DPU

Aarhus Universitets segl

Til skolelederen

Hvad vil det sige at deltage i TIMMS?

Information om undersøgelsen
Ca. 250 skoler i Danmark inviteres til at deltage i TIMSS2015. For at resultaterne fra disse skoler skal kunne tegne et repræsentativt billede af 4. klasseeleverne i Danmark, er det vigtigt at skolerne er udpeget tilfældigt. Den proces har allerede fundet sted i TIMSS's tekniske afdeling ud fra en samlet liste over skoler i Danmark; det er i løbet af denne udvælgelse, at jeres skole er blevet udvalgt. Det er vores ønske - og håb - at din skole deltager.

Den danske styregruppe for TIMSS2015 må respektere de internationale spilleregler for gennemførelsen af internationale repræsentative undersøgelser. Disse regler pålægger os blandt andet en svarprocent på over 80% af de skoler/elever, der er blevet peget på under udvælgelsen. Derfor er det af afgørende betydning for vores deltagelse og publicering af resultater fra undersøgelsen, at jeres skole kan deltage. Det drejer sig om troværdigheden af de resultater undersøgelsen fremkommer med i sidste ende.

Vi håber derfor, at du som skoleleder vil støtte lærerne mest muligt i at kunne gennemføre denne vigtige undersøgelse. Alle oplysninger er fortrolige, og der vil ikke blive offentliggjort resultater, som kan henføres til enkelt-elever, -lærere eller -skoler.

Tilbagemelding direkte til dig
Deltagelsen vil indebære et engagement af ca. 3 timers varighed for hver af de udtrukne 4. klasser på én dag i perioden marts, april og maj 2015. I får mulighed for at vælge, hvilken dato der passer jer bedst.

Til gengæld for deltagelsen vil jeres skole, få tilbudt en tilbagemelding om præcist hvordan jeres elever (samlet) har klaret sig, set i forhold til et dansk og et internationalt gennemsnit.