DPU

Aarhus Universitets segl

Border jumping

’Border jumping’ - bevægelsesmønstre i og på tværs af forskellige ekstreme grupperinger og bande- og rockermiljøet

Projektet undersøger bevægelser i og på tværs af forskellige ekstreme grupperinger og bande- og rockermiljøet, der italesættes som ”cross over” og som et nyt og voksende fænomen. Undersøgelsen afdækker fx. hvorfor tidligere bandemedlemmer bliver deltagere i religiøse fællesskaber, hvorfor en deltager i hooligan miljøet bevæger sig over i det ekstreme højre, eller bliver aktiv i en rockergruppering. Det er bevægelser der kan tyde på, at ideologisk overbevisning og tilhørighed til en kriminel gruppe er flydende.

Formålet med vores projekt er at generere nuanceret praksisforankret viden om, hvorfor bande-, rockermedlemmer og deltagere i ekstreme grupper bevæger sig på tværs af forskellige voldelige og kriminelle fællesskaber, for derigennem at forbedre både den forebyggende indsats og udvikle samt nytænke exit-muligheder. Med en social praksisforskningstilgang inddrager vi ’formers’ og professionelle som medforskere. Ambitionen er at bidrage til praksisudviklingen af sociale og forebyggende tiltag, der potentielt kan medvirke til at forhindre, at bande- og rockermedlemmer bliver deltagere i ekstreme grupper eller forbliver aktive i andre grupperinger, hvor kriminalitet og vold er fast del af repertoiret.

Projektet er finansieret af Ministeriet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og løber i perioden 1.2.2016 – 31.12.2016