DPU

Aarhus Universitets segl

Forskningsprojekter

Læreruddannelse i Danmark og Polen

Joanna Madalińska-Michalak og Jens Rasmussen

Projektet har til formål kritisk at analysere og beskrive læreruddannelserne på tre niveauer: 1) Forskningsbaseret syn på god læreruddannelse - hvad kan vi lære af forskningen, 2) hvordan gennemføres læreruddannelsen i Danmark og 3) hvordan gennemføres læreruddannelsen i Polen. Beskrivelser og sammenligninger udføres ud fra to modeller: Den ene er input/output-modellen, som sociologen David Easton udviklede til empiriske analyser af det politiske system (Easton, 1965). Den anden er rammefaktorteorien, som er udviklet af den svenske uddannelsesforsker Urban Dahllöf og videreudviklet af uddannelsesforskeren Ulf P. Lundgren (Lundgren, 1999). Begge modeller har øje for kompleks mangfoldighed og for sammenhænge mellem enkeltelementer i en kompleks mangfoldighed.

Easton, D. (1965). A Systems Analysis of Political Life. Wiley.

Lundgren, U.P. (1999). Ramfaktorteori och praktisk utbildningsplanering. Pædagogisk Forskning i Sverige, 4(1), 31-41.

Kontakt: Jens Rasmussen

Lærere der bliver i professionen

Dette forskningsprojekt tager afsæt i, at der i Danmark i stigende grad mangler læreruddannede lærere i lærerstillinger, og at fremskrivninger viser, at dette problem vil blive mere udtalt i fremtiden. Statistikken viser, at nogle læreruddannede aldrig starter i et lærerjob, mens andre bliver i lærerprofessionen hele arbejdslivet igennem. Atter andre vælger andre karriereveje efter en kortere eller længere årrække som lærere.

Den eksisterende forskning, der fokuserer på frafald og fastholdelse, beskæftiger sig altovervejende med, hvorfor lærere forlader professionen. Vi ved derimod ikke meget om, hvorfor de lærere, der bliver, gør det. Det er omdrejningspunktet i dette forskningsprojekt.

Forskerne har indtil videre bidraget med forskningsoversigten ”Lærere, der bliver i professionen” (Plauborg, Wieser, Petersen & Laursen, 2022) og er i færd med at udarbejde forskningsoversigten ”Why do long-serving teachers stay in the profession? A literature review” (Petersen & Plauborg, forthcoming). 

Disse forskningsoversigter danner afsæt for udarbejdelsen af et større, dansk forskningsprojekt, som vi forventer at kunne igangsætte i 2023.   

Kontakt: Helle Plauborg

Watsup

I perioden 2021-2024 undersøger ca. 15 forskere i det internationale svensk-tysk-danske forskningsprojekt WATSup (”What About Teacher Shortage”) fænomenet lærermangel i de tre lande.

Lærermangel har i flere år været et særdeles presserende problem i Sverige og Tyskland og er nu også voksende i Danmark. I både Sverige og Tyskland findes der i dag grundskoler med meget få eller bare én uddannet lærer. Konsekvenserne er ofte meget negative i form af fx markant dalende kvalitet af undervisning og trivsel på pågældende skoler.

Siden 2021 har projektets forskere lavet en række kvantitative og kvalitative undersøgelser i de tre lande. Nogle af disse har været fælles og komparative, andre har primært været nationale – men med en perspektivering til de andre lande i projektet. Dette har resulteret i både fælles, internationale publikationer på engelsk i fx ’Frontiers of Education’ og i nationale udgivelser på svensk, tysk og dansk i fagfællebedømte tidsskrifter i de tre lande.

I Danmark har der fx været tale om flg peer reviewede artikler, ”Lærermanglen vokser. Hvad kan der gøres?” af Andersen, F. Ø., i: Specialpaedagogik. 2022, nr. 4, s. 33-46 og ”Lærermangel i Danmark” i Paideia nr 22, 2021, s. 21-32 af Andersen, F.Ø, Frederiksen, L.L., Sunesen, M. & Thorborg, M.M.R

Det er også blevet til flere bogprojekter, bl.a. følgende af Andersen, F. Ø., Boström, L. & Kreienbaum, M. A.: WATS up? What About Teacher Shortage? International Perspectives from Denmark, Germany and Sweden, der udgives 2023 af Center for Teacher Training, School and Vocational Education Research på Leipzig Universitet i Tyskland.

En fuldstændig oversigt over alle WATSup projektets publikationer kan findes på projektets fælles hjemmeside på Mittuniversitetet i Sundsvaal (Sverige), der er projektejer. Projektet finansieres i alle tre lande primært af midler fra det svenske videnskabsråd. 

Kontakt: Frans Ørsted Andersen