DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om PIRLS-undersøgelsen

PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study og er en international komparativ sammenligning af læsekompetence. PIRLS er en videreudvikling af den internationale læseundersøgelse fra 1991, The International Reading Literacy Study (RL-91), som var den første større internationale komparative undersøgelse Danmark var med i på undervisningsområde.

Danmark har deltaget i PIRLS i 2006, 2011 og 2016.

Da DPU, Aarhus Universitet, også tidligere har stået for undersøgelsen, er det muligt at følge udviklingstendenser over tid i læsekompetencerne for elever i 4. klasse. 

Til forskel fra de nationale test kan vi gennem de internationale test sammenligne os med andre 4. klasser rundt om i verden. Vi kan derfor bedre vurdere vores færdigheder i forhold til de internationale tendenser og muligvis lade os inspirere af andre skolesystemer og undervisningsmetoder med gode resultater. Disse undersøgelser er derfor vores mulighed for at se, om vi holder trit med den internationale udvikling på skoleområdet.

Hvordan foregår PIRLS-undersøgelsen?
PIRLS kan beskrives som en “her og nu-undersøgelse”. Langt de fleste lande deltager kun med elever fra 4. klasse, og i et internationalt perspektiv giver PIRLS en karakteristik af læsekompetence og skoleforhold i 4. klasse.

Eleverne er udvalgt repræsentativt, så udtrækket af dem er dækkende generelt for elever på 4. klassetrin i de deltagende lande. Danmark deltog i 2016 desuden med et repræsentativt udtræk af elever på 3. klassetrin.

PIRLS anvender et klasserumssample, hvor alle elever i en udvalgt klasse på en udvalgt skole deltager, hvorved PIRLS også kan evaluere den pædagogiske betydning af "klassen", lige fra studier af relationer mellem klassekammerater og til lærerens betydning via spørgeskemaer.

I undersøgelsen anvendes både spørgeskemaer til skoleledere, lærere, forældre og elever samt opgavehæfter til eleverne. Dermed er det muligt at undersøge skolens, lærernes og hjemmets mulige indflydelse på elevernes faglige niveau.

Eleverne skal læse to typer af tekster: En informerende tekst, eksempelvis en tekst om havskildpadder og en skønlitterær tekst, eksempelvis et eventyr. Dertil skal de svare på forskellige spørgsmål til teksten. Der er både spørgsmål, hvor eleven selv formulerer sit svar, og spørgsmål af typen "multiple-choice", hvor eleven skal vælge et svar blandt flere svarmuligheder.

Som noget nyt i PIRLS 2016 undersøgte man også 4. klasseelevernes læsning af informerende tekster elektronisk - i ePIRLS. Eleverne blev præsenteret for et simuleret internetmiljø, hvor de skulle navigere rundt på siden og finde informationer til løsning af forskellige opgaver.

Organisationen bag PIRLS
PIRLS-undersøgelserne planlægges og styres af IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement). IEA er en organisation af forskningsinstitutioner hvor DPU, Aarhus Universitet, er medlem. IEA-projekterne vedtages på årlige generalforsamlinger, hvor repræsentanter fra DPU deltager.

Om udviklingen fra 1991-2016

Der har de seneste år været gennemført en lang række internationale undersøgelser i den danske folkeskole. Den mest omtalte er nok PISA-undersøgelserne. Men den første store internationale undersøgelse, hvor Danmark deltog, var faktisk læseundersøgelsen fra 1991 - rapporteret i Danmark i 1994 med rapporten: "Den grimme ælling og svanerne - om danske elevers læsefærdigheder". Siden dengang har der været et stadigt fokus på begynderlæseundervisningen med udfærdigelse af handleplaner og gennemførelse af kurser for lærere mm. PIRLS-undersøgelsen giver os mulighed for at følge, hvordan denne storstilede satsning har virket.

I foråret 2006 gennemførte organisationen IEA (the International Association for the Evaluation of Educational Achievement), som også stod for læseundersøgelsen i 1991, en ny undersøgelse. Denne gang kaldes undersøgelsen PIRLS - det står for Progress in International Reading Literacy Study.

Danmark har deltaget i PIRLS i 2006, 2011 og 2016, men var ikke med i den første runde af PIRLS i 2001.

I 2016 blev PIRLS Literacy blevet introduceret. PIRLS Literacy er en læsetest, der er udviklet til lande, der ikke er så langt i deres læseudvikling. I PIRLS og PIRLS Literacy indgår fire fælles tekster, der knytter undersøgelserne sammen og muliggør, at læseresultaterne fra PIRLS Literacy-testen kan placeres på PIRLS-skalaen og dermed sammenlignes.

Den første undersøgelse af elevernes online-læsning, ePIRLS, blev i 2016 gennemført i 14 lande.

PIRLS-undersøgelsens fem dele


Undersøgelse af læsekompetence

Hver elev skal læse en informerende og en faglitterær tekst og svare på spørgsmål hertil. Hele denne del af undersøgelsen foregår digitalt, og hver del tager ca. 40 minutter. Opgaverne til teksten er bygget op af multiple-choice spørgsmål og åbne spørgsmål, hvor eleverne skal give korte svar eller begrunde deres overvejelser.

De nye digitale opgaver er basalt set bygget op på en tilsvarende måde, men de indeholder også elementer, der er specifikke for læsning på skærm.

Elevspørgeskema

Elevspørgeskemaet besvares digitalt af den enkelte elev umiddelbart efter læsedelen og varer ca. 30-35 minutter. Spørgeskemaet til eleverne omfatter spørgsmål vedrørende deres baggrund, deres sociale og faglige trivsel samt en række spørgsmål vedrørende undervisningen i dansk og læsning.

Spørgeskema til lærere

Spørgeskemaet til klassens dansklærer er ligeledes digitalt. Lærerne bliver bedt om at bidrage med viden om deres faglige baggrund, arbejdsmiljøet på skolen, samt deres faglige og didaktiske prioriteringer i dansk. Lærerenes svar er vigtige, fordi der laves en analyse af sammenhænge mellem elevresultater og lærerbesvarelser.

Spørgeskema til skoleledelsen

Skolelederne bliver bedt om at bidrage til undersøgelsen i form af oplysninger om skolens faglige og sociale karakteristika samt de fysiske rammer. Spørgeskemaet til skoleledelsen skal ligeledes besvares online og tager ca. 30 minutter.  

Spørgeskema til forældre

Som et sidste og ligeledes meget vigtige element i PIRLS indgår spørgeskemaet til forældrene. Her beder vi dels om forældrenes tilladelse til at indsamle data om den enkelte elev (GDPR), og dels spørger vi ind til betingelserne for elevernes læringsudbytte.

Eksempelvis indgår der spørgsmål om, hvilke læserelaterede aktiviteter barnet er med til derhjemme, samt hvilke de har deltaget i, før de kom i skole. Dette spørgeskema udsendes til forældrene på papir og skal besvares før selve undersøgelsen af læsekompetencen finder sted.

Hvad vil det sige at deltage i PIRLS?


Her kan du se en kort film om, hvad det vil sige at deltage i PIRLS. Filmen opsummerer, hvad PIRLS-undersøgelsen går ud på, og giver korte eksempler på, hvilken type opgaver eleverne kan forvente at møde i PIRLS. Filmen henvender sig primært til de deltagende elever på de udvalgte skoler, og lærere er meget velkommen til at vise filmen i deres klasse.