DPU

Aarhus Universitets segl

FORSKNINGEN BAG

FPL-projektets indhold og forløb baserer sig på års forskning i relationspædagogik og klasseledelse. Udgangspunktet er at udvikle ledere og læreres didaktiske opmærksomhed i et kollegialt og professionelt læringsfællesskab


Faglig pædagogisk ledelse – en grundpille i skoleudvikling

Vi ved fra det omfattende forskningsfelt om læreres læring og kompetenceudvikling, at lærere tager deres egne erfaringer som elever og som studerende med sig ind i klasseværelset. Disse erfaringer er så dybt indlejret kropsligt og tavst – ligesom det at børste tænder eller at køre på cykel– det ligger på rygraden, og det kan derfor være svært at lave om på. Men ved at give tid og plads til en særlig opmærksomhed herpå kan man ændre på holdninger og handlinger til gavn for undervisningen (L. Lund, 2015, 2017b). En sådan opmærksomhed bør skabes i et kollegialt fællesskab – også kaldet et professionelt læringsfællesskab (Albrechtsen, 2015; R. Dufour & Marzano, 2015; Qvortrup, 2016), og netop tid afsat til refleksive dialoger er i højsædet i litteraturen om professionelle læringsfællesskaber (Stoll, Bolam, McMahon, Wallace, & Thomas, 2006). Lærerne har brug for rammer og tid til at kunne udvikle et fælles sprog og fælles optik på undervisningen – deres egen og hele skolens – og det er her at skolens faglige pædagogiske ledelse er grundpillen i skoleudvikling.

Værdien i fælles didaktisk refleksion

Hvis lærerne bliver bevidste om, hvordan de ræsonnerer over undervisningen, kan de med denne indsigt gøre det, der foregår i klasserummet mere forståeligt og synligt for dem selv, og dermed gøre det muligt at ændre praksis til det bedre samt tilpasse praksis til forandringer. Har man fokus på denne didaktiske opmærksomhed, som skabes når læreren sætter ord på egen praksis, kan lederen gå i didaktisk dialog med lærerne og holde øjnene på bolden, når de samtaler.

I FPL-projektet er fokus på vigtigheden af at tale om sin måde at tænke undervisning på samt at argumentere for sin måde at udføre undervisningen på. Dette gælder i lige så høj grad lederens egne pædagogiske begrundelser, som lærerens overvejelser. Lærere og ledere er fælles om på den enkelte skole at udvikle et fornyet grundlag for samtale og samarbejde om at gennemføre de valgte indsatser og de overordnede intentioner med gymnasiereformen.

Den pædagogiske ledelses rolle i opbygningen af professionelle læringsfællesskaber

En overbevisende mængde forskning har vist at arbejdet i professionelle læringsfællesskaber giver et positivt udbytte målt i elevernes læring (Albrechtsen, 2015; Richard Dufour, DuFour, Eaker, & Thomas, 2010; Sai & Siraj, 2015; Sleegers et al., 2013; Stoll et al., 2006). Som Albrechtsen (2016) understreger, er tilblivelsen af lærerkollegier som professionelle læringsfællesskaber en løbende tilblivelsesproces og er ikke et program, der kan indføres som en hurtig løsning. Etableringen af et professionelt læringsfællesskab kræver en indsats, som tager tid, fordi man skal bryde med visse etablerede traditionelt individualistiske former for lærerarbejde og tilpasse nye mønstre og strukturer.

I FPL-projektet arbejdes med en definition af professionelle læringsfællesskaber, der også medtænker, at lærerne og lederne selv er i en lærerproces. Dette indtænkes også i forhold til hele skolen som en institution i udvikling, på linje med den norske professor i pædagogik Erling Lars Dale professionsideal beskrevet nedenfor, samt Lawrence Stenhouses tilgang til læren som forsker i egen praksis jf. aktionslæringsperspektivet.

“A professional learning community is a group of educators who are sharing and critically reflecting on their practice in order to enhance the learning of students and teachers, thereby supporting school development” (Sleegers et al., 2013, p. 120)

REFERENCER

  •  Albrechtsen, T. R. S. (2015). Professionelle læringsfællesskaber - Teamsamarbejde og undervisningsudvikling (1. udgave.). Dafolo.
  • Albrechtsen, T. R. S. (2016). Professionelle læringsfællesskaber på VUC. Voksenuddannelse, 117(Juni).
  • Dufour, R., DuFour, R., Eaker, R., & Thomas, M. (2010). Learning by Doing: A Handbook for Professional Communities at Work - a practical guide for PLC teams and leadership (2nd editio). Solutions Tree Press, USA.
  • Dufour, R., & Marzano, R. J. (2015). Ledere af læring. Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevers læring. Dafolo.
  • Lund, L. (2015). Lærerens verden - almendidaktiske refleksioner over klasserumserfaringer (The teacher’s world - pedagogical reflections on classroom experiences). Doctoral dissertation. Aarhus: Aarhus universitet
  • Lund, L. (2017b). Hvad ved vi om læreres måder at tænke undervisningen på? In P. F. Laursen; & H. J. Kristensen. (Eds.), Didaktik Håndbogen (pp. 341–358). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Qvortrup, L. (2016). Det ved vi om professionelle læringsfællesskaber. Frederikshavn: Dafolo.
  • Sai, X., & Siraj, S. (2015). Professional Learning Community in Education: Litterature Review. The Online Journal of Quality in Higher Education, 2(2), 65–78.
  • Sleegers, P., den Brok, P., Verbiest, E., Moolenaar, N. M., & Daly, A. J. (2013). Toward Conceptual Clarity A Multidimensional, Multilevel Model of Professional Learning Communities in Dutch Elementary Schools. The Elementary School Journal, 114(1), 118–137.
  • Stoll, L., Bolam, R., McMahon, A., Wallace, M., & Thomas, S. (2006). Professional Learning Communities: A Review of the Literature. Journal of Educational Change, 7, 221–258. doi.org/10.1007/s10833-006-0001-8

DIDAKTISK REFLEKSION

I FPL-projektet gives grundlag for at arbejde med lederens didaktisk refleksion, der kan benyttes til samtaler om undervisningen med læreren.

Opbygning af pædagogisk og didaktisk vokabular som et element i MUS og GRUS

FPL-projektet giver grundlag for at arbejde med didaktisk refleksion, der kan benyttes til samtaler om undervisningen. Det sker dels ved lederens besøg hos en lærer og observationen af lærerens undervisning og aktionsforløb. Det sker også ved de systematiske samtaler om lærerens undervisning, som afvikles som MUS- eller GRUS-samtaler.

Det er intentionen i FPL-projektet, at ledere og lærere vil opleve et stort udbytte af denne tilgang og opleve at tilegne sig en grundlæggende forståelses- og argumentationsoptik, der kan tages med i såvel fagdidaktiske som almendidaktiske diskussioner.

I FPL-projektet har deltagerne taget udgangspunkt i brugsbogen ‘Didaktisk refleksion – når lærere sætter ord på egen praksis’.

Videoer om didaktisk belægsanalyse, optik og vokabular

Visninger
Visninger

ET INTERPERSONELT PERSPEKTIV PÅ KLASSELEDELSE

Den faglige pædagogiske praksis, som undersøges i FPL-projektet kan forstås ved hjælp af den interpersonelle læreradfærdsmodel.

Den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB)

Den Interpersonelle Læreradfærdsmodel bygger på grundbegreberne fra bogen ’Interpersonal Diagnosis of Personality’ af den amerikanske psykolog Timothy Leary. Leary opstiller to dimensioner for menneskelig personlighed, som vi benytter os af, når vi kommunikerer med hinanden. Disser er benævnt:

  • Dominance – Submission
  • Hostility – Affection.

Det er med afsæt i Learys forskning, at den hollandske forsker Wubbels og hans kollegaer beskriver to dimensioner: graden af Agency - eller på dansk Styring -, som foregår i det kontinuum, som Leary kalder: Dominance – Submission, samt graden af Communion - eller på dansk Nærhed - foregår i kontinuet mellem: Opposition – Cooperation (Wubbels et al., 2012)

Den relationspædagogiske læreradfærdsmodel informerer udviklingen af den individulle lærers relationspædagogiske lærerprofil, som er en del af MUS-designet, men kan også tjene som refleksionsramme i samtalen mellem leder og lærere om undervisningen.

Visninger
REFERENCER
  • Wubbels, T., Brekelmans, M., Den-Brok, P., Levy, J., Mainhard, T., & Tartwijk, J. V. (2012). Let’s make things better. Development in Reasearch on Interpersonal Relationsships in Education. In T. Wubbels (Ed.), Interpersonal relationships in education. Sense Publishers.