DPU

Aarhus Universitets segl

Om projektet

Om projektet 

Baggrunden for projektet er to væsentlige ændringer i de rammer, som pædagoger tidligere har arbejdet under og som pædagogerne er uddannet til.

Dagtilbud er i dag som en del af uddannelsessystemet
For det første ses dagtilbud i dag som en del af uddannelsessystemet. Som noget nyt anvender institutioner læreplaner, og undervisning, læring og udvikling er i højere grad er blevet opgaver, som også hører de traditionelle pasningsinstitutioner til.

Derfor skal pædagogerne kunne lede, stimulere og udvikle børn, der må orientere sig i skiftende kontekster ud fra ikke klare og autoritative krav.

Pædagogernes opgaver bliver udfordret, dels ved at der kommer nye opgaver til den pædagogiske praksis, dels ved at pædagogerne skal forvalte og administrere forholdet mellem de forskellige typer af pædagogisk praksis, der efterfølgende findes i institutionerne.

At læringen bringes ind i institutionen betyder også, at pædagogerne skal mestre forskellige succeskriterier. 

En ny mangfoldighed af sociale sammenhænge
For det andet oplever børn i dag tidligere i deres liv en anden mangfoldighed af sociale sammenhænge.

I dagens samfund findes der under opvæksten langt flere valgmuligheder og alternativer, end det er muligt at realisere. Børn har dermed mulighed for større sociale kontaktflader. Dertil kommer, at mangfoldigheden af de normer, værdier og den opdragelse, som børn bringer med til institutionerne er større end tidligere.

Kommunikation mellem pædagoger og børn
Undersøgelsen forankres i sociologen Niklas Luhmanns systemteori, hvor det sociale forstås som kommunikation. Undersøgelsen er altså specielt opmærksom på kommunikationen mellem pædagoger og børn.

Ved at sætte fokus på kommunikation bliver det muligt at iagttage og forstå forskellige aktiviteter og skiftene mellem forskellige aktiviteter i sociale kontekster, så eventuelle ændrede kompetencekrav kan blive tydeliggjort.

I dag indgår mennesker i en større mangfoldighed af kontekster og sociale sammenhænge.  Til sammen betyder ovenstående to ændringer, at pædagoger og børn ud over den større mangfoldighed også skal forholde sig til mere mangfoldighed indenfor hver enkelt kontekst.

Institutionen i sig selv er også en kontekst, der præges af større social mangfoldighed i form af forskellige aktiviteter med hver deres succeskriterier. Når der i hverdagen er skift mellem kontekster med forskellige kriterier, vil der i overgangen være en risiko for, at barnet 'tabes', dvs. at barnet ikke kan profitere af den omsorg og de henvendelser, som pædagogerne iværksætter.

Det betyder, at både børn og pædagoger skal forholde sig til og supplere deres styringsredskaber og daglige holdepunkter med andre redskaber og praktikker end tidligere.

Konsekvensen for pædagogerne er, at de udover den kompleksitet som mange og nye aktiviteter lægger til arbejdet, også må tænke socialisering anderledes end tidligere. Pædagogerne skal ikke længere lære barnet at navigere i en enkel og homogen verden, men derimod i en mangfoldighed af mangfoldige kontekster. Den sociale mangfoldighed [kompleksitet] konfronterer og udfordrer traditionelle forståelser af pædagogens arbejde, opdragelse, læring og udvikling, samt inklusion-/eksklusionsbetingelser inden for institutioner.

Formålet med undersøgelsen
For det første mangler vi viden om, hvordan det påvirker pædagogernes arbejdsvilkår, at der er nye og andre typer af arbejdsopgaver i hverdagen.

For det andet mangler vi viden om, hvordan det udfordrer pædagogernes nuværende kompetencer, at der tilføjes nye aktiviteter og opgaver.

Formålet med projektet er derfor at udvikle ny viden om pædagogens professionelle arbejde og de udfordringer dette arbejde står overfor med at skulle kommunikere forskellige typer af forventninger til børnene. Det sker i henseende til pædagogens muligheder for professionel håndtering af skift mellem kontekster og de kriterier, som er gældende i disse kontekster.

Vi gennemfører undersøgelsen, fordi vi vil:

  • Skabe overblik over litteraturen, der beskriver forventninger til aktiviteter og opgaver i børnehaver og skolefritidsordninger. 
  • Undersøge hvilke ændringer pædagogerne oplever i arbejdsvilkårene, når den sociale mangfoldighed påvirker børn.
  • Undersøge og diskutere hvilke dilemmaer pædagogerne oplever
  • Undersøge og vurdere, hvordan pædagoger forstår og håndterer børnene i den nye mangfoldighed. 
  • Identificere hvilke kompetenceudfordringer og –behov pædagogerne oplever at have.
  • Diskutere perspektiver for kompetenceudvikling og muligheder for efteruddannelse.