Ledelseskompasset er et bud på en tænketeknologi, der kan assistere ledelse, når den leder på og i det potentielle. En sådan teknologi kan i sagens natur ikke være rigid, men må understøtte ledelse gennem en fleksibel strukturering af forståelser og handlinger og på den måde understøtte i at lede og organisere professions- og læringsløft.
Med ledelseskompasset får såvel de formelle ledere som dem, der er distribueret ledelse ud til, en teknologi, der på den ene side løfter tænkningen over det dagligdags og enkeltstående, og på den anden side gør det muligt at manøvrere og navigere i spændingen mellem forandring og kontinuitet, som en skoleorganisation er kendetegnet ved. Kompasset bygger på en grundlæggende forståelse af ledelse som en proces, hvori der sættes retning, og hvorigennem der sørges for, at det sker. Denne proces er villet, men den har også ikke-intenderede effekter, som der så igen skal ledes på.
Ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske forsker Michael Fullans model for ledelse af forandring og skoleudvikling. Fullan går tværs af skole- og businessområdet og samtidig fastholder han en særlig opmærksomhed på netop skolens kerneydelse - undervisningen, og skolens produkt - elevernes læring. Fullan har været en nøglefigur i den omfattende udvikling, som skolesystemet i Ontario har gennemgået de seneste år
Fullans ledelsesmodel består af fem sammenhængende opmærksomhedsfelter og en ”energiring”. Fullan betegner dog ikke selv modellen som et ledelseskompas og det er skoleledelsesforskerne ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), der der har reformuleret hans model. De fem felter og den energiring, der indkredser dem, skaikke l bruges som tjeklister, men derimod som pejlemærker, man som leder kan orientere sig ved hjælp af, når man leder sin uddannelsesorganisation igennem forandringer, det vil sige, at man sætter retning og sørger for, at det sker. Ved at se denne runde af pejlemærker som en tænketeknologi kan den bruges til at systematisere og facilitere nye tanker og problemløsninger, samtidig med at de enkelte elementers relevans og vigtighed hele tiden må afstemmes med hinanden og bearbejdes i forhold til det aktuelle forandringsprojekt, skolen har sat sig for.
Helle Bjerg og Dorthe Staunæs:
Læringscentreret skoleledelse - tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse
