DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Styrket samarbejde mellem faggrupper øger kvaliteten i dagtilbud

Pædagogmedhjælpere deltager mere aktivt og målrettet i det pædagogiske arbejde og får større faglig selvtillid, hvis pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbud samarbejder mere. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet.

22.02.2021 | Vibe Abildtrup Middelboe

Hvordan kan man styrke samarbejdet mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbud? Og hvilken betydning får det for den pædagogiske kvalitet?

Det har forskere fra DPU, Aarhus Universitet undersøgt i et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af samarbejdspartnere fra Belgien, Slovenien og Portugal.

Professor Bente Jensen fra DPU, Aarhus Universitet står bag den danske del af projektet, som skulle udvikle, afprøve og evaluere et kompetenceudviklingsforløb i tre dagtilbud i Randers Kommune.

Formålet med forløbet var at inddrage pædagogmedhjælperne mere i arbejdet med at styrke børnenes læring, udvikling, leg og dannelse – det man internationalt betegner educare, og som i Danmark kaldes et holistisk læringsbegreb.

”I nogle dagtilbud er der en arbejdsdeling mellem faggrupperne – særligt i andre lande, men også i Danmark – hvor medhjælperne ofte står for de praktiske og omsorgsmæssige opgaver, mens pædagogerne har ansvaret for det pædagogiske arbejde med børnene. Vi mente, at det ville øge kvaliteten i dagtilbuddene, hvis medhjælperne fik tildelt en mere aktiv rolle. Derfor ville vi afprøve en metode til at styrke samarbejdet mellem faggrupperne,” siger Bente Jensen.

Flere arbejder mod samme mål

I den periode, som projektet strakte sig over, blev pædagogmedhjælperne derfor inddraget i hele det pædagogiske arbejde – lige fra identifikation af pædagogiske problemstillinger, planlægning og udførelse af de pædagogiske aktiviteter og til evalueringen af dem, og en leder, en pædagog og en pædagogmedhjælper fra hvert dagtilbud deltog i nogle månedlige læringslaboratorier, hvor en facilitator fra DPU sørgede for, at alle kom til orde.

”Deltagerne skulle selv tale sig frem til, hvad de så af problemstillinger, og de valgte alle at arbejde med inklusion, fordi de syntes, det var et område, de havde behov for at styrke. Jeg holdt et oplæg om den nyeste forskning og teori på området, og så spejlede de deres praksiserfaringer i den forskning, jeg havde gennemgået,” fortæller Bente Jensen.

Deltagerne skulle derefter tale sig frem til en model for inklusion, som de ville afprøve i praksis. Helt konkret zoomede de ind på inklusion på legepladsen og opstillede specifikke mål, som fx at alle børn skal være med i en leg eller aktivitet, og at ingen børn må gå rundt alene.

Det var mål, som gjorde både pædagoger og pædagogmedhjælpere i stand til at undersøge, om de blev nået. Og de mål tog de så med hjem til den daglige praksis.

Værdifuldt at planlægge ud fra observationer

De tre dagtilbud valgte forskellige måder at arbejde med inklusion på, men fælles for dem var, at de udsprang af det konkrete dagtilbuds oplevelse af, hvilke udfordringer de så i praksis.

Nogle var blevet opmærksomme på, at de ikke havde lige så tydelige og afgrænsede lege- og læringsmiljøer udenfor som indenfor, og det gik de i gang med at ændre på.

Andre havde aftalt, at der altid skulle være planlagt en aktivitet på legepladsen, som børnene kunne være med i, hvis de fx havde svært ved det sociale, eller hvis de ikke kunne finde på noget at lave.

En deltager beskrev det sådan, at når de voksne bare går rundt på legepladsen, så går børnene også bare rundt, men hvis de voksne er i gang med nogle praktiske opgaver eller planlagte aktiviteter, så slutter børnene sig til dem eller starter aktiviteter af sig selv.

”Det er et eksempel på en værdifuld observation, som man kan bruge til at planlægge ud fra, hvis man ønsker at arbejde med inklusion på en mere målrettet og systematisk måde,” sige Bente Jensen og tilføjer, at en leder fortalte, at det hos dem havde ført til, at børnene havde oplevet mere nærvær i dagligdagen.

”Da de vendte tilbage til læringslaboratorierne, kunne vi høre, at den måde at arbejde på havde styrket kvaliteten, fordi alle medarbejdere vidste, hvad der skulle ske og hvorfor, og de derfor lettere kunne bidrage. Og det, at alle havde tilegnet sig en fælles teoretisk ramme, havde givet flere mod på at tale om praksis med teoretiske begreber,” siger Bente Jensen.

Større faglig selvtillid og arbejdsglæde

Den efterfølgende evaluering viste, at det styrkede pædagogmedhjælpernes professionelle identitet og faglige selvtillid at få en mere aktiv rolle.

En leder pegede desuden på, at deltagerne havde fået en større arbejdsglæde, og at hun havde set nye sider af sig selv i samarbejdet med medarbejderne, som hun ikke hidtil havde været opmærksom på.

”Overordnet set har vi fået bekræftet, at metoden læringslaboratorier kan øge den pædagogiske kvalitet. Jeg vil mene, at alle dagtilbud kan gøre det samme, hvis de bruger metoden på deres møder. Men det kræver, at man i starten bruger noget tid på at opbygge et lærende fællesskab, hvor man arbejder systematisk med dialog og inddrager alle medarbejdernes input uanset deres uddannelsesmæssige baggrund. Og så er det vigtigt, at man vælger en konkret problemstilling, som alle arbejder med over en længere periode. På den måde kan man få hele det pædagogiske personales ressourcer i spil, så man sammen kan løfte kvaliteten,” siger Bente Jensen.


Om projektet VALUE

Hør podcast om projektet


Kontakt

Bente Jensen
Professor
DPU, Aarhus Universitet
Mail: bj@edu.au.dk
Mobil: 2211 9726

Bente Jensen underviser på bachelor- og kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab på DPU, Aarhus Universitet.

Inklusion/specialpædagogik, Arts, Førskole, Dagtilbud