DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Afsluttede projekter

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Skrammel - dansk legepladshistorie 1850 - 2020

    Ning de Coninck-Smith

    Dette er en bog i serien 100 Danmarkshistorie. Den tager udgangspunkt i Skrammellegepladsen i Emdrup's historie - og ser udviklingen i det lange perspektiv - tilbage og frem mod idag.Beskrivelse

    01/11-201901/09-2020

  2. Hvad ved vi om elevtrivsel i gymnasieskolen? En forskningsoversigt

    Jens Christian Nielsen

    Udarbejdelse af forskningsoversigt om elevtrivsel i gymnasieskolen med fokus på hvad der skaber faglig og social trivsel for eleverne, og hvilke sammenhænge der eksisterer mellem klassen/skolens undervisnings- og læringsmiljø og klassens/skolens sociale miljø/liv.Beskrivelse

    10/09-201831/08-2020

  3. Projekt Kassaassuk - en alternativ måde at resocialisere voldelige børn og unge i Grønland

    Peter Berliner

    Projektet er en videreførelse af projekt Matu, som jeg skrev en bog om for mere end ti år siden. Projektet bygger på Inuit opdragelsesformer og er fuldstændig fri for dansk og europæisk pædagogisk tankegods. Derfor virker det - og frigør ressourcer og skaber videns udvikling. Projektet her består i en Indigenous Methodology og Vestnordisk inspireret undersøgelse af metoden gennem narrativer. Beskrivelse

    27/06-201801/06-2020

  4. Social resiliens blandt børn og unge i Qaanaaq

    Peter Berliner

    En undersøgelse af hvordan børn og unge i Qaanaaq kan skabe sociale fællesskaber og resiliens på tværs af den europæiske beskrivelse af de "eksotiske mennesker" i Qaanaaq. Et bidrag til demokratisk globalisering og lige muligheder på trodsaf øget global og national ulighed. At fremme lighed globalt gennem faktisk anerkendelse af indigenous knowledge. Beskrivelse

    27/06-201811/03-2020

  5. The founding of the modern university: Aarhus University 1920-1933

    Ning de Coninck-Smith

    Next chapter in my history writing about Aarhus University - paper planned to be presented at a conference in summer 2019Beskrivelse

    01/06-201830/04-2019

  6. Styrke og fællesskab blandt unge i Maniitsoq

    Peter Berliner

    Aktionsforskning vedrørende unges rettigheder og egen stemme i opbygning af social resiliens i Maniitsoq, Grønland - på trods af eurocentriske teorier om mobning, sense of belonging og mindfullness. Her er tale om reelt at lytte til de unges stemmer - som fordret i Konventionen om Børns Rettigheder - gennem kvalitative og kvantitative metoder, der tager afsæt i Vestnordisk lokalsamfundsforskning og Indigenous Methodology - som stilfærdigt kan overdøve den eurocentriske pædagogiske forsknings dominerende og monopoliserende støj. Beskrivelse

    01/10-201701/07-2019

  7. Undervisningsforstyrrende uro i grundskolen

    Helle Plauborg

    Projektet handler om at udforske, hvad der konstituerer undervisningsforstyrrende uro, og hvordan der kan dæmmes op for den. Beskrivelse

    01/09-201731/08-2020

  8. KIDS Fritid

    Grethe Kragh-Müller & Charlotte Ringsmose

    KIDS Fritid er et forskningsprojekt i Københavns Kommune, hvor vi undersøger, hvad der betragtes som pædagogisk kvalitet i fritidsinstitutioner. Pædagoger, ledere, pædagogiske konsulenter og børn er blevet observeret og interviewet om pædagogisk kvalitet og der er gennemført et forskningsreview. Dette har resulteret i en metode, med hvilken man kan undersøge og udvikle kvaliteten af fritidstilbud til børn i indskolingen (0. til 3. klassetrin).
    Beskrivelse

    01/01-201701/06-2019

  9. Legende Lærende Samspil

    Charlotte Ringsmose, Lone Svinth & Freja Filine Petersen

    LLS - Legende Lærende Samspil er et undersøgende og gensidigt samarbejde mellem forskere og praktikere med fokus på at udvikle mulighederne for at udsatte børn får mulighed for at klare sig på lige fod med andre børn. Fokus har været på at udvikle nye og bedre former for engageret samspil, der understøtter børnenes trivsel og udvikle deres sprog og deres evner til opmærksomhed og selvregulering.
    Projektet er medfinansieret af VELUX Fonden
    Beskrivelse

    01/01-201701/06-2019

  10. Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde

    Charlotte Ringsmose & Lone Svinth

    Hensigten er at undersøge dagtilbud med mange udsatte børn, der lykkes med at skabe forbedrede udviklingsmuligheder for børnene. Vi undersøger praksis, forvaltning og ledelse i dagtilbud, der har mange udsatte børn, men hvor dagtilbuddets kvaliteter skaber forbedrede opvækstbetingelser og dermed udviklingsmuligheder for børnene. Et virkningsfuldt dagtilbud har vi defineret som dagtilbud, der: 1) ligger i et socialt belastet område og 2) er virkningsfulde i betydningen af, at der er en høj kvalitet som giver børnene gode udviklingsmuligheder og dermed skabe forudsætninger for at mindske uligheden.
    Projektet er medfinansieret af FOA, BUPL og KLBeskrivelse

    01/01-201701/06-2019

  11. Småbørns peer relationer og inklusion i børnegrupper

    Grethe Kragh-Müller

    Hvordan danner småbørn relationer? Er der forskelle på piger og drenges måde at lege og organisere sig på? Hvilken rolle spiller pædagogerne i institutionen for småbørns udvikling af sociale kompetencer og dres muligheder for at danne gode relationer til de andre børn?Beskrivelse

    01/09-201601/04-2017

  12. Play and Learning

    Grethe Kragh-Müller, Ruslan Evans, Daniela Foerch, Konstantina Rentzou & Jesus Paz-Albro Prieto

    Preschool Teacher's Understanding of Play and the Role of Play in Learning.Beskrivelse

    01/08-201601/07-2017

  13. (Digital) mobning på ungdomsuddannelser

    Jette Kofoed & Helle Rabøl Hansen

    I dette projekt har vi fokus på hvordan (digital) mobning arter sig, når den uddannelsesmæssige ramme er ungdomsuddannelser (produktionsskoler, 10. klassescentre, erhvervsskoler, gymnasier (STX, HTX)).
    Her interesserer vi os for ude- og indepositioneringer i rus-, fest- og hue-ritualer, for billeddelingspraksisser (Instagram, Snapchat, Tinder, Facebook, intra) og deres indlejring i hvem, der er sammen med hvem, om hvad, og ikke mindst for hvordan mobning lever i og af ungdomsårene.Beskrivelse

    01/05-201601/07-2018

  14. Krøllede skolefortællinger

    Jette Kofoed & Helle Rabøl Hansen

    I dette projekt fokuserer vi på, hvilke historier om skolegang, der fortælles når man er på den anden side af grundskolen. Hvordan fortælles vejen gennem grundskolen, når man er kommet igenem? Hvilke krøllede forløb er der tale om? Hvilke smidige forløb? Hvilke mobbe- og udstødelseshistorier findes i individuelle beretninger om levet skoleliv? Hvilke overlevelsesstrategier er blevet sat i værk, og hvilke gode historier gemmer der sig?Beskrivelse

    01/05-201601/07-2018

  15. Åben og Rolig for Unge

    Anne Maj Nielsen, Laila Colding Lagermann & Freja Filine Petersen

    I 2006 blev det politisk vedtaget, at 95% af ungdomsårgange skulle gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Men ifølge en ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd i 2015 er der for første gang i syv år en stigning i antallet af unge, der frafalder deres uddannelse og andelen af unge fra 16–24 år, der op-lever alvorligere stress er stigende ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013. Aalborg Kommune øn-skede derfor at videreudvikle Åben og Rolig-stressbehandlingstilbuddet, som anvendes med gode resul-tater til voksne i kommunen, til unge med oplevelser af langvarig stress.
    Projektet skaber ny viden om kommunens gymnasieelevers grader af stress og oplevelser af deres ud-dannelsesliv samt om et nyt sundhedsfremmende og forebyggende stresstilbud til unge på kommunens ungdomsuddannelser. Projektet er direkte anvendeligt i form af det udviklede forskningsstøttede pro-gram.Beskrivelse

    15/03-201615/12-2016

  16. Skole(gang)

    Helle Rabøl Hansen

    Undersøgelse af mulige sammenhænge mellem skolevrede og involvering(er) i uformelle subkulturelle fællesskaberBeskrivelse

    01/03-201602/10-2017

  17. Cross over - bevægelsesmønstre i og på tværs af forskellige ekstreme grupperinger og bande- og rockermiljøet

    Tina Wilchen Christensen, Line Lerche Mørck & Khaled Hussain

    Bevægelser på tværs af ekstreme politiske miljøer, bande- og rockgrupperinger er et nyt og voksende fænomen, som jeg i samarbejde Line Lerche Mørck undersøger i et nyt projekt. Vi skal afdække, hvorfor fx. tidligere bandemedlemmer hopper til en gruppe, der praktiserer ekstrem politisk islam og en deltager i hooligan miljøet bevæger sig over i det ekstreme højre, for siden at blive aktive i en rockergruppering. En bevægelse der vidner om, at ideologisk overbevisning og tilhørighed til en kriminel gruppe er flydende.
    Formålet med vores projektets er at genere nuanceret praksisforankret viden om, hvorfor bande-, rockermedlemmer og deltagere i ekstremistiske grupperinger border jumper fra en gruppe til en anden voldelig gruppering, for derigennem at forbedre både den forbyggende indsats og udvikle samt nytænke exit muligheder. Med en social praksisforsknings tilgang ønsker vi at inddrager ’formers’ såvel som professionelle som medforskere. For at bidrage til udviklingen af sociale og forebyggende tiltag, der kan medvirke til at forhindre, at bande- og rockermedlemmer border jumper til en ekstremistisk gruppe eller omvendt, hvorved individer forbliver aktive i gruppering, hvor kriminalitet og vold er fast del af repertoiret.
    Derfor har det afgørende betydning, at få kontakt med og afdække formers, praktikere, og forskeres erfaringer med dette fænomen og jeres viden om, hvordan vi kan forebygge hop fra en gruppering til en anden. Den viden er altafgørende for at udvikle sociale og forebyggende tiltag samt at skabe exit-muligheder, der virker. Beskrivelse

    01/02-201631/12-2016

  18. Klasseledelse og lærerautoritet

    Helle Plauborg & Hanne Knudsen

    I projektet udforskes spørgsmål som: Hvad kan vi forstå ved lærerautoritet? Hvordan skabes og genskabes autoritet i undervisningssammenhænge? Hvilke betingelser møder læreren og eleverne i relation til autoritetstilblivelse eller -afvisning? Hvordan spiller klasseledelsesudøvelse og autoritet sammen? Projektet udarbejdes i samarbejde med lektor Hanne KnudsenBeskrivelse

    01/10-201531/10-2016

  19. Kvartersprojektet - en undersøgelse af børneliv i et københavnsk boligkvarter

    Nana Clemensen, Niels Kryger, Lars Holm, Helle Pia Laursen, Karen Ida Dannesboe, Nanna Jordt Jørgensen, Naja Dahlstrup Mogensen, Bjørg Kjær & Ida Wentzel Winther

    Et tværfagligt forskningsprojekt med fokus på børneliv i byen. Projektet er funderet i forskningsprogrammet Barndom, ungdom og institution (BUI) og involverer pt. ca 8 forskere, der med afsæt i det samme fysiske område - kvarteret omkring Enghave Parken på Vesterbro i København - zoomer ind på forskellige aspekter af børns liv, opvækst, dannelse og deltagelse i hjemmet, institutionen, parken, gården, på gaden og på tværs af alle disse rum i byen. Som en del af projektet vil jeg se på hverdagsliv og sprogsocialisering på tværs af fysiske, sociale og institutionelle rum blandt børn, som bor i andelsforeningen AB Enghaven, der støder op til den vestlige del af Enghaveparken. Beskrivelse

    01/10-201501/12-2017

  20. Projekt Stressfri Ungdom

    Anne Maj Nielsen

    Projektet drejer sig om at afprøve og undersøge virkninger af et curriculumbaseret Mindfulnessforløb for unge i en 9. klasse på Fårvang skole i Silkeborg.Beskrivelse

    01/10-201515/06-2016

  21. Skoleudsmykninger

    Ning de Coninck-Smith

    Projektet har som formal at kortlægge omfanget af udsmykninger i dansk skolerBeskrivelse

    19/08-201518/08-2018

  22. Akademisk literacy blandt universitetsstuderende på IUP

    Nana Clemensen & Lars Holm

    En etnografisk undersøgelse af møder og erfaringer med implicittet og eksplicitte sproglige og sociale praksisser i den akademiske verden blandt studerende på kandidatuddannelsen i pæd. antropologi. Afsæt i det internationale sprogligt-etnografiske forskningsfelt academic literacyBeskrivelse

    01/06-201501/09-2017

  23. Nordisk resiliens i skolen

    Peter Berliner

    En undersøgelse af nordiske læreres forståelse af social resiliens i den Nordiske pædagogiske traditionBeskrivelse

    01/06-201501/06-2020

  24. Siunissaq uagut pigaarput

    Peter Berliner

    Social resiliens blandtbørn ogunge i GrønlandBeskrivelse

    01/04-201501/06-2018

  25. Familieklasser i Grønland

    Peter Berliner

    En undersøgelse af global pædagogik anvendt på lokalt funderede måder, der løser de strukturelle uddannelsesproblemer, som dansk pædagogik har påført Grønland. En analyse af pædagogik, der virker kontekstuelt. Beskrivelse

    01/12-201419/12-2018

  26. Børnefællesskaber og forældresamarbejde

    Dorte Kousholt

    Projektet udforsker forbindelser mellem børns fællesskaber i skolen og forældres samarbejde indbyrdes og med skolen om børnenes fælles skoleliv. Fokus rettes på børnenes hverdagsliv i skolen, samt forældrenes perspektiver på deres børns skoleliv og samarbejdet til skolen og de andre forældre. Projektet følger en 1. klasse gennem deltagerobservation i skolen og interview med børn og forældre, samt deltagelse i forældremøder og – arrangementer. Ambitionen er at bidrage med viden om sammenhænge mellem børnenes fællesskaber, deres sociale og faglige muligheder og forældresamarbejde.Beskrivelse

    01/09-201431/12-2018

  27. Konflikter om børns skoleliv

    Dorte Kousholt, Dorthe Staunæs, Lærke Testmann, Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen, Peter Busch Jensen, Tilde Mardahl Hansen & Stine Jørgensen

    Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter - mellem børn, forældre, lærere, skoleledere, kommunal forvaltningspraksis og lovgivning. På trods af politisk opmærksomhed og inklusionsindsatser har vi haft en periode med eksklusion af et stigende antal børn fra den danske folkeskole. Forskning peger på, at disse eksklusionsprocesser er præget af sociale konflikter både mellem børnene og om børnene - og udpeger desuden ledelse, forvaltningsprocedurer og lovgivning som fundamentale betingelser for samarbejde og inklusion. En aktuel lovændring bevirker, at der skal arbejdes med inklusion direkte i folkeskolens hverdag fremfor at henvise problemerne til specialhjælp. Dette synes at intensivere konflikter og rejser spørgsmål om børnenes læringsmæssige muligheder i skolens hverdag.
    4 forbundne projekter skal derfor udforske: a) Børns fællesskaber og forældresamarbejde, b) Lærerprofessionalitet set i lyset af inklusion, c) Kommunal organisering og lovgivning omkring inklusion og d) Skoleledelse og inklusion.
    På tværs af disse opdelinger udføres feltarbejde ved skoler, institutioner, møder og forvaltninger samt interviews og forskningssamarbejde med de involverede parter. Projektet vil bidrage med konkret viden om børnenes sociale liv i skolen, og om hvad konflikter på børneområdet handler om. Denne viden kan anvendes til udvikling af indsatser rettet mod skolens fællesskaber og til udvikling af samarbejdsformer, der fremmer inklusion.Beskrivelse

    01/09-201431/12-2018

  28. Inklusion og forældresamarbejde

    Hanne Knudsen & Iram Khawaja

    Formålet med projektet er at opsamle og udvikle ny viden om inklusion og forældresamarbejde i folkeskolen gennem observation og interview i fire medvirkende kommuner. Denne viden formidles gennem reflektorier, som giver de deltagende kommuner anledning til at kvalificere udviklingen af egen praksis, når det gælder inklusion og forældresamarbejde i folkeskolen.Beskrivelse

    01/04-201401/04-2015

  29. Testing and school reform in Danish education: An analysis informed by the use of ‘the dispositive’

    Bjørn Hamre, Kristine Kousholt, Dorthe Staunæs & John Benedicto Krejsler

    Projektet er udviklet i samarbejdet lektor Kristine Kousholt ved Aarhus Universitet. Projektet analyserer formålene med de nationale tests set i lyset af skolereformen. Det undersøger med baggrund i undertegnedes analytiske udvikling af dispositiv-begrebet, hvordan politiske og økonomiske rationaler har påvirket den skolepolitiske dagsorden. Formålet har både været at udvikle et kritisk perspektiv på testning, men ligeledes at videreudvikle dispositiv som begrebet til at kunne udføre en sådan kritik.
    Projektet har indeholdt deltagelse i to konferencer med oplæg: og foreløbigt to forskellige videnskabelige publikationer.
    Det første oplæg var en præsentation med Kristine Kousholt ved NERA i Lillehammer i 2014 med titlen: The students that had to be as clever as they could be.
    Det andet oplæg var en præsentation på konferencen: Perspektiver på folkeskolens testpraksis (Konference 3. april 2014) med oplægget: ”Hvorfor er testning knap så uskyldigt, som det
    tager sig ud for at være?”.
    Samarbejdet har foreløbigt involveret to publikationer i 2015:
    Hamre, Bjørn, Kousholt, Kristine, Staunæs, Dorthe & Krejsler John B. (2015): Eleverne, der skulle blive så dygtige, som de kunne - Kategorisering og potentialitet i skolens lærings - og testarrangementer, in: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, S. 21-43.
    Kousholt, Kristine & Hamre, Bjørn (2015): Testing and school reform in Danish education: An analysis informed by the use of ‘the dispositive’, in: Bookseries: Oxford Studies in Comparative Education. Publikationen er accepteret til udgivelse i efteråret 2015.
    Samarbejdet har ledt til invitation til deltagelse i en paneldebat om testning på den canadiske uddannelsesforsker konference CIES i januar 2016. Dette markerer afslutningen på projektet.
    Beskrivelse

    01/04-201406/03-2016

  30. Forskning i Lokalt partnerskab: produktionsskoler, Virksomheder og Civilsamfund

    Line Lerche Mørck

    Projektets evaluering varetages af et eksternt forskerteam forankret på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet, ledet af lektor Line Lerche Mørck.
    Evalueringen, fase 1, 2014-2015:
    Midtvejs-evalueringen vurderer mål, effekt, metoder og beskrivelse af ’de gode historier’ på baggrund af projektets første fase. Projektets kvalitative og kvantitative succeskriterier konkretiseres i samarbejde med de lokale partnerskaber gennem feltbesøg og elev-interviews på de fire skoler:
    • Foreløbig beskrivelse af forskellige partnerskabsidealtyper, opgørelse af antal elever, lærere og partnere tilknyttet, fokus på dilemmaer og muligheder ved forskellige partnerskabs-idealtyper; hvad skaber hhv. tilhørsforhold og/eller elev-frafald, hvordan samarbejder skolerne med deres partnere om at overskride dilemmaer?
    • Unge-engagement og -deltagelsesmåder i forskellige typer af partnerskaber; hvor ofte kommer de unge, på hvilke måder deltager de, hvordan ændrer deres deltagelse sig over tid, hvor lang tid fastholder de deres engagement, hvad betyder partnerskaberne og fællesskaberne for de involverede unge, deres selvforståelse, herunder andres forståelser af dem, deres (uddannelses)-orientering, adgang og muligheder i livet.
    Evalueringen prioriterer således en forskningsmæssig empirisk underbygning af idealtyper som produktionsskolen kan lære af, dvs. både idealtyper på partnerskabsniveau (her analyseres ca. 4-6 idealtyper, så vidt muligt mindst en fra hver skole), samt i alt ca. 8-10 idealtyper på elev-niveau, her igen så vidt muligt spredt ud over de 4 involverede produktionsskoler og analyseret i relation til partnerskabs-idealtyperne. Beskrivelsen af idealtyper er med andre ord den måde forskerne analyserer ’de gode historier’.
    Det er aftalt, at SPUK hjælper med selve beskrivelsen af de konkrete partnerskaber (også dem der ikke udvælges som idealtype), herunder de måder de arbejder på (forstået som: ”metode”).
    Evalueringens, fase 2, 2015-2016:
    I evalueringens 2. fase laves der ligeledes feltbesøg og kvalitativ forskning på partnerskabsniveau, hvis der opstår nye vigtige nuanceringer af idealtyperne, fx at de hidtil beskrevne viser sig at skulle nuanceres empirisk. På elevniveau følger vi ligeledes de omkring 8-10 udvalgte elever / idealtyper; de underbygges empirisk med opfølgende (tlf)-interviews, således at de supplerer og kvalitativt udbygger de allerede beskrevne idealtyper (i midtvejsevalueringen), så man kan se på længere sigt, hvad produktionsskole-deltagelsen har af betydning for elevers deltagelse og bl.a. uddannelses-orientering.
    Den kvantitative undersøgelse af antal af partnerskaber, antal af tilknyttede elever, samt former og mønstre i elevdeltagelse/fravær/frafald og elev-orientering (med spørgeskemaer) fortsætter ligeledes i 2. fase, men den understøttes kun med kvalitativ forskning (feltbesøg og interviews) i tilfælde hvor (nye) partnerskaber udgør en vigtig ny idealtype/god historie, som produktionsskolerne kan lære af.
    På baggrund af første fases kvalitative interviews og feltbesøg, samt opgørelse af de første partnerskabs-hold på de fire skoler, udvikles en database, der under hensyn til forskelligheden i elev-grundlag, praksisforankring, lokalområder og partnerskabsmodeller, systematisk kan kategorisere og opgøre parametre omkring elev-baggrund, elevdeltagelses-mønstre, efterfølgende uddannelses- og beskæftigelses-mønstre: Hvad laver de partnerskabs-engagerede unge hhv. 3 og 6 måneder efter endt produktionsskoleforløb?
    • De kombinererede kvalitative og kvantitative analyser perspektiveres historisk med eventuelle ændringer i elevgruppe, og sammenlignes med produktionsskoleforeningens, samt de involverede produktionsskolers tal for samtlige indskrevne produktionsskole-unge. Det analyseres, hvordan partnerskabernes indhold og form har betydning for forskellige unges videre livsbane og (uddannelses)-orientering.
    • Der følges op med en anden runde feltbesøg og interviews, der analyseres dilemmaer, og ændringer i organiseringen af partnerskaberne, og på den baggrund vurderes forskelle og ligheder i de vilkår der udvikles produktionsskole under. Kvalitativt prioriteres empirisk nuancering af idealtype-partnerskabernes samfundsmæssige situation, samt videreudvikling af ideal-typer af elevers deltagelses-engagement, deltagelsesmåder og skole-orienteringer, efter produktionsskoleforløbet.
    Videns-udveksling og formidling af evalueringens resultater:
    Forskerteamet deltager i udvalgte dele af SPUK’s udviklingsaktiviteter med produktionsskole-lærerne/partnerne. Resultater omkring partnerskabsmodeller, elev-deltagelse formidles mundtligt og skriftligt:
    • Oplæg for produktionsskolerne (produktionsskoleforeningens årsmøde, afslutningskonference)
    • Praksisrettet / formidlende artikel (til fx produktionsskole-bladet)
    • Produktionsskolens partnerskabsidealtyper og elev-deltagelse dokumenteres i en midtvejsevaluering og i en artikel / et kapitel til SPUK’s endelige rapport/bogudgivelse. Beskrivelse

    01/03-201423/12-2016

  31. Følgeforskningsprojekt: Rekontekstualisering af skoleforskning – Fællesskabende læring, der overskrider dis-engagement, fravær og marginale elevpositioner

    Line Lerche Mørck, Maj Sofie Rasmussen & Jens Hansen Lund

    Formålet med dette følgeforskningsprojekt er i fællesskab med lærere fra 2-3 danske skoler at undersøge, hvordan rekontekstualisering af viden kan foregå gennem fælles refleksioner og diskussioner og således være afsæt for praksisudvikling. Nyeste socialpraksisforskning som for eksempel ’Fra fravær til passion i udskolingens læringsrum’ og ’Overskridelse af lærerudbrændthed og ADHD diagnostisering af børn’ vil være de professionsfaglige omdrejningspunkt. I Rasmussens igangværende phd-projekt ’Fra fravær til passion i udskolingens læringsrum’ foretages analyser af hhv. en svensk og en dansk skolepraksis af, hvordan læringsrum, der samtænker elevernes sociale og faglige læring kan bidrage til større engagement og deltagelse hos marginaliserede elever, sidstnævnte fokus går ligeledes igen i Kristensen (2013) og Kristensen & Mørck (2011, 2015, in press). Følgeforskningsprojektet fokuserer på, hvorledes netop denne type af viden som ph.d. projekterne bidrager med kan (re)kontekstualiseres i og af forskellige parter i dansk skolepraksis og tager sigte mod at udvikle redskaber, der kan understøtte disse videnskontekstualiserende processer i den suborganisatoriske (Scott, 2008) arena.
    Følgeforskningsprojektet er af relevans for ph.d.-projektet, fordi det bidrager med de professionelles perspektiver og deres erfaringer med forankring og rekontekstualisering af viden (fra ph.d.-projektet, der udforsker skolepraksis fra forskellige parters perspektiver, med særlig vægt på elevernes perspektiver på læring). Følgeforskningsprojektet er udviklingsorienteret, dvs. har et mål om professionsløft i og af dansk skolepraksis. Således bidrager følgeforskningsprojektet til et forsøg på forankring af viden fra ph.d.-projektet i dansk skolekontekst, ligesom det undersøger selve rekontekstualiseringsprocessen med refleksion af de professionelles praksisforankring og videndeling.

    Følgeforskningens 2 forskningsspørgsmål lyder på baggrund af ovenstående:

    1. Hvilke videnskontekstualiserende praksisformer kan understøtte og sikre anvendelse af viden om læringsrum, der samtænker social og faglig læring på en måde, der bidrager til større engagement og deltagelse hos marginaliserede elever, og hos deres skoleprofessionelle?
    2. Hvordan kan denne slags socialpraksis viden som udvælges ud fra et kriterium om praksis-relevans i samarbejde med de skoleprofessionelle rekontekstualiseres og anvendes i og på tværs af forskellige skolepraksisser med henblik på udvikling af læringsrum, der overskrider marginalisering og fremmer engagement i danskskolepraksis?

    Følgeforskningens fokus på videnskontekstualiserende praksisformer undersøges ved hjælp af praksisrefleksioner (uddybes nedenfor,) og det er praksisformer inden for denne ramme, som følgeforskningsprojektet søger at udvikle og selvkritisk reflektere.
    Beskrivelse

    01/01-201423/12-2016

  32. Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner

    Grethe Kragh-Müller & Charlotte Ringsmose

    Det er blevet mere almindeligt politisk set at satse på at oprette store daginstitutioner og sammenlægge mindre. Der argumenteres for, at store institutioner er mere bæredygtige. Omvendt udtrykkes der fra bl.a. forældres og pædagogers side bekymring i forhold til store institutioner, særligt i forhold til kontakten mellem børnene og pædagogerne og stabiliteten i børnenes liv. Projektets formål er at undersøge kvaliteten i henholdsvis store og små daginstitutioner, samt lokalisere hvilke forhold, der har betydning for pædagogisk kvalitet i dagligdagen i henholdsvis store og små institutioner.Beskrivelse

    01/01-201401/11-2014

  33. Resiliens blandt danske skolebørn - gennem fredelig konfliktløsning, nysgerrighed og kreativitet

    Peter Berliner, Anne Maj Nielsen, Marie Kolmos & Anne Bovbjerg

    En udforskning over lokale og globale aspekter af resiliens hos skolebørn på mellemtrinnet i skolen. Udforsker sammenhængen mellem kontemplativ læring, fredelig konfliktløsning og nysgerrighed og resiliens. Beskrivelse

    01/01-201401/01-2017

  34. Ro og klasseledelse i folkeskolen

    Dorte Marie Søndergaard

    Ekspertgruppen om ro og klasseledelse i folkeskolen blev nedsat af Undervisningsministeriet og rummede 4 forskere og 7 repræsentanter fra skoler, kommuner samt DHL og BUBL. Formålet var på baggrund af eksisterende forskning og viden om klasseledelse at give anbefalinger til, hvordan klasseledelse kan udvikles og undervisningsforstyrrende uro mindskes. Viden og anbefalinger skal indgå som et element i læringskonsulentkorpsets rådgivning af kommuner og skoler.Beskrivelse

    02/12-201331/07-2014

  35. Børns beredskab mod vold og overgreb

    Peter Berliner

    The aim of the project is to prevent and lessen the impact of violence and abuse of children in the family, the school, daycare institutions, leisure time activities and in other areas of daily life arenas for children. Violence and abuse emcompass violence committed by adults as well as by peers and other children.
    Beskrivelse

    01/11-201331/12-2016

  36. Tasiilaq Asasarnga

    Peter Berliner

    A community mobilization programme in Tasiilaq, GreenlandBeskrivelse

    01/11-201331/10-2016

  37. Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud

    Bente Jensen, Peter Jensen, Charlotte Ringsmose, Sofie Sauzet, Christian Christrup Kjeldsen & David Reimer

    Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, som udvikles og afprøves i dagtilbud for 0-6-årige børn i perioden 2014-2016. I alt 14 kommuner deltager i programmet med tilsammen ca. 13.000 børn fordelt på 400 dagplejere i 65 legestuegrupper samt 140 institutioner, herunder vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.
    Udviklingsprogrammet er igangsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) med det formål at udvikle og afprøve indsatser og redskaber i den pædagogiske praksis, der kan bidrage til at styrke børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddene. Programmet skal understøtte, at børnene møder passende udfordringer i inkluderende fællesskaber, og derigennem bi-drage til at mindske betydningen af den negative sociale arv, så alle børn får de bedste mulighe-der for at klare sig i skolen, uddannelse og senere i livet.
    Programmet tester forskellige interventioner i praksis. Denne rapport vedrører de første erfarin-ger med programmets BASIS-model. Her ud over findes en BASIS-it-indsats og en BASIS-forældredel. Sideløbende med, at programmet afprøves i dagtilbuddene, er der igangsat følge-forskning, som skal tilvejebringe viden om programmets effekter målt på børns udbytte samt om dets implementering og modtagelse blandt dagtilbud. Denne viden skal medvirke til at pege på tiltag, der kan kvalificere videreudviklingen af dagtilbudsområdet i Danmark.
    Det er et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Aarhus Univer-sitet, som har udviklet og aktuelt afprøver programmet i et tæt arbejde med de 14 deltagende kommuner. Derudover indgår UC Nordjylland og Danmarks Evalueringsinstitut også i samarbej-det. Beskrivelse

    25/10-201325/04-2017

  38. Samarbejdskultur i fængsler

    Charlotte Mathiassen & Hanne Knudsen

    Følgeforskning af projekt 'samarbejdskultur i fængsler' v. Direktoratet for Kriminalforsorgen, - TRYG fond financieretBeskrivelse

    02/09-201301/09-2015

  39. Sikret institution for kriminelle i Grønland

    Peter Berliner

    Følgeforskning i oprettelsen af en sikret institution for kriminelle i Grønland - byggende på kulturelle værdier og lokale ressourcer.Beskrivelse

    31/08-201331/08-2015

  40. IEA Early Childhood Education Study

    Grethe Kragh-Müller & Charlotte Ringsmose

    Sammenlignende international undersøgelse af Early Childhood Education. Policy, ECE settings and outcomeBeskrivelse

    27/07-201301/11-2018

  41. Forsøg med Læring i Bevægelse

    Mia Herskind & Charlotte Svendler Nielsen

    Projektet Forsøg med Læring i Bevægelse er igangsat af Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet gennemføres i et samarbejde med mellem SDU, KU og IUP, Århus Universitet. Mia Herskind (IPU, AU) og Charlotte Svendler Nielsen (NEXS, KU)

    er ansvarlige for den kvalitative del af undersøgelsen. Projektets mål er at få viden om forhold, der har betydning for at bevægelse, dans og fysisk aktiviet i daginstitution (0-6 årige), skole, gymnasium og erhvervsskole skaber bedre læringsmiljø og bedre læringsmuligheder. I den kvalitative undersøgelse anvendes observation (med og uden video) og interview. Børn og unges bevægelse, dans og fysisk aktivitet vil undersøges som komplekse, sociale processer. Opmærksomheden rettes mod pædagoger/lærereres og børns/unges deltagelse, deres kropslighed, engagement og meningsdannelser, og mod strukturelle og materielle forhold, der har betydning for praksis. Beskrivelse

    01/05-201315/01-2015

  42. Forskning i kommunale og regionale tilbud til 15-24-årige psykisk sårbare unge i Nordjylland

    Jens Christian Nielsen & Lea Wellejus

    Forskningsprojektet "Forskning i kommunale og regionale tilbud til 15-24-årige psykisk sårbare unge i Nordjylland" har til formål at undersøge og kortlægge de kommunale og regionale tilbud i Nordjylland til socialt udsatte og psykisk sårbare unge mellem 15 og 24 år. Undersøgelsens fokus vil særligt være på tilbud, der henvender sig til unge på ungdomsuddannelserne. der vil både blive arbejdet med kortlægning og med casestudier. Projektet finder sted i et samarbejde mellem PsykiatriFonden, TrygFonden og forskningsprogrammet Diversity, Culture and Change, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Sidstnævnte forestår forskningsprojektet.Beskrivelse

    01/03-201330/06-2013