DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projekter

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

Afsluttede projekter

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Møder der skaber værdi og mening (MSVM)

    Ib Ravn & Nina Tange

    Dette forsknings- og udviklingsprojekt gennemføres i samarbejde med en privat virksomhed, en kommune og et ministerium, hvis mødeledelse og mødekultur undersøges og søges udviklet af mødeforskere og -rådgivere fra Institut for Læring. Vi startede rullende: med Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning i november 2006, vestjyskBANK i marts 2007 og Videnskabsministeriet i januar 2008. 50 ledere og andre mødeansvarlige i hver virksomhed trænes i mødefacilitering, således at mange hundrede medarbejdere skulle komme til at opleve bedre møder. En forskningsbaseret før- og eftermåling konstaterer størrelsen af effekten: om møderne afvikles mere effektivt, skaber mere værdi for kunderne/brugerne og øger mødedeltagernes engagement og oplevelse af meningsfuldhed. Læs projektbeskrivelse her: www.dpu.dk/fv, klik "Møder der skaber værdi og mening".Beskrivelse

    01/11-200631/12-2010

  2. Nationalt Center for Kompetenceudvikling Forskningsbaserede undersøgelser og analyser af VEU

    Bjarne Wahlgren, Linda Kragelund, Steen Christian Høyrup Pedersen & Tinne Geiger

    Forskningsbaserede undersøgelser og analyser af VEU er en af NCK´s hovedopgaver, der skal bidrage til at opfylde to mål: 1. styrke den samlede forskningsindsats på VEU- området og 2.Give beslutningstagere , interessenter og brugere af VEU et evidensbaseret grundlag for at vurdere og evt. igangsætte nye initiativer og udvikle metoder, der kan fremme deltagelse i VEU og forbedre kvalitetetn af indsatsen.
     Fire emneområder er udvalgt til nærmere undersøgelse: Sammenhængen mellm læringsformer og motivation ( Undersøgelse 1. )  Kompetenceudvikling i virksomheder med særligt fokus på kortuudannedes opkvalificering (Undersøgelse 2. ) Anerkendelse af realkompetencer:beskrivelse og anlyse af udbredelse og barrierer for anvendelse af anerkendelse af realkompetencer ( Undersøgelse 3) En undersøgelse af pædagogisk praksis i undervisningsforløb der tistræber en integration af almene og erhvervsrettede elementer ( udersøgelse 4. )Beskrivelse

    18/06-200831/12-2010

  3. Formidling af uddannelsesforskning: Hvad er det, hvordan bliver det til og hvad kan vi bruge det til?

    Bjarne Wahlgren & Tinne Geiger

    Projektet er et formidlingsprojekt rettet mod den brede voksne befolkning og dermed samme målgruppe der i stadigt højere grad opfordres til at deltage i voksen- og efteruddannelse.

    Projektet går bag om forskningsresultater og finder via en journalistisk bearbejdning signifikante forskningsresultater i uddannelsesforskningen. Det forklarer hvordan resultaterne fremkommer og hvordan de anvendes i den offentlige debat og i læringens hverdag.

    Der produceres to udsendelser til Danskernes Akademi (DR2) om henholdsvis Transfer og Realkompetencevurderinger.Beskrivelse

    01/05-201031/10-2010

  4. Det samarbejdende klasserum - 'Cooperative Learning' i voksenundervisningen

    Bjarne Wahlgren, Lea Lund & Maria Marquard

    Projektet afprøver og videreudvikler den pædagogiske metode, cooprative Learning (CL), i forhold til VUC'ernes nye kursistgrupper. Det undersøges, hvordan underviserne får kompetence til at anvende CL, og det undersøges om anvendelsen af metoden har en effekt på kursisterne.Beskrivelse

    01/03-200901/10-2010

  5. Kvantitativ evaluering af voksenvejledningsnetværk

    Anne Larson & Bjarne Wahlgren

    Projektet er et led i en evaluering af vejledningsnetværkene. Formålet med projektet er at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt små virksomheder, der har været i kontakt med voksenvejledingsnetværkene. Fokus for undersøgelsen er virksomhedernes brug af og erfaringer med netværkene.Beskrivelse

    01/10-200831/01-2010

  6. Integration gennem voksen- og efteruddannelse i de nordiske lande

    Karen Lund, Tinne Geiger, Bjarne Wahlgren, Birna Arnbjörnsdottir, Ingibjörg Hafstad, Per-Olof Thång, Monica Larson, Perly Folstad Nordberg & Petri Salo

    01/09-200804/01-2010

  7. CEUS-projektet - Realkompetenceløft til vækst

    Bente Elkjaer & Lise Tingleff Nielsen

    Målgruppen for "Realkompetenceløft til vækst" er kortuddannede medarbejdere. En gruppe, der i ringe grad benytter sig af det formelle uddannelsessystem. Hverken hvad angår de ansatte som enkeltindivider eller virksomheder med mange kortuddannede. Det er et problem, fordi virksomhederne spænder ben for deres egen vækst, når medarbejderne internt er begrænsede i fleksibilitet og mobilitet. Det kan også skabe begrænsninger for den enkelte medarbejderes muligheder på det øvrige arbejdsmarked.Det er dokumenteret, at denne manglende brug af uddannelsessystemet ikke mindst skyldes en række strukturelle faktorer. Det gælder både virksomhedssiden og samarbejdet mellem virksomhed og uddannelsessystem. Men også medarbejdernes egen, relativt lave motivation for at deltage i formel uddannelse spiller en afgørende rolle. Den lave motivation skyldes bl.a. negative oplevelser med skoletiden. I forhold til at overvinde de negative barrierer, handler det om at vise, hvordan læring og forandring alene kan ske ud fra den viden og de kompetencer, man allerede har. Og det bliver på denne måde vigtigt at knytte arbejdslivets praksis og uddannelsesopkvalificering tæt sammen. Konkret handler indsatsen om at gøre efteruddannelses- og videreuddannelsestilbudene mere attraktive og motiverende for dem, der normalt ikke bruger uddannelserne. Det kan gøres ved at støtte virksomhederne og deres medarbejdere i en realkompetenceafklaring, hvor man fokuserer på den enkeltes fulde kompetenceprofil og hvor man kobler den faglige afklaring med direkte reference til uddannelsessystemet. I projektet støttes skoler, virksomheder og medarbejdere i at synliggøre den læring, der sker i den daglige opgaveløsning. Fokus vil samtidig være at skabe forudsætninger for at supplere realkompetencerne med formel opkvalificering i f.eks. AMU-regi. Forskningsprojektet ved DPU evaluerer 1) i hvilken grad projektet lykkes med at udvikle og afprøve redskaber til realkompetenceafklaring, som kan danne afsæt for at bruge nye praksisnære læringsformer som supplement til kendte, formelle uddannelsestilbud 2) i hvilken grad det lykkes projektet at udville generelle og fagspecifikke uddannelsesforløb, dermed udgangspunkt i en realkompetencetilgang har til formål at motivere til videre efteruddannelse, og som har fokus på eksisterende ressourcer hos specielt kortuddannede og ledige udenfor arbejdsmarkedet. Projektet, der evalueres, ledes af CEUS: Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm.Beskrivelse

    01/11-200731/12-2009

  8. Competence Development as Workplace Learning - Decode working places as Lifelong Learning Spaces across Asia and Europe (The CODE-project)

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Gabor Erdei, Milan Pol, Jianmin Sun, Lynne Chisholm, Nor Aishah Buang & Areeya Rojvithee

    The project is part of The Danish University of Education's Lifelong Learning hub and the research group on workplace learning. The project is still in its initial phases.Beskrivelse

    01/07-200631/12-2009

  9. Udsatte børn i dagtilbud-familiepladser og basispladser i Københavns kommune

    Bente Jensen, Ulrik Brandi, Jakob Haahr-Pedersen & Mette Friis-Hansen

    Et studie i effekter af indsatser. Effekter måles på om projektet fremmer børns 1) trivsel mål på socio-emotionelle kompetencer, 2) læringskompetencer og fremmer  3) forældretilknytning til institution og barnet. HPA-Screeningsredskaber anvendes og udvides med test rette imod børn viden samt forældretilknytningsspørgsmål.Beskrivelse

    01/10-200731/12-2009

  10. Facilitering i studielivet

    Ib Ravn & Hanne Kirstine Adriansen

    Til forbedring af studiemiljø og frafaldsstatistikken iværksættes tre faciliterede fora for studerende på DPU (i pilotfasen forår 2009 kun for studerende på pæd.psyk, modul 3 og 4): a. Faciliterede studiegrupper, der mødes en time før hver forelæsning i anerkendende og konstruktive processer mellem 2-4 studerende, b. Facilitering af en stærkere faglig identitet, bl.a. gennem virksomhedsbesøg, samt c. en faciliteret tirsdagsbar, hvor en faglig eftermiddag umærkeligt glider over i socialt samvær over middag og dans.Beskrivelse

    01/01-200901/07-2009

  11. Kompetenceudvikling som arbejdspladslæring

    Bente Elkjaer, Steen Christian Høyrup Pedersen, Linda Kragelund, Aishah Buang, Lynne Chisholm, Gabor Erdei, Karen Evans, Petr Novotny, Jianmin Sun & Patcharawalai Wongboonsin

    Projektet er en del af ASEM-Hub samarbejdet om Lifelong Learning.Beskrivelse

    01/05-200630/06-2009

  12. Indslusning som organisatoriske læreprocesser

    Jonas Sprogøe, Bente Elkjaer & Prof. Elena Antonacopoulou

    Projektet er en del af et internationalt komparativt projekt med det formål at beskrive og forstå virksomheders ledelsesmæssige og organisatoriske praksis og deres evolution. Min del af projektet beskæftiger sig primært med indslusning af nye medarbejdere. Undersøgelsen af praksis finder sted i 2 brancher: bank og konsulentvirksomhed. I det danske projekt foretager vi en undersøgelse i 1 virksomhed inden for hver branche. I hver af disse virksomheder fokuserer vi på 2 identificerede praksisser, hvoraf den ene, indslusningspraksis af nye medarbejdere, er fælles for alle de involverede lande. Den anden praksis er én af virksomheden defineret praksis, der anses for betydningsfuld for virksomhedens konkurrenceevne og er forskellig fra land til land, virksomhed til virksomhed. Vi kalder den sidstnævnte praksis for ?strategisk praksis II?. Målet er at bidrage til at begrebsliggøre udvikling af praksis som organisatoriske læreprocesser, hvilket i projektet betyder at beskrive og forstå hvorfor ledelsesmæssig og organisatorisk praksis ændrer sig.Beskrivelse

    01/06-200531/12-2008

  13. Developing the Competencies of Maritime Lecturers (MariComp)

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Mette Andresen, Lisa Gjedde & Mette hundal

    Projektet undersøger maritime læreres nuværende kompetencer, fremtidigt forventede kompetencer og måden at skabe en kompetenceudvikling på, der udfylder gap'etBeskrivelse

    01/08-200630/09-2008

  14. Mere effektive møder (MEM)

    Ib Ravn & Joan Rokkjær

    I fem vidensbaserede virksomheder undersøges og udvikles mødeledelsen hos 50 mellemledere, der hver medbringer en medarbejder til et forløb på tre heldagsworkshops i mødefacilitering med to måneders mellemrum. Træningen suppleres med sparring og rådgivning undervejs. Før denne workshop-række foretages en måling af ledernes medarbejderes vurdering af de møder, de går til med de 50 ledere, ligesom 10 møder observeres og 20 mødeledere og medarbejdere interviewes. Denne måling gentages 8 måneder senere for at konstatere om træningen og sparringen har ført til en forbedring i mødeledelsen. Undersøgelsen bæres af en til formålet udviklet teori for mødeledelse, der lægger vægt på tre skabende eller konstruktive dimensioner af mødet som social institution. Vi sætter således at møder søges gennemført således at de skaber 1. en relevant og tilfredsstillende social orden blandt deltagerne (mødets "os"), 2. reel værdi for mødets stakeholders, dvs. de kunder og brugere som organisationen eksisterer for at betjene (mødets "dem"), samt 3. personlig mening for mødets deltagere (mødets "jeg"). Mødefacilitering anvendes som den teknik, der bedre kan realisere disse formål - til erstatning af både den løse snakkekultur, der præger nogle virksomheder, og den ledercentrerede mødestil, der præger andre virksomheder.Beskrivelse

    01/09-200501/12-2007

  15. Organisatorisk Forandring og Læring - En undersøgelse af organisatoriske forandringers effekt for organisatorisk læring i en offentlig organisation (OCOL)

    Ulrik Brandi

    The primary objective of my research project is to elucidate how organizational learning is realised in public organisations. It is the intention to deepen existing conceptions and generate new knowledge through an analysis and inquiry of what happens in relation to organizational learning when an organization changes on a structural level. Further, it is the intent to expose what impact individual and organizational changes of e.g. values, modes and sequence of action has on organizational learning. Hence, the purpose of the study is to display what impact changes of organizational conditions and settings has on organizational learning based on the data from a specific case, and furthermore what organizational changes are capable of doing in relation to organizational learning in a public organization. Another objective of my research is to make theoretical progress on how organizational learning is conceptualised under this perspective through a close link and connection to practice.Beskrivelse

    01/11-200431/10-2007

  16. Approval of Modules in Prevocational Education and Training (Modules)

    Pia Seidler Cort, Vibe Aarkrog, Gerald Heidegger, Claudia Schreier & Karen Evans

    The Leonardo da Vinci project: Approval of Modules in Prevocational Education and Training focuses on the transition from basic schooling to vocational education and training and the needs of disadvantaged young people in being integrated in the ordinary VET system. The overall aim of the project is to develop a tool which will aid policy-makers, school leaders and practitioners in the development of modules targeted disadvantaged young people and hereby bridging special needs schemes and vocational education and training.Beskrivelse

    01/10-200501/10-2007

  17. Udvikling af praksis og praktiseren: En sammenligning på tværs af virksomheder, brancher og lande

    Bente Elkjaer, Jonas Sprogøe, Elena Antonacopoulou, Nicola Dragonetti, Theo Peridis, Silvia Gherardi, Yvon Pesquiux, George Romme, Georg Schreyögg, Susan Taylor, Cyril Bouget, Manuella Perotta & Daniel Geiger

    Projektet er en del af et internationalt komparativt projekt med det formål at beskrive og forstå virksomheders ledelsesmæssige og organisatoriske praksis og deres evolution. Målet er at begrebsliggøre udvikling af praksis og ?praktisering? som organisatoriske læreprocesser. Vi arbejder ud fra flg. forskningsspørgsmål: Hvad får ledelsesmæssig og organisatorisk praksis til at ændre sig? Hvordan kan man ved at fokusere på krydsfeltet mellem aktører og organisation ? subjekt og verden ? forstå organisatorisk ændring og forandring? Abstract (max ¾ side) Undersøgelsen af praksis finder sted i 3 brancher: bank, konsulentvirksomhed og biotech/pharmaceutical. I det danske projekt foretager vi en undersøgelse i 1 virksomhed inden for hver branche. I hver af disse virksomheder fokuserer vi på 2 identificerede praksisser, hvoraf den ene, indslusningspraksis af nye medarbejdere, er fælles for alle de involverede lande. Den anden praksis er én af virksomheden defineret praksis, der anses for betydningsfuld for virksomhedens konkurrenceevne og er forskellig fra land til land, virksomhed til virksomhed. Vi kalder den sidstnævnte praksis for ?strategisk praksis II?. De konkrete ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser kontekstualiseres i dels branchens historiske udvikling inden for en 10?årig periode, dels virksomhedens udvikling inden for samme periode. Metoden er til en vis grad bestemt af projektets tidsmæssige ramme, hvorfor egentlige etnografiske metoder som deltagelse og observation er af et mindre omfang. Den primære dataindsamlingsmetode er det kvalitative forskningsinterview, hvor vi har to runder med først den ene praksis (indslusningspraksis) og dernæst den anden praksis (strategisk praksis II). I den danske forskningsgruppe foretager vi sammenligninger mellem de enkelte praksisser i de 3 virksomheder, mens der i den internationale gruppe også foretages sammenligninger mellem de enkelte landes virksomheder og brancher. Den danske gruppes blik er det læringsteoretiske, og eftersom projektet handler om udvikling af praksis skriver vi os naturligt nok ind i den praksisbaserede læringsteoretiske tradition med en væsentlig inspiration fra den pragmatiske læringsteori. Det betyder, at vi ikke arbejder med præcise a priori forestillinger om, hvad der fremmer eller hæmmer udvikling af praksis, men lader det være et empirisk spørgsmål. En praksis-/pragmatisk inspiration på læring betyder, at vi betragter udvikling af praksis og læring som to sider af samme sag, der udfolder sig omkring nødvendigheden af at håndtere vanskelige situationer, som betegnes ?organisatoriske spændinger?. Målet er, som nævnt, at bidrage til at begrebsliggøre udvikling af praksis som organisatoriske læreprocesser, hvilket i projektet betyder at beskrive og forstå hvorfor ledelsesmæssig og organisatorisk praksis ændrer sig. Vi ser denne ændring som en proces, hvori aktørers handlinger og intentionalitet samt konteksten (organisationen) herfor indgår som ligestillede og gensidigt påvirkende forhold. Det er i denne transaktion mellem subjekt og verden, vi i udgangspunktet forestiller os, at vi vil kunne forstå og beskrive organisatoriske ændringer som læreprocesser og resultater heraf. Midlet er de empirisk baserede beskrivelser af de nævnte praksisser og deres evolution. Formidling (konferencer, seminarer, publikationer, netværk, etc): I forhold til det internationale projekt: ? Afsluttende konference for alle involverede virksomheder ? Deltagelse i afsluttende antologi ? Afrapportering fra alle de deltagende lande ? Fælles papers til og præsentationer ved internationale konferencer (OLKC, EGOS, AOM) I forhold til den danske del: ? I samarbejde med de involverede virksomheder gennemføres workshop, hvor projektet fremlægger konklusioner og analyser frem til fælles diskussion af eventuelle handlestrategier. ? Interviews, mindre artikler i branche- og fagblade Endelig er det hensigten at publicere i tidsskrifter på baggrund af den feedback, vi får på indleverede konference-papers. Organisatoriske rammer (partnere, finansiering etc.): Projektet indgår i et større, internationalt, komparativt projekt med deltagelse af forskere fra UK, USA, Frankrig, Italien, Canada, Tyskland, Holland. Projektet, der ledes af Elena Antonacopoulou fra University of Liverpool, UK, kan studeres nærmere på http://www.managementresearch.org.Beskrivelse

    01/01-200530/09-2007

  18. Komparativt studium i de nordiske lande af voksnes læring i arbejdslivet

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Mette Iversen & Per-Erik Ellström

    Gennemførelse af case studies i de 5 nordiske lande med henblik på at kortlægge best practice inden for området voksnes læring i arbejdslivetBeskrivelse

    10/11-200530/06-2007

  19. Grøn genvej til job

    Vibe Aarkrog

    Det overordnede mål er at uddanne ufaglærte ledige til at få, fastholde og/ eller udvikle job inden for brancheområderne dækket af Jord og Betonarbejdernes Fagforening, Gartnernes Fagforening og SID 2. distrikt . Endvidere er målet at skabe kontakt mellem kursister og virksomheder/fagforeninger med henblik på at skabe jobåbninger i forbindelse med efteruddannelse af virksomhedernes fastansatte medarbejdere.
    Det fornyende element i projektet er, at fagforeninger og tillidsrepræsentanter på virksomhederne indgår aktivt i projektet i forbindelse med etablering af praktikpladser og gennemførelse af praktikperioderne. I denne forbindelse er målet at skabe et frugtbart samarbejde mellem de forskellige aktører i projektet, det vil sige Havneskolen, AMU, de relevante faglige organisationer, tillidsrepræsentanter og afdelingsledere på virksomhederne, socialforvaltningen og AF. Samarbejdet etableres og udvikles ved, at der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra de nævnte instanser.
    Endelig er målet med projektet at udvikle en model for igangsættelse af efteruddannelsesaktiviteter i kombination med en vikarordning i uddannelsesperioderne. Denne udvikling skal foregå i et samarbejde med de faglige organisationer.Beskrivelse

    01/01-200201/01-2007

  20. Videndeling - læring på jobbet

    Henrik Nitschke, Flemming Georg Meier & Steen Christian Høyrup Pedersen

    Videndeling - Læring på Jobbet er et forsøgsprojekt og målet er at styrke videndeling og faglige netværk på tværs af kommunale og amtslige skel. Målgruppen er primært tale- og hørelærere, - konsulenter og skolepsykologer. Vi har afholdt indledende workshops flere steder i landet og det er tydeligt, at interessen for en god videndelingspraksis og værdifulde personlige og faglige netværk er stor. Der er i dag allerede stærke netværk og gode former for videndeling rundt omkring. Men samtidig også en erkendelse af, at der skal gøres en indsats for at bibeholde et højt niveau med en strukturreform lige rundt om hjørnet.



    Derfor har dette projekt også en høj grad af aktualitet, og vores målsætning er, at der igennem projektperioden sker en løbende udvikling og styrkelse af den daglige erfaringsudveksling på måder, der dels opleves berigende for deltagerne i projektet og dels medfører bedre opgaveløsninger indenfor den pædagogisk-psykologiske rådgivning.

    DPU-medarbejdernes rolle i projektet er at gennemføre en række heldags-workshops med deltagere fra de 20 deltagende kommuner samt at gennemføre en evaluering af projektet.Beskrivelse

    01/12-200530/11-2006

  21. CoLLab

    Lotte Darsø

    Ideen bag konceptet 'CoLLab' (Collaborative Learning Lab) er at skabe 'sociale laboratorier' for innovation og forandringsprocesser i et laboratorielignende miljø. Ved at eksperimentere med forskellige former for 'kunstnerisk skabelse' forskes der i læring og udvikling med specielt fokus på kreativitet, innovation og forandring. Projektet foregår i samarbejde med interessenterne, i et nært samarbejde mellem virksomheder, kunstnere og forskere. I modsætning til traditionel akademisk forskning, hvor forskere undersøger virksomhedspraksis og skaber abstrakte 'universelle ledelseslove', så fokuserer CoLLab på at producere funktionel, praktisk viden som er funderet i de aktuelle virksomheders behov og interesser.Beskrivelse

    01/01-200206/10-2006

  22. Det lærende møde (LM)

    Ib Ravn, Steen Elsborg, Iben Posniak Hansen, Nina Tange & Malene Rix

    Et projekt til forskning i og udvikling af mere deltagerinvolverende og lærende konferencer og store møder. I partnervirksomhederne identificeres 32 større møder og konferencer (100-400 deltagere), der alligevel skal afholdes. Vi bistår med tilrettelæggelse og facilitering af disse møder og konferencer, således at de i højere grad inddrager deltagernes viden og ressourcer end tilfældet er i dag, hvor massiv envejskommunikation fra podium til sal præger næsten alle konferencer.

    Udviklingen af møderne foregår i overensstemmelse med en til formålet formuleret læringsteori for "menneskelig samblomstring" og fire deraf afledte designprincipper for lærende konferencer: 1. Oplæg skal være få, korte og koncise, 2. Deltagerne skal gives lejlighed til aktiv fortolkning af oplæggene, 3. De skal formulere sig om deres egen viden og projekter inden for konferencens emne, og 4. De skal inviteres til at netværke og videndele med hinanden.

    Disse udviklingsbestræbelser evalueres løbende af en forsker, der trækker på fire datakilder: mødedeltagernes og arrangørernes evalueringer, facilitatorernes refleksioner over egen indsats samt forskerens participant observation.Beskrivelse

    01/07-200401/09-2006

  23. Facilitering af tværfaglig forskerdialog

    Ib Ravn & Anne Lise Kjær

    Under Københavns Universitets tværfaglige satsningsområde "Europa i forandring" oprettes i efteråret 2005 en møderække, hvor forskere fra det samfundsfaglige og humanistiske fakultet skal indgå i dialog med henblik på opdyrking af fælles forskerinteresser. Gruppen på ni forskere koordineres af AnneLise Kjær fra KU og faciliteres af Ib Ravn fra Learning Lab Denmark ved DPU. I stedet for det sædvanlige set-up med oplæg og efterfølgende diskussion anvender vi forskellige konstruktive og deltagerinvolverende videnprocesser til at fremme den tværfaglige udveksling, bl.a.: En anerkendende præsentationsrunde Intellektuel speeddating Brug 65 mio. kr. sammen på 20 minutter Korte, provokerende oplæg Lynrunder hvor alle kommer på Tre minutter til tavs refleksion Parvise møder Stram facilitering af korte processer Der foreligger en afrapportering "Jeg opdagede, at formen kan have indflydelse på, om en tværfaglig dialog kan lykkes" (10 sider), der kan rekvireres fra ravn.lld@dpu.dk.Beskrivelse

    01/10-200530/04-2006

  24. Forskningsnetværk for Læring i Arbejdslivet (LAL-net)

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Bente Elkjaer, Vibeke Andersen, Peter Jarvis & Elena Antonacopoulou

    The purpose of the network is to contribute with: 1. Theory development, i.e. development of social theory of working life learning connecting individual and collective processes of learning 2. Development of research designs and research methods 3. Acquisition of a "body of knowledge" applicable for practitioners in order to improve practice in the field of working life learning, e.g. by providing more suitable learning environments at work 4. Formation of a data base, in which data about research projects in the field continuously are reported and collected and made accessible to researchers through web-communicationBeskrivelse

    01/09-200131/12-2005

  25. Evaluering af fagbevægelsens to vejlederuddannelser

    Steen Christian Høyrup Pedersen & Ida Juul

    Der foretages en vurdering af fagbevægelsens grundlæggende vejlederuddannelse og fagbevægelsens voksenvejlederuddannelse med det sigte at vurdere, i hvor høj grad de respektive uddannelser lever op til deres formålBeskrivelse

    01/01-200531/10-2005

  26. EQUEL - Social e-læring

    Nina Tange & Sanne Fejfer Olsen

    EQUEL er et EU-støttet netværk med partnere fra 12 europæiske universiteter/forskningsinstitutioner, som har specialiseret sig i IT-støttet læring
    Målet med EQUEL er at skabe europæisk viden og forståelse indenfor feltet e-læring, i praksis såvel som teoretisk og filosofisk. Dette sker ved at opbygge et netværk af eksperter indenfor feltet.
    Gennem brug af innovative samarbejds-teknologier EQUEL vil gøre viden tilgængelig i form af en bred vifte af cases, ideer og eksempler på innovativ praksis, som er baseret på netværksmedlemmernes forskning og omfattende praktiske erfaringer.
    Konkret sker dette ved at skabe en virtuel platform, hvor forskere og praktikere kan interagere og deltage i aktiviteter sammen. På platformen vil der desuden være links til rådighed med råd, vejledning, cases og forskningsrapporter.Beskrivelse

    01/01-200231/05-2005

  27. Den Bæredygtige Arbejdsplads

    Steen Christian Høyrup Pedersen

    Hvad belyses forskningsmæssigt:
    Organisatorisk læring på en konkret udvalgt arbejdsplads, NKT Cables Asnæs. Den organisatoriske læring finder sted sideløbende med at konsulenter støtter arbejdspladsen ? i et organisationsudviklingsprojekt ? i en udvikling mod større bæredygtighed.
    Et væsentligt forskningstema er sammenhængen mellem læringsrum og læringsformer i organisationsudviklingsprocessen.

    Hvordan:
    En enhed på fabrikken udvælges til nærmere studium. Data indsamles gennem studier af foreliggende skriftligt materiale, observation af konsulent- og læringsforløb og interviews af medarbejdere og ledere.

    Hvorfor:
    Udvikling mod bæredygtighed er et væsentlig samfundsmæssigt anliggende, idet det indebærer at arbejdspladser ikke 'lukker sig om sig selv' og alene koncentrerer sig om virksomhedens snævre økonomi og effektivitet. Bæredygtighedsaspektet indebærer at arbejdspladsen påtager sig et samfundsmæssigt ansvar der på sin side kommer til at præge livet og læringsbetingelserne på arbejdspladsen. Studiet af læreprocesser i udviklingen mod bæredygtighed fremstår derfor som et væsentligt interessefelt, for såvel arbejdspladser som forskningsinstitutioner.Beskrivelse

    01/01-200231/12-2004

  28. Organisatorisk læring gennem organisationsudvikling

    Bente Elkjaer

    Projektet søgte at svare på spørgsmålet om, hvorvidt organisationsudvikling kan føre til organisatorisk læring. Det empiriske grundlag for projektet var et udviklingsprojekt rettet mod at digitalisere en kommunalforvaltning i en middelstor kommune i Danmark. Den teoretiske inspirationskilde var en pragmatisk forståelse af organisatorisk læring, hvori læring betragtes som en social proces initieret af mødet med ikke-kendte rutiner og relationer.
    I projektet konkluderes, at organisationen var en arena for spændinger imellem flere opfattelser af og fortællinger om udviklingsprojektet. Endvidere påpeges nødvendigheden af at holde disse spændinger levende som en måde, hvorpå et udviklingsprojekt kan føre til organisatorisk læring i den nævnte betydning.Beskrivelse

    01/09-200131/12-2004

  29. Organisatorisk læring i digitaliseret forandring

    Bente Elkjaer

    Hvad: Projektet behandler problematikken vedrørende udbytte i form af organisatorisk læring af dels direkte uddannelsesinitiativer (et uddannelsesprogram og anvendelse af e-læringscases), dels organisationsudviklingsinitiativer (en taskforce) beregnet på at fremme digitaliseringen af en kommunal forvaltning. Hvorfor: Formålet med projektet er af afdække de forhold i en virksomhed (her: En kommunal forvaltning), der fremmer organisatorisk læring som resultat af uddannelse og organisationsudvikling. Hvordan: Vurdering af hvorvidt organisatorisk læring fremmes afhænger af, hvordan begrebet defineres. I dette projekt arbejdes der med en definition af organisatorisk læring, der fokuserer på sociale og organisatoriske processer snarere end enkeltindividers gøren og laden. Det indebærer anvendelse af en metode, der søger af forstå uddannelsesinitiativer og organisationsudvikling som en kæde af begivenheder, der udfolder sig under nogle ganske særlige omstændigheder snarere end som resultat af enkeltindividers tanker og handlinger.Beskrivelse

    01/01-200231/12-2004

  30. På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA)

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Bent Brandt Jensen, Rune Müller Kristensen, Palle Ahle & Karsten Boisen Andersen

    Projektet er et teoretisk-empirisk casestudium, hvor udviklingsprojekter på udvalgte DBA-arbejdspladser - her 3 offentlige arbejdspladser (dagplejeinstitutioner) og en privat fremstillingsvirksomhed analyseres. Udviklingsprojekterne sigter mod at udvikle virksomhederne til varetagelse af nye samfundsmæssige funktioner vedr. socialt- og miljømæssigt ansvar. Projektet belyser problemstillingen: Hvordan kan arbejdspladser/virksomheder leve op til deres samfundsmæssige ansvar- specielt hvad angår det miljømæssige og det sociale ansvar - gennem kompetenceudvikling, medarbejderinvolvering og organisatorisk læring?Beskrivelse

    01/01-200231/12-2004

  31. TUR-projektet: Service i og ved tog og Arbejde i og med spor i drift

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Vibe Aarkrog, Elin Jørgensen & per Bruun

    Interviewundersøgelse af forskellige personalegrupper ved jernbanerne som grundlag for formulering af uddannelsesmål for disse grupper, med henblik på oprettelse af uddannelser ved AMU centreBeskrivelse

    01/08-200431/12-2004

  32. Udvikling af den bæredygtige arbejdsplads gennem kompetenceudvikling

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Rune Müller Kristensen & Kim Pedersen

    Projektet er et teoretisk-empirisk casestudium, hvor udviklingsprojekter på udvalgte virksomheder analyseres. Projekterne sigter mod at udvikle virksomheden til varetagelse af nye samfundsmæssige funktioner vedr. socialt og miljømæssigt ansvar.Beskrivelse

    01/02-200231/12-2004

  33. Udvikling af den bæredygtige arbejdsplads gennem kompetenceudvikling, medarbejderinvolvering og organisatorisk læring

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Kim Pedersen & Rune Müller Kristensen

    Projektet er et teoretisk-empirisk casestudium, hvor udviklingsprojekter på 3 udvalgte virksomheder - NKT-cables a/s, HTH-køkkener og Danpo - analyseres.
    Udviklingsprojekterne sigter mod at udvikle virksomheden til varetagelse af nye samfundsmæssige funktioner vedr. socialt- og miljømæssigt ansvar.
    Projektet belyser problemstillingen:
    Hvordan kan arbejdspladser/virksomheder leve op til deres samfundsmæssige ansvar - specielt hvad angår det miljømæssige - og det sociale ansvar - gennem kompetenceudvikling, medarbejderudvikling og organisatorisk læring?
    Væsentlige temaer der belyses er:
    - Hvordan kan uddannelsesplanlægning i virksomheden udvikles med en høj grad af medarbejderinvolvering?
    - Gennem hvilke læringsrum og gennem hvilke læreprocesser kan der udvikles sådanne relations- og forandringskompetencer hos medarbejderne, at disse bliver reelle forandringsaktører på deres arbejdsplads sammen med ledelsen?Beskrivelse

    01/02-200231/12-2004

  34. Artful Creation:Learning-tales of Arts-in-Business

    Lotte Darsø

    Dette projekt har fokus på, hvad erhvervslivet kan lære af kunstens verden.
    Vores mål er at formulere de overordnede teoretiske rammer for en mere grundig beskrivelse af, hvordan kunstens verden kan bidrage med nye læringsmuligheder i en erhvervsmæssig kontekst. Og vi sigter mod at få etableret et internationalt øjebliksbillede af dette opblomstrende forsknings og praksisområde.
    Vi vil indkredse og dokumentere tidligere succeser og fiaskoer, for at analysere dem og lære af dem. ?Learning Tales? er ikke blot beskrivelser af handlinger og resultater, men består også af mange forskellige menneskers underliggende antagelser og reaktioner. Det store spørgsmål er: ?På hvilken måde kan erhvervslivet lære af kunstnerne??, ?Hvad kan de lære?? og ?Hvad er det for en læring, som finder sted??
    Vi står i spidsen for et internationalt undersøgelse, hvis formål er at få etableret en ?overordnet praksisidé?. Indtil nu har vi interviewet tredive eksperter og folk med praksisviden i London, Slovenien, Washington DC, New York og Boston, og der venter yderligere interviews i Sydafrika inden udgangen af året. Vi vil efterfølgende dele ud af vores erfaringer på forskellige meningsfulde måder.Beskrivelse

    01/01-200231/07-2004

  35. Socialfondsprojektet Kompetencemåling - Kompetencemåling

    Steen Christian Høyrup Pedersen, Søren Ehlers, Thyge Winther-Jensen, Niels Iversen, Agnethe Nordentoft, Tove Heidemann & Ole Borgå

    I projektet Kompetencemåling er Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) administrativt og juridisk ansvarlig ansøger. DPU er medansøger.
    Projektet belyser flg. problemstilling:
    Hvordan måles (valideres) voksnes reelle kompetencer?
    Spørgsmålet er højaktuelt i den internationale debat på feltet omkring bl.a. "Assessment of prior learning" og "Workbased assessment" o.lign. og har primært relevans i Danmark for så vidt angår godskrivning af merit i forbindelse med VEU-reformen og udbytte af uddannelsesinvesteringer i både offentlig og privat regi.
    Der er formuleret fire mål for det samlede DEL-DPU projekt. I samarbejde med DEL er det DPUs opgave at realisere flg. to mål:
    1. Kortlægning af tænkning og praksis i Danmark (inden for feltet kompetencemåling)
    2. Komparative studier, i udvalgte europæiske lande og australien/New Zealand og USA.Beskrivelse

    01/06-200131/12-2003

  36. Evaluering af 'Grøn genvej til job'

    Vibe Aarkrog

    Projektet er en evaluering af et halvtårigt kursus for langtidsledige inden for det grønne område, der gennemføres på Havneskolen i et samarbejde med AMU og praktiksteder inden for branchen. Evalueringen omfatter måling af effekten af uddannelsesforløbet, hvad angår job- og uddannelsessituation efter kurset, erfaringsopsamling i forbindelse med sammenhængen mellem skole- og praktikdelene og i forbindelse med etablering og udvikling af samarbejdet mellem aktørerne i projektet.Beskrivelse

    01/10-200201/06-2003

  37. Project Management as a Work of Art

    Lotte Darsø

    I Project Management as a Work of Art vil vi forene kunsten og erhvervslivet for at eksperimentere med teaterdirektørers ledelsesevner i et konkret virksomhedsmiljø. Vi vil lade en teaterdirektør deltage i et produktudviklingsprojekt for at generere ny viden om og værktøjer til projektledelse. Produktudviklere har taget godt imod projektledelse som en måde at klare vedvarende forandring og forøgede krav om innovation.
    Vores foranderlige verden stiller igen og igen krav om, at vi skal kunne forholde os til ambiguitet og usikkerhed. Derfor er det et grundlæggende tema for projektledelse. Den almene opfattelse i de fleste tilgange til projektledelse er, at ambiguitet og usikkerhed er hindringer. Derfor søger man i forbindelse med projektledelse at reducere ambiguiteten og usikkerheden, så man kan få udrettet noget. Vi mener dog, at denne metode måske ikke er den eneste gyldige tilgang til projektledelse.
    Hvis vi betragter teatrene rundt om i verden og iscenesættelse af stykker som en form for produktudvikling, fremgår det helt tydeligt, at ambiguitet og usikkerhed trives fint i samarbejde med pressede skemaer, pressede ressourcer og andre hardcore planlægningsaktiviteter.
    Ved således at introducere teaterdirektørens ledelsesevner i produktudviklingsprojekter, håber vi at kunne udvikle nye måder at arbejde på, som er både er enslydende og flertydige.Beskrivelse

    01/01-200201/01-2003