DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skole/hjem-samarbejde fører til dilemmaer for lærere og forældre

Når børn klarer sig dårligt i skolen, må forældrene på banen. Det lyder som en selvfølge, men sådan har det ikke altid været. I bogen "Har vi en aftale" viser DPU-forsker Hanne Knudsen, hvordan ideen om "den ansvarstagende familie" kun er ti år gammel - og hvordan den i praksis fører til dilemmaer for lærere og forældre. Bogen præsenteres ved et åbent debatmøde på DPU 24. marts med bl.a. Socialdemokraternes uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini.

23.02.2010 | cahe

Mødet mellem skole og hjem har altid været potentielt konfliktfyldt: Der er noget på spil for alle parter. I 'Har vi en aftale?' analyserer Hanne Knudsen, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, de forventninger, som skolens ledelse, lærere og forældre har til hinanden, og det sprog, de udvikler om hinanden.

På debatmødet 24. marts vil Christine Antorini, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokraterne, debattere bogen med lektor Holger Højlund, lektor ved CBS, og Helle Bjerg, ph.d.-studerende på DPU.

Bogen udpeger en række dilemmaer og paradokser, som præger skole/hjem-samarbejdet. Hanne Knudsen viser - uden at løfte moralske pegefingre - hvordan skolen i dag ses som afhængig af familien, samtidig med at familien ikke tildeles et selvstændigt sted at tale fra. Familien opfordres til at tage ansvar, men på skolens præmisser.

I bogen analyseres en række af de samarbejdsteknologier, som benyttes i dag:

  • Skole/hjem-samtalen
  • Samtalen på kontoret
  • Familieklassen
  • Træning af den vanskelige samtale
  • Anvarsspil

Bogen analyserer også, hvordan opfattelsen af samarbejdet har ændret  sig gennem de sidste 100 år. For 100 år siden blev det set som skolens ansvar – og ret – at disciplinere barnet, om nødvendigt med korporlige straffe og indespærring. I 1970'erne diskuterede man urolige elever som et produkt af sociale og økonomiske problemer. Siden årtusindskiftet er ansvaret for at løse disciplinproblemer i skolen blevet overdraget til familien.

Debatmødet finder sted onsdag den 24. marts kl. 15.00-16.15 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

 

Yderligere information

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.


Gå hjem-møder om ledelse

Helene Ratner Christa Breum Amhøj 

Dorthe Pedersen Malou Juelskjær

I foråret 2010 kan du møde undervisere fra masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, som DPU og Copenhagen Business School (CBS) udbyder i fællesskab.

Ved en række faglige oplæg sætter forskerne aktuelle ledelsesudfordringer til debat.

www.dpu.dk/ledelsesudfordringer

3:Nyhed, 41:Intranet, 42:Forside, 47:Tema: Folkeskole, 48:Tema: Videregående uddannelser, 53:Tema: Uddannelsespolitik, 73:Institut for Læring, Grundskole, Forældre/Forældresamarbejde