Grethe Kragh-Müller, lektor på DPU, gik i dybden med, hvad der set med børneøjne skaber trivsel i dagtilbud. Det er ikke altid de vokseninitierede lege, børnene synes bedst om. ”Samling er kedeligt, for der skal man bare sidde og lytte til de voksne og vente til det bliver ens tur til at sige noget” som et barn i et af hendes 60 børneinterview udtrykte det.

De børnehavebørn i alderen 3-6 år, som hun har interviewet, har i højere grad fokus på at være med i legen. Det er de andre børn og relationen til dem, der har betydning for deres trivsel. 

”Det vigtigste for børnenes trivsel er at have nogen at lege med – de skal føle, de hører til i børnegruppen,” sagde Grethe Kragh-Müller. 

Det pædagogiske personale spiller alligevel en væsentlig rolle, understregede Grethe Kragh-Müller. De skal guide og sikre børn, der befinder sig i periferien af fællesskabet, adgang til legen og børnefællesskaberne.

Hvordan måler man noget så abstrakt som trivsel? Og hvordan måler man det på skolebørn? Det var temaet for Lars Qvortrups oplæg. Han fremhævede særligt tre pointer

1. Piger trives bedre fagligt i skolen end drenge – men dermed er der også en risiko for, at skolen bliver til en pigeskole.
2. Børn, hvis forældre har en lang uddannelse, trives bedre i skolen end børn, hvis forældre har en kort uddannelse. Og de møder mere anerkendelse fra lærerne
3. Børn med anden etnisk baggrund end dansk trives godt fagligt.

Til den tredje pointe tilføjede han:

”Børn med anden etnisk baggrund end dansk kan rigtig godt lide at gå i skole, og de kan rigtig godt lide at blive undervist af deres lærere. Her har vi virkelig et didaktisk håndtag, vi kan skrue på.”

Han argumenterede desuden for, at dataregistreringer er vigtige for forskningen – f.eks. i forbindelse med trivselsmålinger.

”Hvis ikke vi har data, så har vi ikke noget vidensgrundlag at udvikle skolen på, sagde han. Det ville svare til at lægen ikke tog en blodprøve eller undlod at undersøge patienten grundigt, men bare ordinerede medicin ud fra en udokumenteret antagelse.”

Men, understregede han: ”Data er kun én kilde til lærernes og pædagogernes viden. Og dem, der indsamler data, skal kunne garantere, at de ikke misbruges.”

Du skal se godt ud, være en god veninde, en god kæreste, passe dit fritidsjob, passe dine små søskende -  og så i øvrigt få 12 i alle dine afleveringer.

Sådan beskrev Anne Maj Nielsen vilkårene – og de selvdefinerede krav – der er med til at stresse unge gymnasieelever.   

”Når afleveringer og lektier aldrig får en pause, og når man er underlagt et konstant præstationspres over lang tid, så siger krop og sind til sidst stop. Som den pige, der fortalte, at når skoledagen var omme, så gik hun hjem og lagde sig i fosterstilling i badekarret. For der kunne hun få lov til bare at græde ud,” fortalte  Anne Maj Nielsen. 

Afsættet for hendes forskning var en undersøgelse fra Aalborg fra foråret 2017, der viste, at halvdelen af de aalborgensiske gymnasieelever i 2. g var lige så stressede som den mest stressede femtedel af befolkningen.

”Den melding må vi tage meget alvorligt.”

Hun efterlyser derfor flere pause i børn og unges institutions- og skoleliv.

”Fra børn er helt små indgår de i store grupper, hvor der er højt tempo, støj og kamp om opmærksomheden. Derfor ser jeg et behov for, at vi i højere grad tænker pauser ind i børn og unges liv. Gerne som integreret del af undervisningen i skolen og på ungdomsuddannelserne,” lød opfordringen fra Anne-Maj Nielsen.