Danske elever i TIMSS 2015 præsterer signifikant bedre end den internationale referencescore på 500 point, i både matematik og natur/teknologi. Præstationsniveauet for de danske elever er 539 point i matematik og 527 point i natur/teknologi. Overordnet set er der små kønsforskelle til drengenes fordel i begge fag, hvor der kun er statistisk signifikant forskel i matematik.
10 lande præsterer signifikant bedre end Danmark i matematik, hvor der i natur/teknologi er 17 lande.
12 % af de danske elever ligger på det højeste kompetenceniveau med et præstationsniveau over 625 point. Dette er en større andel end det internationale gennemsnit på 6 %. I natur/teknologi ligger Danmark på det internationale gennemsnit, hvor 7 % af eleverne har et præstationsniveau over 625 point.
Elevens socioøkonomiske baggrunds betydning for elevpræstationer
Den negative sociale arv er stærk i Danmark og har været det i alle TIMSS-undersøgelserne. Den socioøkonomiske baggrund kan forklare 13 % af variationen i de danske elevers præstationer i TIMSS 2015 i begge fag.
Sprogets betydning for elevpræstationer
Der er en forskel på TIMSS scoreniveauerne for elever med forskellig sproglig baggrund. I matematik er en forskel på 28 scorepoint til de etsprogedes fordel. I natur/teknologi er der en forskel på 34 scorepoint, igen til de etsprogedes fordel. Forskellen er i begge fag statistisk signifikant.
Følgende variable har vist sig at have en positiv effekt på elevpræstationer:
· At eleven kan lide faget
· At eleven har høj selvtillid i faget
· Forældrenes positive holdning til skolen og faget
· Tid brugt på læse- og regneaktiviteter før skolestart
· Elevernes oplevelse af engagerede lærere
Følgende variable har vist sig at have en negativ effekt på elevpræstationer:
· Forstyrrende og afbrydende elever
· Elevens oplevelse af at blive mobbet
Følgende variable har vist sig at have ingen effekt på elevpræstationer:
· Skole- og klassestørrelse
· Undervisningstid
· Linjefag
· Forældres interesse i skolearbejde har ingen klar effekt
