DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Til skolelederen

Information til skoleledere om PIRLS 2011

Kære skoleleder

Valget af de skoler og klasser, der skal deltage, foretages af Statistics Canada, som er en del af det internationale konsortium, der tilrettelægger undersøgelserne. For at vi kan stole på de data, vi får fra disse undersøgelser, er det meget vigtigt, at vi har landsrepræsentative udvalg af elever med i undersøgelserne. Det er derfor helt afgørende, at de udvalgte skoler og klasser deltager i undersøgelserne.

KL støtter gennemførelsen af undersøgelsen, da de mener, at gode internationale undersøgelser er en fordel for en stadig udvikling af den danske folkeskole.

Særlig tilbagemelding
Til gengæld for deltagelsen vil skolen, hvis I ønsker det, få en tilbagemelding om, hvordan skolens elever samlet har klaret sig set i forhold til et dansk og et internationalt gennemsnit.

Særskilt mulighed for at booke tid til nationale test
Da tidspunktet for undersøgelsernes gennemførelse falder sammen med perioden, hvor der gennemføres nationale test i Danmark, vil vi gerne tilgodese de deltagende skoler med en ekstraordinær planlægningsmulighed. Skoler, der deltager i PIRLS, vil således få mulighed for at booke tid til gennemførelse af de nationale test før resten af landets skoler.

Din deltagelse
For at de indsamlede oplysninger kan give et præcist billede af forholdene i Danmark, udvælges der en repræsentativ stikprøve af skoler fra hele landet. Det er vigtigt at understrege, at skolen ikke skal repræsentere kommunen, men at den skal deltage som en del af et landsudvalg.

Det er meget vigtigt for resultaterne i undersøgelsen, og dermed for vores viden om læseudviklingen i Danmark, at de klasser, der er udvalgt, også deltager. Vi håber  derfor, at du vil støtte lærerne mest muligt i at kunne gennemføre denne vigtige undersøgelse. Alle oplysninger er fortrolige, og der vil ikke blive offentliggjort resultater, som kan henføres til enkelt- elever, -lærere eller -skoler.

Deltagelsen vil omfatte et engagement af 3-4 timers varighed for den udtrukne 4. klasse i marts måned 2011 i uge 10, 11 eller 12. I får mulighed for at angive, hvilken dato der passer jer bedst i dette tidsrum.