DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse:

Stemmer fra en bande
– En analyse af bandemedlemmers opvækst og hverdagsliv og de socialpædagogiske indsatser, som fremadrettet kan forebygge tilknytning til bandemiljøet

Forskningsprojektet ”Stemmer fra en bande” udforsker og analyserer unge bandemedlemmers hverdag og opvækst, deres egne fortællinger om deres liv, oplevelser, følelser og handlinger – set fra deres specifikke ståsted og perspektiv.

Der eksisterer for nuværende tilsyneladende ingen forskning, som netop inddrager disse unges eget perspektiv på deres livssituation og forhold, men i langt højere grad en række forskningsundersøgelser, der uden direkte at inddrage de unges perspektiver, har udviklet viden om kriminalitet og tilknytning til bander. Denne viden er central, bl.a. i en fortsat udvikling af socialpolitiske initiativer og tiltag, men tilbage står, at når vi mangler viden fra de unges eget perspektiv, så ved vi rent faktisk ikke ret meget om, hvilke motiver, muligheder og overvejelser der ligger til grund for de unges liv og hverdag i bandesammenhænge. Vi kan således gætte bredt og sige, det handler om at være med i en gruppe, at høre til eller at vise sig for venner, det kan være muligheden for at tjene penge på kriminalitet eller at komme i medierne, for blot at nævne nogle fristende forklaringer på de unge bandemedlemmers adfærd. Når disse unges egne fortællinger er relevante, er det især fordi, at denne viden er relevant i en fortsat udvikling af socialpædagogiske indsatser, som kan medvirke til forebyggelse og intervention overfor disse unges tilknytning til bandemiljøer.

Gennem de senere år er det stort set dagligt, at medierne fortæller om nye bandekonflikter med skyderier i lokalmiljøet og politikere, som udtaler, at der skal etableres bandeexitprogrammer og laves flere love og vedtagelser, som kan modvirke bandekriminalitet.

På trods af dette, er der tilsyneladende fortsat stor aktivitet i de forskellige bandegrupperinger rundt omkring i Danmark, primært koncentreret rundt om i storbyområderne, hvor banderne lever deres hverdagsliv. Blot gennem det sidste år er der i gennemsnit hver måned nye beretninger i medierne om bander, der er i konflikt med hinanden, med skyderier på gaderne og unge mennesker, som også i værste fald har mistet livet som følge af disse konflikter. Hertil kommer beretninger om kriminalitet, hashhandel, trusler og uro i lokalmiljøerne, der også gør borgere i områderne utrygge. 

Begrebet bande

Begrebet ”bande” er et relativt uklart begreb, der ofte bruges i flæng, men også samtidig er ganske svært at afgrænse. Således kan der både anvendes begrebet rockergrupper, kriminelle grupperinger såvel som bandelignende grupper. I nærværende sammenhæng anvendes begrebet bande, der omfatter både mere og mindre organiserede grupper af unge, der periodisk kan have en opfattelse af at tilhøre en særlig afgrænset gruppering, og hvor kriminalitet og forskellige former for vold udføres. Denne definition skal i denne sammenhæng adskilles fra egentlige rockergrupper, idet disse ofte er karakteriseret ved at være den mest organiserede del af de kriminelle grupperinger med såkaldt profitskabende kriminalitet (Det Kriminalpræventive Råd, 2011). På samme tid er uklarheden i begrebet bande formodentligt også at finde i det forhold, at unge, der lever i mere eller mindre organiserede grupperinger med vold og kriminalitet, så at sige er i risiko for at blive rekrutteret videre ind i systemet til f.eks. rockergrupper, eller direkte hører til i såkaldte under- eller støttegrupper til rockerklubber.

En lang række kommunale indsatser er iværksat landet over gennem de senere år, ligesom der er etableret banderåd i forskellige kommuner, såvel som exit-tiltag overfor bandemedlemmer samt kriminalpræventive indsatser og metoder (Det Kriminalpræventive Råd, 2011). Ligeledes må det formodes, at ganske mange socialpædagoger, der arbejder i praksis, f.eks. i ungdomsklubber og lokalmiljøer, på gadeplan og på væresteder, har et stort hverdagskendskab til netop denne gruppe unge. Hvorvidt disse indsatser kan vurderes at være tilstrækkelige, må for nuværende forblive et åbent spørgsmål, der i hvert fald ikke lader sig besvare i et forskningsmæssigt perspektiv, idet der ikke er foretaget forskningsmæssige undersøgelser, der direkte har fokus på, hvordan de forskellige indsatser har medvirket til at forebygge eller reducere de unges tilgang til – og hverdag – i banderne.

Forskningssituationen

Forskningen inden for området om unge i bander er meget begrænset i en dansk sammenhæng.  Begrænset forstået således, at det primært er forskningsfeltet inden for kriminalitet og ungdomskriminalitet, der har kortlagt viden på området. Denne viden har belyst den kriminelle adfærd, men også en lang række risikofaktorer knyttet til de unges opvækstforhold, herunder i forhold til skolegang, fritidsliv og familieliv samt faktorer, der omfatter køn, etnicitet, og samvær med andre, der har erfaringer med kriminalitet og rusmidler, såvel som et liv i storbyområder, herunder udsatte boligområder.

Enkelte fortællinger er trådt frem fra tidligere bandemedlemmer og giver et beskedent indblik i livet for unge i bander, men giver ikke et forskningsmæssigt blik på, hvordan unge bevæger sig ind i banderne, hvordan deres hverdag ser ud, og hvordan de selv oplever og forstår deres hverdag, ligesom der heller ikke er viden, der kan berette om de socialpædagogiske indsatser, som er forsøgt iværksat i de unges liv, herunder hvordan de unge oplever disse indsatser og deres betydning for deres livsforhold.

Tilbage står, at den viden, vi har om de unge og deres liv, når livet leves i bander, er stærkt begrænset, især viden set fra de unges eget perspektiv og set i relation til, hvilke socialpædagogiske indsatser, de unge mener, kan hjælpe dem i deres tilværelse.

 

Projektets formål, problemformulering og forskningsspørgsmål

Forskningsprojektets formål er at gennemføre et forskningprojekt, som:

  • Har fokus på unge, der lever i bander
  • Har et særskilt fokus på, med afsæt i et ungeperspektiv, at udvikle viden om de unges egne fortællinger, oplevelser og vurderinger af deres hverdagsliv, deres opvækst og livsforhold
  • Har fokus på at udvikle viden til brug for fremadrettede socialpædagogiske indsatser på bandeområdet.

Sammenfattende er projektets formål at bidrage med forskning, der både empirisk og teoretisk giver viden om de unge og deres liv i bander, såvel som hvilke socialpædagogiske indsatser der fremadrette kan udvikles af den socialpædagogiske praksis med henblik på at forebygge unges liv i bandemiljøer.

Projektets problemstilling:

  • I hvilket omfang er der en sammenhæng mellem de unges opvækst- og livsforhold, set ud fra de unges eget perspektiv, i relation til deres tilknytning til bander, og hvilke socialpædagogiske indsatser vurderer de unge selv at kunne modtage som en relevant støtte i deres tilværelse?

Forskningsspørgsmål:

  • Hvordan ser unge bandemedlemmers opvækst, hverdagsliv og generelle livsforhold ud set fra de unges eget specifikke ståsted og perspektiv?
  • Hvilke veje har ført de unge ind i bander, hvad fastholder deres hverdag i banderne, og hvordan træder dette frem igennem det empiriske materiale?
  • Hvordan skal socialpædagogiske indsatser tilrettelægges og udvikles, således at disse indsatser møder de unges behov, og hvordan træder dette frem i interviewmaterialet? 

Projektets empiriske grundlag

Projektets empiriske grundlag udgøres metodisk af interview med 10 unge, som alle har det til fælles, at de er medlem af forskellige bander. Data indsamles i form af interview i perioden juni 2013 til august 2013 med de unge fra forskellige bandegrupperinger fordelt rundt i landet.

Centrale personer fra de såkaldte ghetto-områder, daginstitutioner og klubber beliggende i disse boligområder såvel som forsorgshjem og sikrede institutioner rundt om i landet har hjulpet til med at skabe kontakt til unge fra forskellige bandemiljøer og medvirker til, at der gennem de unge selv kan skabes nye kontakter til andre unge.

Denne støtte fra centrale personer er nødvendig, idet det traditionelt er ganske vanskeligt at komme tæt på og opnå kontakt med netop unge i disse grupperinger. Selve kontakten med de unge, således at interview kan foretages, kræver allerede for nuværende en tydelig præcisering af anonymitet på en lang række områder. Forskningsmaterialet vil således ikke indeholde navne på de inddragede og ej heller information om, hvilke bander de mener, de tilhører, eller viden om egne eller andre banders konkrete adfærd. Det optagede og transskriberede materiale vil ligeledes blive slettet, så snart forskningsprojektet er afsluttet, og det vil ikke være muligt at knytte de enkelte unge til forskellige by- og boligområder eller bandegrupperinger.  Navn, alder, etniske og religiøse tilhørsforhold vil således være stærkt tilsløret, og ingen vil kunne genkende de enkelte unge ud fra de forskellige interviews eller det samlede analytiske materiale.