Når læring bliver livslang og går på tværs af landegrænser påvirker det skoler, dagtilbud og uddannelse i en grad, som vi ikke er nok opmærksomme på. For mens vi eksempelvis går og diskuterer effekten af den danske skolereform og ser den som overvejende nationalt dansk, er der tale om processer, som formentlig er kraftigt påvirket af den politik, der bliver lavet i regi af OECD og EU. Sådan lyder det fra professor MSO John Benedicto Krejsler, der holder tiltrædelsesforelæsning fredag d. 27. maj på DPU, Aarhus Universitet.

Titlen på professoratet er ’Nye vilkår for skole, dagtilbud og lærer/pædagoguddannelse – i et transnationalt perspektiv’.

John Benedicto Krejsler mener blandt andet, at vores kendskab til den fælleseuropæiske reformproces, Bolognaprocessen, er alt for lille i betragtning af, hvor meget den påvirker os.

”Hvis du spørger manden eller kvinden på gaden, så er der stort set ingen, der kender Bolognaprocessen, selv om den er meget tæt koblet med tanker om livslang læring og ideen om at uddannelse skal bidrage til vækst og i stigende grad samles under nogle fælles standarder. Fx stammer ECTS fra Bolognaprocessen,” siger John Benedicto Krejsler.

Bolognaprocessen begyndte i 1999 og har i dag tilslutning fra 48 medlemslande og en række organisationer. Omdrejningspunkterne er at skabe fælles standarder, gøre landenes videregående uddannelser mere sammenlignelige og fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser. Store lande som Australien og Kina følger interesseret med i processen, påpeger John Benedicto Krejsler. 

Fra seminarietradition til akademisering

Det, der er sket med de danske professionsuddannelse fra seminarietradition med reformpædagogiske og grundtvigianske inspirationskilder frem til dagens mere akademiserede uddannelser kan ikke ses uafhængigt at Bolognaprocessen og de associerede policy-processer i EU og OECD, forklarer John Benedicto Krejsler:

”I dag er det utænkeligt at have en uddannelse, der udgør en blindgyde i stedet for et sæt af moduler, man kan bygge videre på. Ligeledes er det svært at forholde sig til de forestillinger om viden, kundskaber og kompetencer, som i dag er dominerende, uafhængigt af evidensbevægelsen; altså at  vilkårene for at ’producere viden om hvad der virker’ er radikalt forandret,” siger John Benedicto Krejsler.  

I professoratet skal John Benedicto Krejsler blandt andet kortlægge og synliggøre hvad den stigende sammenlignelighed under fælles standarder betyder. Alt i alt er der en række nye vilkår, som han vurderer, rummer visse faldgruber, men også muligheder.

”Hvis man vil udnytte dem, må man først kunne se og forstå de nye spillerum for at tænke og organisere uddannelse og dannelse,” siger John Benedicto Krejsler, der mener det er afgørende, at aktører og interessenter på området er klare over, hvordan de gør deres indflydelse gældende.

”Ellers spilder man sine kræfter på at kæmpe for noget, som så at sige er umuligt. Hvis man eksempelvis vil kæmpe for, hvordan indholdet skal se ud på lærer- og pædagoguddannelsen, i forhold til en forestilling om, hvad der er behov for i dagtilbud og skoler, så stiller man sig i en strategisk dårlig situation, hvis man ikke har et klart billede af, hvor rammerne sættes – fx at det formentlig er svært at få gennemslagskraft uden at tænke det ind i forhold til Bolognaprocessen og de større policy-debatter som finder sted i EU og OECD-regi”.

PISA-chok bliver styrende

Endnu et eksempel på internationaliseringen af området er PISA (Programme for International Student Assessment, red), som OECD satte i værk første gang i 2000. Den internationale sammenligning af skoleelevers præstationer finder sted hvert tredje år, og resultaterne præger den offentlige debat om skole og uddannelse herhjemme markant.

”Uanset hvad man synes om det, er sammenligningen af lande et vilkår, som det er svært – især for små lande – at stille sig udenfor. Det har store konsekvenser. Fx har det betydet, at dansk, matematik og science i den grad er blevet hovedfagene, fordi det er dem, man måler og diskuterer, når man får ”PISA-Chok”. Det har haft den virkning, at en masse andre fag – uden at det rigtigt har været diskuteret forudgående – er faldet i baggrunden. Der er sat en dagorden, og det får store konsekvenser, også for måden skole og læreruddannelse tænkes på. Og netop derfor må man kende den dagsorden nøje for at kunne påvirke den,” siger John Benedicto Krejsler.

Tiltrædelsesforelæsning fredag 27. maj 2016 kl. 14:00-15:00 i festsalen (220), DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV (med efterfølgende reception på tagterassen).

Kontakt John Benedicto Krejsler