DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye rapporter giver status på inklusion

Igennem de seneste tre år har Dokumentationsprojektet fulgt udviklingen i inklusionen i tolv kommuner. Nu foreligger de afsluttende rapporter, der peger på, at det går den rigtige vej med inklusionen, men at der fortsat er udfordringer på skolerne.

07.12.2015 | Knud Holt Nielsen

Andelen af elever inkluderet i den almindelige undervisning er steget støt siden 2011. Det er sket inden for næsten samme beløbsramme pr. elev og uden væsentlige ændringer i andre elevers faglige udvikling i trivsel. Men der er store forskelle i lederes og læreres opbakning til inklusion og deres syn på den kompetenceudvikling, der har været. Det er nogle af konklusionerne fra Dokumentationsprojektet gennemført af forskere fra DPU, Aarhus Universitet i samarbejde med SFI. Projektet har i årene 2013-2015 fulgt 12 kommuners omstilling til øget inklusion i skolen.

Dokumentationsprojektet har gennemført tre omfattende spørgeskemaundersøgelser, som i 2015 blev suppleret med fokusgruppeinterviews med ledelse og lærere på 19 skoler i de 12 kommuner. Undersøgelsen af de 19 skoler peger på, at støtte til elever gives på en mangfoldighed af måder, tilpasset elevernes behov og lærernes kompetencer og erfaringer. Skolerne har også etableret rutiner, som skal sikre opmærksomhed over for elever med særlige behov. Men skolerne i undersøgelsen oplever samtidig, at decentralisering af økonomien og generelle besparelser har betydet, at de ikke har ressourcer til nye elever med særlige behov. Timerne til støtte bliver samtidig ofte prioriteret til udadreagerende  elever på bekostning af støtte til elever med særlige faglige behov.

For meget tid bruges på brandslukning

Lærerne fra de 19 skoler tilslutter sig generelt idealet om inklusion, men de savner bedre efteruddannelse og efterspørger samtidig praktiske råd om, hvordan de takler udfordringer i klassen og tilrettelægger undervisning for elever med forskellige diagnoser, og det betyder, at mange lærere ikke føler sig tilstrækkeligt kvalificerede. Inklusionsvejlederne ved flere skoler må samtidig bruge en væsentlig del deres timer på ”brandslukning” og mandsopdækning, så de ikke har tid til de reelle vejledningsopgaver. Fælles for skolerne er, at der er begyndt at komme mere fokus på elevers faglige udvikling, men der er en stor variation i forhold til, hvor langt man er nået, og hvor systematisk der arbejdes med at følge elevernes faglige udvikling

Så selv om det går den rigtige vej, og lærerne på de 19 skoler er positive over for inklusionsidealet og har overvejelser om hvordan elever kan inkluderes på optimale betingelser, er det dog også meget tydeligt, at der i praksis er en række udfordringer på skolerne, som gør at disse idealer og idéer endnu ikke kommer fuldt ud i spil.

Om rapporterne

  • ”Dokumentationsprojektet: 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 – 2015. En kvalitativ analyse” af Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund.
    Download rapporten
  • ”Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015” af Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund og Christopher de Montgomery.
    Download rapporten
Grundskole, Inklusion/specialpædagogik