Aarhus University Seal

Reformer gør andet, end de lover

Reformer er opreklamerede. Alligevel virker de – især hvis man tager med, at en stor del af virkningen er uintenderet. DPU’s magasin Asterisk har set nærmere på, hvordan reformer tager form og ændrer skoler og dagtilbud.

Reformer på uddannelsesområdet er fulde af falske løfter. De er opreklamerede og deres virkning bliver overdrevet. Det er meldingen fra den amerikanske professor emeritus Larry Cuban fra Stanford University, som Asterisk har talt med om reformer, som er et felt, han har forsket i gennem flere årtier og også har skrevet flere bøger om. Han siger:  

”Når reformer er så overpromoverede, er det bl.a. fordi, de skal løse et problem, der er blevet fremstillet som en krise. Og så overdriver man den potentielle succes, man kan opnå med en reform.”

Han problematiserer, at lærerne, som til dagligt står med eleverne i klasselokalet, sjældent bliver involveret i udarbejdelsen af reformerne, hvilket ifølge Larry Cuban også er forklaringen på, hvorfor så mange reformer slår fejl – eller slet ingen effekt får.

Hans forskning viser, at reformer generelt har meget kort levetid. De bliver simpelthen afløst af en ny reform, inden de har hævet færdigt. Samtidig betyder uddannelsesreformernes top-down-proces, at der er en del ’missing links’ undervejs fra reformerne forlader politikernes skrivebord til de bliver implementeret i det enkelte klasseværelse, forklarer Larry Cuban. Når reformerne bliver implementeret i praksis, ligner de sjældent det, der står på papiret.

”Som regel sker der konstante tilpasninger. I hvert skridt af processen sætter de involverede parter deres eget fingeraftryk, og sådan tilpasser reformen sig de omgivelser, den skal virke i.”
 

Reformer skaber stemninger og følelser
Professor i ledelses- og socialpsykologi Dorthe Staunæs fra DPU, Aarhus Universitet, ser nogle af de samme tendenser herhjemme, efter Skolereformen blev indført i 2014. 

”Helt overordnet så gør reformerne altid mere, end de lover. Sagt på en anden måde: Man skal være opmærksom på alle de ikke intenderede effekter, der også kommer. For eksempel skaber reformer, når de implementeres, også stemninger og følelser. De positive stemninger af fx håb og optimisme, der kan være i et styringsdokument, kan, når det føres ud i praksis, vise sig at skifte register til de negative følelser og stemninger som fx skam, skyld og misundelse,” siger Dorthe Staunæs.

Afhænger af ledelsen
Hun er ikke i tvivl om, at de seneste års reformer af skolen har givet lederne en ekstra betydning og nogle ændrede grundvilkår.

”Der er mange forventninger, og som leder skal man kunne fornemme, hvad der foregår. Når der sættes en reform i gang, er der meget, der står og gærer. Det er ikke bare et spørgsmål om teknikaliteter. Uanset om det står i reformpapiret eller ej, så ændrer det også på skolens socialitet og på menneskers identitet og følelser.”

Dagtilbud gør som de plejer
Der bliver også sat forandringer i gang på dagtilbudsområdet. I juli i år trådte den nye dagtilbudslov med styrkede pædagogiske læreplaner i kraft herhjemme. Men ét er lovtekster, noget andet er den pædagogiske hverdag.

”Fra min forskning ved jeg, at der er stor forskel på, hvordan dagtilbuddene arbejder

med nye pædagogiske idéer, som de nye læreplaner jo er udtryk for. Nogle dagtilbud tager let nye idéer til sig og implementerer dem. Andre gør ikke. Jeg kan godt blive i tvivl om, hvor meget der reelt ændrer sig. Måske er det sådan, at de, der gør det godt, stadigvæk gør det godt, mens de, der gør det mindre godt, stadigvæk gør det mindre godt,” siger lektor Charlotte Ringsmose, der forsker i betydningen af den tidlige barndom i et udviklings- og læringsperspektiv på DPU, Aarhus Universitet.

Hun er ikke i tvivl om, at det i sidste ende er et ledelsesspørgsmål, hvilken form de styrkede læreplaner tager i de enkelte dagtilbud:

”Det handler i høj grad om, hvorvidt der er en ledelse, som holder blikket på horisonten, sætter faglighed højt, rekrutterer ud fra faglighed og lader medarbejderne diskutere den faglighed.”

Læs hele Asterisk nr. 87: Nye rammer for pædagogik