DPU

Aarhus Universitets segl

Internationale perspektiver

Internationale perspektiver

Fokus på arbejdsmarkedsrelevans er et centralt element i den europæiske Bolognaproces, som bl.a. har medført et krav om anvendelsesorienterede kompetencebeskrivelser på universiteterne i samtlige 47 deltagerlande. Men den konkrete udmøntning har ikke været ens overalt. 

De engelske universiteter blev allerede under den tidl. konservative regering (1974-97) underlagt krav om arbejdsmarkedsrelevans. Endvidere har det siden 2002 været lov, at de studerende skal have tilbudt Personal Development Planning (PDP), som er et integreret studie- og karriereplansværktøj, der sætter fokus på kompetenceudvikling mhp. en bestemt karriere. Fra 2006 til i dag er graden af brugerbetaling samtidig højnet, hvilket har fået de studerende til at forlange et mere klart karriereperspektiv. Undersøgelsen forventes derfor at bidrage med en unik læring i fht. evt. kommende danske tendenser.

For at udforske evt. internationale paralleller til den danske udvikling udføres et internationalt review af de seneste ti års internationale forskningslitteratur vedr. de studerendes uddannelsesnavigation og kravet om arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling – på engelsk kaldet employability. Reviewet foregår med base på det nyetablerede Centre of Teaching and Learning in Higher Education (HER) ved Roehampton University i London, hvor der er tillige er truffet aftale om perspektiverende interview og feltarbejde i samarbejde med i samarbejde med professor Rebecca Boden.