DPU

Aarhus Universitets segl

Undersøgelsens opbygning

Undersøgelsens opbygning

Undersøgelsen er bygget op af tre dele.

Litteraturstudiet
Litteraturstudiet er en systematisk læsning af dokumenter om samfundsmæssige forventninger til børnehavers og skolefritidsordningers funktion. 

Litteraturstudiet sikrer et overblik over den eksisterende viden og sikrer, at det empiriske studie er solidt forankret i anvendte kategorier.

Litteraturstudiet er i vidt omfang styrende for, hvordan den empiriske del af undersøgelsen tilrettelægges, både gennem de begreber, der anvendes, men også så vidt muligt den praktiske udformning.

Det kvalitative studie
Det kvalitative studie undersøger gennem fokusgruppeinterview, hvordan pædagogerne oplever de forandringer, der er sket i institutionerne på grund af større mangfoldighed, og hvordan pædagogerne håndterer de ændrede vilkår.

Samtidig undersøger vi pædagogernes vurderinger af dilemmaer i dagligdagen og kompetencebehov.

Fokusgruppeinterviewene har to formål.
1. At give perspektiver og vurderinger på pædagogernes oplevelser.
2. At give relevante svarkategorier til den afsluttende survey.

De to forskellige formål betyder, at undersøgelsen dels vil gå efter det problemorienterede perspektiv, dels efter mangfoldighed og forskellighed.

Spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at gøre resultaterne fra fokusgruppeinterviewet mere generelle og målbare, så vi får et billede af omfang og dybde i pædagogernes erfaringer og vurderinger.

Den systemteoretiske tankegang, der udgør det teoretiske grundlag for undersøgelsen er kendetegnet ved, at der netop ikke er fokus på enkeltindivider, men interaktion.

Dataindsamlingen i spørgeskemaundersøgelsen vil derfor foregå via kommuner og institutioner. På den måde håber vi at få mulighed for at lave analyser, der ikke blot kontrollerer for individuelle faktorer, men også undersøger institutionens betydning og dermed samspillet mellem indhold og form.

I analyserne vil der være fokus på statistiske sammenhænge. Der er ikke tale om analyser af årsag og virkning, og undersøgelsen kommer ikke til at drage konklusioner om, hvad der betinger pædagogernes holdninger og vurderinger. Den vil derimod beskrive, hvilke karakteristika, der hænger sammen med, hvordan pædagogerne oplever og håndterer de nye arbejdsvilkår: Om pædagoger over hele landet viser sig at stå med enten ens eller forskellige udfordringer? Om pædagoger hver dag løser udfordringerne ad hoc på deres egen måde, fordi de mangler redskaber?

Overlap mellem de tre dele
Der er overlap mellem de tre dele af undersøgelsen, men tidsmæssigt afsluttes litteraturstudiet og den kvalitative del af undersøgelsen før den afsluttende spørgeskemaundersøgelse.