DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vellykket inklusion forudsætter specialviden hos lærerne

Hvilken betydning har det for elevernes faglige og sociale udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen? Hvornår bliver inklusion en succes? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet har kortlagt den internationale forskning om inklusion. Resultatet er ny viden om, hvilke pædagogiske metoder der har størst effekt. Det kan styrke arbejdet med inklusion i den danske grundskole.

14.01.2013 | Carsten Henriksen

Er inklusion bedre end specialtilbud til børn med særlige behov? Et nyt systematisk review om inklusion fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning giver nu både politikere og praktikere i grundskolen mulighed for at træffe beslutninger og vælge pædagogisk metode på baggrund af veldokumenteret viden om, hvad der virker, og under hvilke forudsætninger.

”Vores gennemgang af den internationale inklusionsforskning betyder, at vejen fra idealet om inklusion til at få succes med det i praksis er blevet kortere.  Nu har vi evidensbaseret viden om, hvad der skal til for at opnå de pædagogiske gevinster ved inklusion. En viden, som praktikere, forskere og politikere nu får mulighed for at omsætte til handling”, siger Camilla Brørup Dyssegaard, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet.

Efteruddannelse og ressourcepersoner er afgørende

Det systematiske review peger på, at det faktisk er muligt at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, og at det kan have en positiv effekt ikke blot for disse elever, men også for almenelevernes faglige og sociale udvikling. Det er dog en afgørende forudsætning, at lærerne i grundskolen klædes på til inklusion.

”Overordnet viser reviewet, at lærerne skal instrueres eller efteruddannes i interventionstiltag over for elever med særlige behov. Lærerne skal kunne trække på ressourcepersoner som ledere, psykologer og konsulenter, der kan yde supervision eller direkte støtte i undervisningen. Adgangen til ressourcepersoner er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at udvikle tydelige målsætninger for inklusionen og til at varetage inkluderende undervisning”, siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Resultater fra det systematiske review om inklusion

Udfordres elever i specialtilbud?

Forskerne har analyseret de internationale studier, der undersøger den faglige og sociale udvikling hos elever med særlige behov i forhold til, om de går i et inkluderende undervisningstilbud eller i specialtilbud. Resultaterne peger på, at jo ældre eleverne bliver, desto bedre trives de i specialtilbud, hvor de ikke konsekvent føler sig mindre kompetente end deres klassekammerater.

I forhold til den faglige udvikling hos elever med særlige behov er resultaterne af studierne ikke entydige. Et markant eksempel er et studie, der viser, at eleverne med særlige behov har en lavere faglig udvikling i specialklasser end de har i almenklasser. Et andet studie derimod viser, at der ikke er en signifikant forskel på den faglige udvikling hos elever med særlige behov, der er inkluderede på en almenskole, sammenlignet med elever i specialtilbud.

Et tredje studie viser, at eleverne med særlige behov, som går på specialskole, undervurderer deres indlæringsvanskeligheder, hvilket kan medføre, at de er mindre motiverede for at overvinde disse vanskeligheder.

Der er derfor ingen entydig konklusion på, hvilket skoletilbud der mest effektivt styrker den faglige og sociale udvikling hos elever med særlige behov. Det afhænger dels af elevernes alder, dels af om det er faglige eller sociale kompetencer, der bliver lagt vægt på.

Påvirker inklusion almeneleverne?

Resultaterne viser, at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i undervisningen – især ikke, hvis elever med særlige behov får den nødvendige støtte.

Positiv holdning på skolen og hos læreren er afgørende

Hvis inklusion af elever med særlige behov i almenskolen skal blive en succes, er det afgørende for den faglige og sociale udvikling hos disse elever, at den enkelte skole har en overordnet målsætning for og positiv holdning til inklusion.

Det har en negativ effekt på den faglige og sociale udvikling hos elever med særlige behov, hvis lærerne udviser en negativ holdning til at inkludere disse elever. Det kan også medføre, at eleverne med særlige behov bliver stigmatiserede af deres almenklassekammerater.

Tydelige mål for egen læring

Tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag overfor elever med særlige behov er essentielle. Resultaterne viser, at det har en positiv effekt på elevernes aktivitetsniveau, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed i forhold til deres klassekammerater, når de har en målsætning for deres egen læring, der gør det muligt for dem selv at følge med i deres fremgang.

Tolærerordning der virker

Flere studier viser, at det har en positiv effekt for alle elever, når der både er en almenlærer og en speciallærer tilstede i klassen samtidig. Speciallærerens viden om og strategier for undervisningen af elever med særlige behov er nemlig væsentlig.

Studierne fremhæver desuden, at det er vigtigt, at både almenlærer og speciallærer er instruerede i eller efteruddannede til at undervise kollaborativt. Resultaterne viser, at tolærerordninger, hvor de ikke har kendskab til en kollaborativ undervisningsmodel, ingen effekt har over for eleverne – eller endda kan have en negativ effekt.

Samme mønster ses i resultaterne i de studier, der undersøger effekten af lærerassistenter. Lærerassistenter har en positiv effekt for alle elever, når de er uddannet til at levere en specifik intervention, og deres rolle og funktion i undervisningen på forhånd er defineret og planlagt.

Tolærerordninger og brug af lærerassistenter risikerer derimod at have en stigmatiserende rolle overfor elever med særlige behov, hvis de ikke fået en reel instruktion i eller efteruddannelse til deres funktioner.

Elevformidling inkluderer – men ikke på bekostning af pensum

Flere studier viser, at elevformidling er en effektiv strategi til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, og fremgangsmåden kan have en positiv effekt for alle elever i klassen. Det kræver dog, at lærerne har viden om, hvilke programmer for elevformidling, som har evidens for en positiv effekt. Der skal desuden være adgang til materialer/ressourcepersoner, som sikrer, at interventionen implementeres korrekt.

Samtidig viser resultaterne dog, at elevformidling ikke har nogen effekt for hverken almenelever eller elever med særlige behov – eller endda kan have en negativ effekt – hvis det foregår på bekostning af pensumrelateret undervisning og læring.

Elever skal lære at korrigere egen adfærd

I forhold til at inkludere elever med ADHD, ADHD-lignende adfærd eller sociale og emotionelle vanskeligheder giver det en positiv effekt, når lærerne har kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder og interventionstiltag, som specifikt gavner elever med denne type vanskeligheder.

Et effektivt interventionstiltag er at lære eleverne at benytte selvregistreringsinterventioner, hvor de bliver i stand til gradvist at korrigere deres egen adfærd. Interventionerne skal desuden være målrettet elevernes faglige udvikling.

Flere studier fremhæver, at adgang til ressourcepersoner, fx AKT-lærere og speciallærere, både i og udenfor klassen, er afgørende i denne sammenhæng.

Download

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review (pdf)

Læs mere

Publikation til praktikere: Viden om inklusion

På baggrund af det systematiske review udarbejder Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning publikationen ”Viden om inklusion”, der er målrettet lærere og skoleledere.

Publikationen er praktisk orienteret og beskriver, hvilke pædagogiske metoder, der har en positiv effekt i forhold til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen.

Download Viden om inklusion (pdf)

Kontakt

  • Rune Hejlskov Schjerbeck*Ministeriet for Børn og Undervisning. Kontor for Inklusion og Specialundervisning
    T: 3392 5010
    E: rune.hejlskov.schjerbeck@uvm.dk
  • Camilla Brørup Dyssegaard
    Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
    T: 8716 3942
    E: cbd@dpu.dk

 Projektet er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Grundskole, 75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Grundskole, Inklusion/specialpædagogik, Læreruddannelse/profession