Mere om forskningsprogrammet Social eksklusion og pædagogik i velfærdsstaten

---

Forskningsprogrammet Social eksklusion og pædagogik i velfærdsstaten (SEP) forsker i, hvordan sociale eksklusionsprocesser i og uden for pædagogiske institutioner får betydning for børn, unge, voksne og ældres hverdagsliv, sociale og læringsmæssige udviklingsbetingelser og muligheder for aktiv deltagelse i fællesskaber.

For både børn, unge, voksne og ældre kan social eksklusion handle om erfaringer med og oplevelsen af at være uden for, ikke at høre til, med ensomhed, angst, depression, apati eller vrede samt oplevelser af at have svært ved eller ikke at kunne blive inkluderet i forskellige sociale og læringsmæssige fællesskaber, f.eks. i daginstitution, skole, fritids- og ungdomsliv, uddannelse og på arbejdsmarkedet.

De samfundsmæssige og institutionelle ”svar” på børn, unge, voksne og ældres erfaringer og oplevelser med ikke at høre til, at være disintegreret kan vise sig i form af stigmatiserende, ekskluderende og problematiserende beskrivelser og indsatser, der samtidig risikerer at medføre dobbelt eksklusion. Social eksklusion, der allerede er til stede på et samfundsmæssigt og institutionelt niveau, bliver ofte og ad næsten usynlige veje til det enkelte barns, den enkelte unges eller enkelte voksne eller ældres eget problem, en selvstigmatisering, der kan medføre yderligere eksklusionsprocesser og en grundlæggende følelse af svage tilhørsforhold både inden for pædagogiske institutioner og i dagliglivet.

Programmet SEP er organiseret omkring to forskningsmetodiske hovedspor, der hver især bidrager til det overordnede pædagogiske ærinde; at indkredse betydningsfulde forhold, betingelser og vilkår der kan medvirke til at forebygge social udsathed og stigmatiserende og socialt ekskluderende livsforhold, og herigennem bidrage til at fremme og forbedre børn, unge, voksne og ældres sociale, mentale og læringsmæssige trivsel og udvikling:

• Det første spor er grundforskningsorienteret med sociologi, psykologi, antropologi og historie som centrale discipliner. Forskningsprogrammet er her optaget af at analysere de samfundsmæssige forhold i velfærdsstaten, som både historisk og aktuelt knytter an til sociale eksklusionsprocesser, f.eks. børn og unges opvækst i fattigdom og i udsatte boligområder, ulige muligheder i adgang til skole, fritidsliv, uddannelse og arbejdsmarked, og særligt udsatte grupper som handicappede og sindslidende. Her er et forskningstema også, hvordan magtrelationer og dominansforhold befordrer social eksklusion i forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer.

Teoretisk og analytisk arbejdes der med at udforske spørgsmål om, hvad disse samfundsmæssige forhold betyder og får af konsekvenser, f.eks. i form af segregering, stigmatisering og marginalisering af grupper og individer.

• Det andet spor er mere anvendelsesorienteret med aktions- og praksisforskning i en mere fremtrædende rolle. Her er i fokus at udforske – sammen med børn, unge, voksne og ældre – hvilke iagttagelige empiriske sociale eksklusionsprocesser, der er på spil og sætter sig igennem på både et samfundsmæssigt og institutionelt niveau. Hvordan disse processer folder sig ud i praksis, og hvordan de får betydning for børn, unge, voksne og ældres muligheder for deltagelse i fællesskaber, for deres læring, trivsel og udvikling, følelser af ensomhed, angst og vrede, såvel som følelser af ikke at høre til i de pædagogiske institutioner eller i samfundet som helhed.

Under det andet spor sætter forskningsprogrammet også fokus på velfærdsstatens professionelle og frivillige aktører, der arbejder i de pædagogiske institutioner eller i lokalområder, f.eks. pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere og sundhedsarbejdere. Hvordan er disse professionelle og frivillige optaget af at forebygge sociale eksklusionsprocesser i forskellige pædagogiske sammenhænge? Hvordan oplever og erfarer de professionelle disse processer, deres arbejdsbetingelser og faglige selvforståelse? Grundlæggende prioriteres her forskningsopgaver, der udføres i et samarbejde mellem forskere og praksisfelterne, hvor de professionelle aktivt er med til at indkredse betydningsfulde forhold, betingelser og vilkår, der kan medvirke til at forebygge udsatte, stigmatiserende og socialt ekskluderende livsforhold fremme og forbedre børn, unge, voksne og ældres sociale og læringsmæssige trivsel og udvikling.

Forskningsprogrammet er således tværvidenskabeligt anlagt, og arbejder med teoretisk og metodisk inspiration fra pædagogik, sociologi, psykologi, antropologi/etnografi og historie.

Forskningsprogrammet er overordnet placeret inden for det human- og samfundsvidenskabelige område og mere specifikt inden for det sociale forskningsfelt rettet mod børn, unge, voksne og ældre. Dette indebærer en særlig vægtning af socialpædagogik og specialpædagogik (herunder særlige indsatser for handicappede) såvel som socialt arbejde, sundhedspleje og socialpsykiatri.

Forskningsmetodologisk arbejdes der både inden for kvalitative og kvantitative forskningstraditioner, herunder med etnografisk inspireret feltarbejde, praksisforskning og mixed methods.