Bum - du er ude!

Hvis der skal være færre elever, der skraber bunden i det danske skolesystem og ender i ’restgruppen’, så ligger der et stort didaktisk og pædagogisk arbejde foran os. Og her skal vi i høj grad være opmærksomme på betydningen af den enkelte elevs herkomst og socioøkonomiske status.

Lyt til kommentaren

Asterisk-kommentaren er et fagligt perspektiv fra en eller flere forskere om et aktuelt og/eller vigtigt emne inden for pædagogik og uddannelse.

En, to, tre, fire, bum, seks, syv, otte, ni, bum, elleve, tolv, bum … hov du er ude! Sådan kan det lyde i en dansk skoleklasse, når femtabellen øves. En ganske fornøjelig leg, som er helt forudsigelig og alligevel kræver opmærksomhed, når der på skift tælles, indtil et tal i tabellen dukker op og udskiftes med et ’bum’. Der er tydelig struktur for, hvem der skal sige ’bum’. Er man for tidligt eller for sent på den til at sige ’bum’, så er man ude for en tid, og tælleriet fortsættes med de resterende elever, indtil man kan kåre en vinder.

Der foregår i uddannelsessammenhæng en anden variation over bum-legen, hvor mellem hver femte og hver syvende elev i forskellige sammenhænge falder fagligt udenfor – ’Bum’. En lidt mere alvorlig leg for den enkelte, og omend denne variation over bum-legen ikke har samme høje grad af strukturel forudsigelighed og ikke på samme vis som tællealgoritmen har en iboende kausal logik, så er der en høj grad af sammenhæng mellem forskellige forklarende baggrundsforhold og sandsynligheden for, at den enkelte elev rammer et ’bum’ på sin lange, dog til tider alt for korte vej gennem uddannelsessystemet.

Danmarks Statistik kan give os et billede af, hvor stor en del af befolkningen der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hvis vi fokuserer på de 30-årige, så udgør denne gruppe 19 procent. Og de er i mange tilfælde vokset op i familier, der har haft en lavere indkomst under deres opvækst end andre familier. I 1960’erne kaldte man – med tidens fokus på human kapital – gruppen for intelligensreserven. Senere har man kaldt denne gruppe på knapt 20 procent, der ikke når længere end til grundskolen, for restgruppen. Et udtryk, der let kan fortolkes som ’dem der bliver tilovers’. Og meget tyder på, at vi i Danmark – på trods af øget uddannelse for de fleste – fortsat har cementeret et uddannelsesmæssigt fire-femtedels-samfund med stor social slagside.

Lad mig uddybe og give nogle eksempler på det, jeg vil kalde en ikke retfærdiggjort ulighed blandt substantielle friheder med afsæt i den amerikanske filosof Martha Nussbaums kapabilitetstilgang.

Martha Nussbaum peger på, at uddannelse, herunder almendannelse, er en central forudsætning for et sandt menneskeliv, og fremhæver kapabiliteten ’Sanser, Fantasi og Tænkning’, hvilket dækker over at være i stand til at bruge sanserne, fantasere, tænke og ræsonnere på en ’ægte menneskelig’ måde. En måde, der blandt andet er tilvejebragt af passende uddannelse og dækker over basale færdigheder som at kunne læse, regne og udrykke sig kreativt samt ræsonnere som samfundsborger.

Ligeledes påpeger Nussbaum, at det er en basal kapabilitet at være i stand til at leve i balance med andre arter ved at tage vare på naturen. Alle medborgere i et samfund, alle som én, bør sikres dette over et tilstrækkeligt niveau. Hvilket bringer os tilbage til tællelegen

Hvor barren sættes for, hvad vi finder tilstrækkeligt, er åbent for diskussion, og Martha Nussbaum argumenterer da også for, at den i lande med stor velfærd kan sættes højere, men ambitionen er, at alle kommer over den.

I denne sammenhæng vil jeg dog fastholde, at ambitionen må være at nå et niveau over det laveste kompetenceniveau i de internationale studier. Dette niveau beskrives forskelligt i de internationale undersøgelser, men bygger på eksperter og studiernes egen vurdering af, hvilke opgaver en elev vil kunne løse på et givent fagligt niveau i testen, samt hvad der er forventeligt set i relation til fagets indhold.

”Meget tyder på, at vi i Danmark – på trods af øget uddannelse for de fleste – fortsat har cementeret et uddannelsesmæssigt fire-femtedels-samfund med stor social slagside.”

Christian Christrup Kjeldsen

I matematik i 4. klasse dækker det at være på et lavt kompetenceniveau eksempelvis over, at elever på dette niveau er fortrolige med tal op til tusind. De kan arrangere tal efter størrelse, addere og subtrahere hele tal. Hvorimod det højere, mere ’tilstrækkelige’ mellemniveau blandt andet dækker over, at eleverne på dette niveau demonstrerer en forståelse af firecifrede tal og håndterer problemer, der kræver to trin for at finde frem til en løsning (Kjeldsen et al. 2020).

I TIMSS 2019 var det 25 procent, der befandt sig på det lave eller under det lave niveau i matematik. Dette dækker dog over en stor forskel mellem elever fra hjem med mange ressourcer og elever fra hjem med færre eller få ressourcer. I 2019 kom 90 procent af de elever, der kom fra hjem med mange ressourcer op over det nederste niveau, mens det kun gjaldt for 76 procent af eleverne fra hjem med færre eller få ressourcer.

I natur/teknologi i fjerde klasse i TIMSS-undersøgelsen har elever, der kommer over det laveste niveau, blandt andet en grundlæggende viden om, hvad planter og dyr har brug for for at overleve, ligesom de har kendskab til nogle karakteristika for dyr (Kjeldsen et al. 2020). Dette relaterer sig i stærk grad til Martha Nussbaums kapabilitet for at leve med andre arter. I 2019 var der dog 24 procent, der ikke kom over det laveste niveau, dvs. igen i omegnen af hver femte elev. Men ser vi igen på forskellen mellem elever fra hjem med mange ressourcer og elever fra hjem med få eller færre ressourcer, er der en ulighed i samme størrelsesorden.

Fortsætter vi på samme vis med læseundersøgelsen PIRLS, der undersøger 4.-klasse-elever og ser på forskellen imellem elever fra hjem med mange ressourcer og elever fra hjem med få ressourcer, så kommer 94 procent af elever fra ressourcestærke hjem op over det laveste niveau, mens det kun er 82 procent af resten. En ulighed, der er af en betragtelig størrelse.

Samme resultater i samme størrelsesordener finder vi i PISA-undersøgelsen på tværs af læsning, matematik og naturfag. I den internationale ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) var andelen af elever, der befandt sig på det nederste eller under det nederste kompetenceniveau i 2013 og 2018 på henholdsvis 21 og 16 procent.

Slutteligt er der den internationale undersøgelse af elevers demokratiforståelse ICCS. Elever på det laveste kompetenceniveau (D) kender de grundlæggende træk ved demokratiet og betydningen af aktive medborgere. Elever på niveauet lige over kender også de demokratiske principper og kan koble disse til hverdagssituationer og spørgsmål om retfærdighed og menneskerettigheder (Bruun, Lieberkind & Schunck 2017). Igen mere end blot en forskellig placering på en dygtighedsskala, men substantielle forskelle i grundlæggende demokratiske indsigter og færdigheder. Og her kan vi glæde os. Kun tre procent af de danske elever i 8. klasse falder i den laveste kategori eller under.

”Min vurdering er dog på baggrund af de internationale undersøgelser, at der fortsat er et didaktisk og pædagogisk arbejde at gøre for at reducere andelen af elever, der kun når de laveste kompetenceniveauer.”

Christian Christrup Kjeldsen

Der gælder ikke en kausal logik her som ved klassens bum-leg. I forhold til PISA-resultater har Peter Allerup, Lars Klewe og André Torre på baggrund af projektet LEKS–longitudinal (Læring og evaluering i københavnske skoler) undersøgt sammenhængen mellem PISA-læsescore og elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse fire og et halv år senere.

De finder, at sammenhængen svinder betragteligt, når der kontrolleres for elevernes baggrund, men finder samtidigt ’en stærk sammenhæng mellem de unges valg af ungdomsuddannelse og deres PISA-læsescore i 9. klasse.’ (Allerup et al., s. 10). Elevernes videre uddannelse hænger sammen med deres læseniveau, hvilket i senere lovgivning med krav om minimumskarakterer på EUD peger på en ulighed i substantielle friheder til at vælge uddannelsesvej skabt af læseniveau. Det har således konkret betydning for den enkeltes mulighedsrum.

Hvor højt barren skal sættes, kan ikke alene tage afsæt i gennemsnitsbetragtninger eller en aktuel dygtighedsfordeling. Det kræver en pædagogisk og normativ vurdering og diskussion af det konkrete faglige indhold.

Min vurdering er dog på baggrund af de internationale undersøgelser, at der fortsat er et didaktisk og pædagogisk arbejde at gøre for at reducere andelen af elever, der kun når de laveste kompetenceniveauer. Men måske endnu vigtigere: Det er normativt problematisk, når ”bum-legen” i uddannelse hænger sammen med den enkeltes herkomst og socioøkonomiske status.

Christian Christrup Kjeldsen: Matematik og natur/ teknologi i 4. klasse. Resultater af TIMSS-undersøgelsen 2019. Aarhus Universitets Forlag, 2020

Inge Henningsen og Peter Allerup: Pisa-matematik: Holdninger og fakta. Forlaget Matematik, 2017

Jens Bruun, Jonas Lieberkind og Heidi Bay Schunck: ICCS 2016: Internationale hovedresultater. DPU, Aarhus Universitet, 2017

Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar: LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler, DPU Aarhus Universitet, 2012.  

CHRISTIAN CHRISTRUP KJELDSEN

Lektor i pædagogisk sociologi og viceinstitutleder for forskning ved DPU, Aarhus Universitet. Han er leder af Nationalt Center for Skoleforskning og forsker bl.a. i sammenhængen mellem elevers præstationer i skolen og deres sociale baggrund. Han underviser på Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi.



NR. 99

INDHOLD

NOVEMBER 2021