DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny PISA-rapport viser opbrud i den nordiske rangorden

Ny PISA-rapport sætter fokus på læsning og viser ny rangorden blandt de nordiske lande. Finland og Sverige er gået tilbage fra 2006 til 2009, og det betyder, at Danmark trods sin stagnering nu nærmer sig Sverige. De store højdespringere er Norge og Island. Samlet er spredningen i de nordiske elevers læsekompetencer næsten udlignet – dog er Finland stadig helt i front.

03.02.2012

Forskere fra hele Norden har samarbejdet om en ny PISA-rapport,
’Northern Lights on PISA – Focus on Reading’, der kaster lys over udviklingen i de 15-åriges læsefærdigheder i samtlige nordiske lande gennem 20 år.

Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet er projektleder på rapporten, og han hæfter sig især ved det positive faktum, at de danske elever ikke er gået tilbage som de finske og svenske elever:

”Finland har ligget i top siden 2000, men de finske elever er ligesom de svenske gået tilbage fra 2006 til 2009. De danske elever klarer sig stadig dårligere end de finske, men ligger nu stort set på linje med de svenske. Og faktisk er det positivt, at de danske elever holder niveauet trods en generelt faldende læselyst blandt 15-årige,” siger Niels Egelund

Både Norge og Island er sprunget et stort skridt fremad fra 2006 til 2009 - foran både Sverige og Danmark. Og det skyldes ifølge professoren, at der i begge lande er satset massivt på at løfte elevernes læseniveau. Færøerne står derimod for den sørgelige nyhed. Her ligger eleverne langt under det nordiske gennemsnit.

Piger læser bedre end drenge

Rapporten ser også på forskelle i læsefærdigheder mellem drenge og piger. I samtlige nordiske lande klarer pigerne sig bedre end drengene. Størst forskel finder man i Finland, mens der i Danmark og Færøerne er mindst forskel mellem drenge og pigers læsefærdigheder.

Elever med indvandrerbaggrund falder igennem

Den største udfordring for samtlige nordiske lande er fortsat de mange elever med indvandrerbaggrund, der tilhører gruppen af svage læsere, pointerer Niels Egelund:

”Der er stadig mange svage læsere blandt elever med anden etnisk baggrund. Værst ser det ud i Danmark og Sverige, mens Finland og Norge udmærker sig som de lande, hvor forskellen mellem elever med og uden anden etnisk baggrund er mindst.” 

Hvilke tiltag virker?

Den nye nordiske PISA-rapport giver også en oversigt over udviklingen af skolesystemer og skolereformer i de nordiske lande gennem de seneste 20 år. Forskerne forbinder udviklingen i de nordiske læseresultater med disse konkrete politiske initiativer og med samfundsmæssige forandringer i almindelighed. Det giver en indikation af hvilke initiativer, der reelt virker på længere sigt. Samtidig bliver det muligt for de nordiske lande at lære af hinandens gode og dårlige erfaringer.

”Undersøgelsen er særlig, i og med vi for første gang forsøger at trække en linje mellem elevernes præstationer og de initiativer, der er igangsat i de enkelte lande. Det giver os en indikation af hvilke indsatser, der har den ønskede positive effekt på elevernes læsefærdigheder og hvilke, der ikke har,” siger Niels Egelund. 


Kontakt:
Niels Egelund: egelund@dpu.dk; tlf: 4029 1669


Køb eller download rapporten (gratis) ’Northern Lights on PISA 2009 – Focus on Reading”

Fakta om PISA-målinger i Norden

Udvikling i 15-åriges læsefærdigheder i de nordiske lande 2006-2009

PISA 2009:
1. Finland
2. Norge
3. Island
4. Sverige
5. Danmark
6. Færøerne

PISA 2006:
1. Finland
2. Sverige
3. Danmark
4. Norge
5. Island
6. Færøerne

Tidligere PISA-rapporter

Forskning, Grundskole, Internationale undersøgelser