående moduler.

På nogle uddannelser er der kun mulighed for optagelse på hele uddannelsen, ikke på enkeltmoduler. Enkelte uddannelser har andre ansøgningsfrister.

I faktaboksen (Fakta om uddannelsen) kan du se, hvornår den næste ansøgningsfrist er, samt hvad der udbydes, og fx om du kan søge om optagelse på hele masteruddannelsen eller enkeltmoduler. 

Ansøgningsprocedure

De fleste uddannelser skal søges via det digitale ansøgningssystem DANS, hvor du sender din ansøgning direkte i systemet. Enkelte uddannelser skal du dog stadig søge via ansøgningsskema. Du ser i faktaboksen, hvordan du søger optagelse på uddannelsen.

Sammen med din ansøgning skal du vedlægge/uploade kopi af eksamensbeviser og en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer.

Du skal også vedlægge/uploade dokumentation for to års relevant erhvervserfaring* (fx arbejdsgivererklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel). Har du inden for de seneste 3 år søgt om optagelse på en af vores efter- og videreuddannelser, behøver du ikke vedlægge/uploade den samme dokumentation igen.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Skal du ikke søge via det digitale ansøgningssystem, skal du i stedet sende ansøgningsskemaet til:

  • Aarhus Universitet
    Efter- og Videreuddannelse, Arts studier
    Tåsingegade 3, bygning 1442
    8000 Aarhus C

6 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du svar på din ansøgning

Universitetet har ret til at aflyse et kursus eller udbudt undervisning efter ansøgningsfristens udløb. Fx i tilfælde af for få tilmeldte.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Behandling af personoplysninger sker efter Aarhus Universitets regler

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er per modul og ses i faktaboksen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms.

Deltagerbetalingen opkræves forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Der kan udover deltagerbetalingen være udgifter til undervisningsmateriale.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. En ny deltagerbetaling giver ikke flere eksamensforsøg, og du kan derudover ikke gå til eksamen i et allerede bestået fag.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Læs om mulighederne for tilskud og finansiering


Afmelding og refundering af deltagerbetaling

Hvis du ønsker at afmelde dig fra et uddannelsesforløb, skal du afmelde dig skriftligt til administrationen på Efter- og Videreuddannelse, Arts. Du afmelder dig ved at sende en mail til: evu.arts@au.dk.

Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis vi modtager din skriftlige afmelding inden første undervisningsgang og senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og senest 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet din deltagerbetaling.

Kontakt

Spørgsmål vedrørende ansøgningsprocedure, adgangskrav, betaling, valg af uddannelse eller andet i forhold til valg og gennemførelse af en masteruddannelse:
Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
Tlf.: 8716 1097
E-mail: evu.arts@au.dk 


Spørgsmål om uddannelsens faglige indhold:

Frem til 29. februar 2020:
Mie Plotnikof

Fra 1. marts:
Uddannelseskoordinator Helene Gad Ratner

Hvad siger de studerende?

Uddannelsen kan bruges fra dag ét Britta Thomsen er souschef på Antvorskov Skole i Slagelse og læser master i ledelse af uddannelsesinstitutioner.
Teori omsættes til hverdagsproblemløsning Bjarke Graversen er kaptajn i Forsvaret og læser master i ledelse af uddannelsesinstitutioner.
Læs flere interview med studerende

Hvad siger underviserne?

Modstandsdygtig i malstrøm af reformer Hanne Knudsen, er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og underviser på Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner.
Fra sofistikeret teori til konkrete problemer i praksis Helene Gad Ratner er lektor på DPU, Aarhus Universitet og koordinator for masteruddannelsen, hvor hun også underviser.
Hvem underviser