DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Teknologien forstyrrer undervisningen

Computere, internet og mobiltelefoner har indtaget klasselokalerne, men med dem følger også Facebook, Messenger, spil og SMS-beskeder. Og det forstyrrer undervisningen, viser en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet. Rapporten peger på de pædagogiske udfordringer, der er forbundet med at indføre nye teknologier i undervisningen.

01.11.2010 | cahe

Handelsgymnasiet (hhx) er helt i front, hvad angår tilgængelighed af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i undervisningen. IKT er massivt til stede på hhx, både i form af mange pc'ere pr. klasse og i form af trådløs internetforbindelse på handelsgymnasierne.

Faktisk ligger Danmark helt i top, når det kommer til tilgængeligheden af IKT i forhold til en række udvalgte EU-lande. Det viser en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (CEFU), der undersøger læringsmiljøet på landets handelsgymnasier.

"Det er utroligt positivt, at vi i har udstyr og faciliteter til rådighed for de unge, og det er med til at fastholde vores position som verdens førende it-nation," siger Arnt Louw Vestergaard, ph.d. stipendiat ved CEFU, og projektleder på rapporten Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer (2008-2010), fra CEFU.

Både lærere og elever bliver distraheret

Men undersøgelsen viser også en mere problematisk side af den massive tilstedeværelse af IKT i undervisningen: De nye teknologier forstyrrer undervisningen og blokerer for elevernes indlæring. Det mener både lærere og elever, afslører rapporten.

"Det er selvfølgelig forstyrrende for læreren, der har svært ved at trænge igennem til en flok elever, der sms'er, er på Facebook og chatter på livet løs. Det skaber et læringsmiljø, hvor få er engagerede, og mange er beskæftigede med helt andre ting end det, læreren forsøger at formidle," siger Arnt Louw Vestergaard.

Undersøgelsen viser, at 57 % af de 11.000 hhx elever, der indgår i undersøgelsen, erklærer sig enig eller helt enig i, at der er meget uro fra computere, der bruges til ikke-faglige aktiviteter (spil, Messenger, Facebook etc.)

"Eleverne giver udtryk for, at det er svært at bevare opmærksomheden på det, der foregår i undervisningen, når de først har tændt for computeren. Der er simpelthen for mange muligheder for at blive distraheret, og det forhindrer dem i at deltage engageret i undervisningen," siger Arnt Louw Vestergaard.

En pædagogisk udfordring

I rapporten peger forskerne på, at der er en betydelig pædagogisk udfordring forbundet med den øgede brug af IKT i undervisningen. De mener, at vi må finde nye måder at omgås de nye teknologier i undervisningen.

"Vi står over for en grundlæggende pædagogisk og didaktisk udfordring; hvordan skal de nye teknologier være til stede på hhx, og hvilke kompetencer kan og skal de være med til at udvikle? Og vi er nødt til at tage hånd om det nu, for teknologien forsvinder ikke fra klasselokalet. Det er helt urealistisk at forestille sig", siger Rikke Brown, der som videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet, har været med på rapporten.

Lærerne skal tage styringen

Det er langt fra kun hhx, der oplever problemet. Det gælder hele uddannelsessystemet - fra folkeskole til universitetet. Så hvad stiller man op, hvis man som lærer eller underviser fortsat vil brænde igennem i klassen og insistere på, at eleverne skal lære noget? Man er nødt til at opstille regler for brugen af IKT i undervisningen, lyder svaret fra forskerne:

"Lærerne skal være mere offensive og i højere grad tage styringen. De skal være helt klare omkring, hvornår computerne må være fremme, og hvornår de skal være slukkede; hvad skal de bruges til, og hvad skal de ikke bruges til.

Men vi er klar over, at det er en udfordring for lærerne. Det kan være enormt svært som lærer at gå imod en generel samfundstendens, der hylder tilstedeværelsen af teknologien alle steder - også i undervisningen. Men faktum er, at det forhindrer både lærere og elever i at trænge i gennem og engagere sig i undervisningen. Så vi er nødt til at gøre noget. Og helst i morgen. Ellers risikerer vi at tabe en hel generation", siger Arnt Louw Vestergaard.   

Fakta

om forskningsprojektet Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer (2008-2010)

Projektet er gennemført af Center for Ungdomsforskning (CeFU), DPU, Aarhus Universitet, i samarbejde med Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Projektet er økonomisk støttet af Undervisningsministeriet, FUHU (Foreningen af Unge Handelsmænds Uddannelse) samt 28 erhvervsskoler.

Projektets forskerteam består af Arnt Louw Vestergaard, Rikke Brown, Henriette Tolstrup Holmegaard samt professor Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Læs mere om projektet Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer (2008-2010) på Center for Ungdomsforsknings hjemmeside.

 

Yderligere oplysninger 

Arnt Louw Vestergaard, forskningsassistent ved Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Tlf.: 8888 9920 / 3195 4530; e-mail: arl@dpu.dk

Rikke Brown, videnskabelig medarbejder ved Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Tlf.: 8888 9989; e-mail: rbr@dpu.dk

41:Intranet, 42:Forside, 71:Institut for Pædagogik, Ungdomsuddannelse, It/teknologi