DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

NCUM: Elevers tilbagegang i matematik kræver koordineret indsats - også før skolestart

Hovedresultaterne fra TIMSS 2019 viser, at de danske 4. klasses elever er gået 14 point tilbage i matematik siden 2015. Og at andelen af de dygtigste elever i matematik er blevet mindre.

Udvikling i matematik i de nordiske lande

*Undersøgelsen er foretaget på 4. klasser, men Norge undersøgte 5. klasser i 2015 og 2019. Grafen er fra præsentationen af TIMSS 2019. Se alle hovedresultater på TIMSS

TIMMS-undersøgelsen 2019 bekræfter behovet for et øget fokus på matematikundervisningen i Danmark. I 2020 blev Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) etableret for at være med til at løfte denne opgave. Forskerne bag TIMMS 2019 pegede i præsentationen af hovedresultaterne på NCUMs rolle. Ifølge NCUM er der behov for en koordineret indsats for at styrke børns lyst til og forudsætning for matematiklæring fra før  skolestart og for at styrke lærernes muligheder for at tilrettelægge og gennemføre matematikundervisning i indskolingen på et solidt fagligt og matematikdidaktisk grundlag.

Fald i dygtighed

60 lande deltog i TIMSS-undersøgelsen, som foretages hvert 4 år.
Faldet på de 14 TIMSS-point i dygtigheden i matematik blandt danske 4. klasses elever har fundet sted fra 2015 til 2019. Det danske fald i dygtigheden i matematik er et af de større blandt de deltagende lande, og faldet sker efter en lang periode med  jævn fremgang i elevernes matematikbeherskelse. Der er tale om et et højsignifikant og substantielt fald. De danske elever er nu igen på niveau med resultatet fra TIMSS-undersøgelsen i 2007.

Hovedresultater af TIMMS 2019

Hovedresultaterne der blev præsenteret officielt d. 8.12.2020 viser bl.a.:

  • Et betydeligt og højsignifikant fald i dygtigheden blandt danske 4.-klasseelever i matematik fra 2015 til 2019.
  • Der er tale om et stort fald på 14 TIMSS-point, efter en snart 20-årig periode med  jævn fremgang i matematik.
  • Faldet kan ikke forklares med ændringer i testadministrationen, ændringer i fagplanen, i perioden eller inklusions- og eksklusionsrater i undersøgelsen.

Undersøgelsen udpeger også en række signifikante trends, når man undersøger elevbaggrunde, læreprocesser, didaktiske praksisser, rammefaktorer, trivsel og motivation

Her finder man bl.a.:

  • At de deltagende elever, er alle begyndt i skole efter indførsel af skolereformen.
  • At faldet er størst i gruppen af de dygtigste elever og de dansktalende elever.
  • At flere elever udtrykker, at de ikke kan lide faget matematik.
  • At børn der oplever at de er sultne, når de møder i skole, har dårligere resultater. Og flere børn oplever at være sultne ved skoledagens start
  • At der ikke ses nogen sammenhæng mellem antal af timer og dårligere præstationer sammenlignet med de øvrige nordiske lande.
  • Og at de danske elever vurderer at de arbejder mindre selvstændigt end i de andre nordiske lande

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem fald elevernes kompetencer og ovenstående iagttagelser. Men det danner ramme for yderligere forskning på området.

Se alle resultater af TIMSS 2019 (pdf)

 

Dansk tilbagegang i TIMSS og hvad så?

Matematik er vigtig for samfundet og for den enkelte. Hvordan man klarer sig i matematik tidligt i skolen giver et godt fingerpeg om muligheden for succes i uddannelsessystemet og på jobmarkedet. Samtidig er det for den enkelte godt at kunne forstå og bruge matematik i forhold til mange aspekter af livet. Det gælder fx alle økonomiske og mange sundhedsmæssige og praktiske forhold.

Vigtigt - også for demokratiet

Det er vigtigt for samfundet fordi fortsat demokratisk udvikling kræver, at befolkningen i alminde­lighed kan forstå og tage aktiv og kritisk del i debatter, der involverer brug af matematik. Klimaproblematikken og COVID-19 pandemien er markante og aktuelle eksempler. Der er brug for en høj grad af matematisk almendannelse i befolkningen i højteknologisk samfund. Fortsat videnskabelig og teknologisk udvikling forudsætter tilstrækkelig tilstrømning af unge til videregående matematikbaserede uddannelser. Og at de, der har interessen, også har erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne gennemføre sådanne uddannelser.        

Flere matematik-timer har ikke haft den ønskede effekt

Alarmerende er det derfor, at der i TIMSS undersøgelsen dokumenteres en markant tilbagegang i matematik­beherskelsen hos 4. klasses elever. Der er givetvis mange samvirkende årsager hertil. Men en mulig forklaring er, at der i de seneste fire år har været mindre tid til, at matematiklærerne har kunnet forberede deres egen undervisning og indgå i samarbejde med fagkollegaer om udvikling og afprøvning af undervisningsforløb. En eventuel positiv effekt af flere matematiktimer til eleverne ser ud til at være blevet mere end opvejet af den negative effekt af mindre tid til forberedelse og udvikling. Det er ikke overraskende. Forskning i undervisning og læring af matematik peger netop på, at det er kvaliteten af undervisningen, der er det vigtigste for elevernes udbytte. 

Den matematiske nysgerrighed skal vækkes tidligt

Matematik­didaktisk forskning kan levere inspiration til undervisning, der sigter mod at overvinde vanske­ligheder ved centrale og grundlæggende matematiske begreber. Det gælder allerede i indskolingen, hvor børnenes nysgerrighed for matematik i sig selv og som middel til at beskrive og forstå verden kan vækkes. Samtidig er der forskningsmæssig belæg for, at en tidlig indsats i dagtilbud med at styrke børns opmærksomhed på matematiske aspekter i leg, dagligdagsrutiner og planlagte aktiviteter har stor betydning for deres matematiklæring i skolen. I Norge har matematisk opmærksomhed indgået i lærerplanen for dagtilbud og i pædagoguddannelsen de seneste 10 år, og norsk forskning viser stor effektiv af fokus på børns matematiske opmærksomhed før skolestart.                   

NCUM kan spille en rolle med formidling, netværk og ny forskning

NCUM har det som en af sine hovedopgaver at formidle forskning, der kan tjene som grundlag for udvikling af matematikundervisning i hele det almene uddannelsessystem og i forhold til praksis i dagtilbud. Det sker via en digital platform, der er under udvikling, og som lanceres i februar 2021. Vidensformidling gør det imidlertid ikke alene. NCUM skal også understøtte faglige netværk for pædagoger og matematiklærere på de forskellige uddannelsestrin. Endvidere skal NCUM stå for udviklings- og forskningsprojekter, der skaber samspil mellem udvikling af praksis og forskning.

Et af de første projekter ser på, hvordan man for 3-4 årige i dagtilbud kan understøtte udvikling af en begyndende opmærksomhed på matematiske aspekter i deres liv.

Som et gennemgående træk vil der i NCUMs projekter være fokus på sammenhæng og fremdrift i elevernes matematiklæring hen over overgangene i uddannelsessystemet: dagtilbud » indskoling  » mellemtrin » udskoling » ungdomsuddannelse. 

Relevansen af NCUMs samlede virksomhed, der handler om at udvikle en kultur for samarbejde om udvikling af matematikundervisningens praksis, aktualiseres af TIMSS, men uanset TIMSS og andre internationale undersøgelser er der mange gode grunde til at arbejde med udvikling af matematik­undervisningen her og nu og især i et langsigtet perspektiv.

NCUMs opgaver er: 

  • Opbygning af en formidlingsplatform til forskningsbaseret viden og inspiration, der når flest mulige matematikundervisere og pædagoger i dagtilbud, grundskole, gymnasie- og erhvervsuddannelse.
  • Etablering af solide tværgående netværk, så den matematikdidaktiske kultur i Danmark styrkes ved, at pædagoger og undervisere tilbydes mulighed for deltagelse i relevante aktiviteter, konferencer og netværkssamarbejde.
  • Etablering af en ramme for projektudvikling og ressourceopbygning omkring matematikundervisning med afsæt i fundraising.