DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kvalitet i daginstitutioner handler om mere end normeringer

Flere voksne til børnene i de danske vuggestuer og børnehaver står på de flestes ønskeliste. Men hvis vi skal have fuldt udbytte af de minimumsnormeringer, der indføres i Danmark fra 2024, må vi blive skarpe på, hvordan normeringer spiller sammen med andre faktorer med betydning for kvaliteten i daginstitutioner – og hvad vi overhovedet forstår ved kvalitet. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ går i dybden med forholdet mellem normeringer og kvalitet i daginstitutioner.

12.01.2021 | Carsten Henriksen

Foto: Mikal Schlosser

Flere års politisk fokus på normeringer i de danske daginstitutioner fandt en foreløbig kulmination, da Folketinget december 2020 vedtog at indføre minimumsnormeringer på kommuneniveau fra 2024 og samtidig afsatte ekstra 200 millioner kr. om året indtil da til at ansætte mere pædagogisk personale. Formålet er at løfte kvaliteten i landets vuggestuer og børnehaver. Men hvad siger forskningen om sammenhængen mellem kvalitet og normeringer i daginstitutioner? Det er temaet i den nye forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik fra DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforskning, der gennemgår mere end 70 skandinaviske og internationale studier på området.  

Ifølge Lone Svinth, lektor på DPU, Aarhus Universitet, og medforfatter til den nye forskningsoversigt bygger dele af forskningen på området på den antagelse, at der findes en lovmæssig sammenhæng mellem normeringer og deres betydning for kvalitet.

”Ud fra denne antagelse skulle det så principielt være muligt at definere det normeringsniveau, der gælder universelt som det rette i forhold til at sikre god kvalitet i daginstitutioner. Men omvendt peger mange andre studier på, at effekten af normering ikke kan adskilles fra andre faktorer med betydning for kvalitet og de betingelser, daginstitutioner i øvrigt er underlagt – samt ikke mindst hvad vi ser som daginstitutionernes formål, og hvilket børnesyn vi lægger til grund for dagsinstitutionspædagogikken,” siger Lone Svinth.

Hent forskningsoversigt og lyt til podcast


Kvalitet i lyset af kulturforskelle

Kvalitet i daginstitutioner vurderes i stigende grad ud fra såkaldte struktur- og procesparametre og deres indvirkning på hinanden. Struktur handler fx om normeringer, personalets uddannelse, børnegruppernes størrelse, ledelse og de fysiske rammer. Proces handler fx om, hvordan pædagogikken understøtter børns trivsel, udvikling og læring og om interaktion og relationer mellem børn og voksne. Knap halvdelen af de studier, forskningsoversigten gennemgår, definerer og undersøger kvalitet ud fra standardiserede kvalitetsvurderingsværktøjer, primært det amerikanske ECERS (Early Childhood Environment Rating Scale).

”I de senere år er der kommet en interesse også i Danmark for at anvende standardiserede kvalitetsvurderingsværktøjer. Men det indsnævrer vores forståelse af kvalitet, hvis man antager, at der er en 1-1-sammenhæng mellem kvaliteten i en daginstitution og resultatet af fx en ECERS-måling, og at kvalitet kan måles objektivt på tværs af kulturelle forskelle” siger Lone Svinth.

Ifølge Lone Svinth tager ECERS netop ikke højde for, at forskellige lande har forskellige børnesyn, og at daginstitutioner derfor har forskellige formål og bygger på forskelige normer og værdier. 

”Hvor der fx i USA er langt større fokus i daginstitutionen på at forberede børn på skole gennem læring og pædagogiske aktiviteter, praktiserer vi herhjemme et mere holistisk børnesyn med vægt på barndommen som en værdi i sig selv og med fokus på leg. Man kan altså ikke uden videre på tværs af lande tilskrive den samme pædagogiske praksis den samme kvalitet, og derfor bør vi være påpasselige med fx at sammenligne normeringer i Danmark og USA. I Danmark vægter vi børnenes medbestemmelse og inddragelse af deres perspektiv gennem pædagogisk arbejde i mindre grupper højt, og det kræver flere voksne end undervisningsrelaterede pædagogiske aktiviteter i større grupper,” siger Lone Svinth.

Normeringer kan ikke isoleres

Det er en central pointe i forskningsoversigten, at normeringer spiller sammen med de øvrige struktur- og procesparametre i forhold til den samlede kvalitet i daginstitutioner.

”Forskningen i normeringers betydning for kvalitet er udfordret af, at det er vanskeligt, måske endda umuligt at isolere normeringer som det, der rent statistisk har den afgørende betydning for kvaliteten. Når nogle studier peger på, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem kvalitet og normeringer, er det ikke det samme som at sige, at normeringer ikke har pædagogisk betydning i den enkelte institution. Forskningen peger entydigt på, at det, der har allerstørst betydning for kvaliteten, er relationerne mellem voksne og børn, og her er det klart, at jo bedre normering, des bedre muligheder har de voksne for at være omsorgsfulde og nærværende over for børnene. Men i praksis er det svært ud fra forskningen at sige, om det lige er normeringer eller personalets uddannelse eller noget tredje, der har den afgørende betydning for kvaliteten,” siger Lone Svinth.  

Forskningsoversigtens kritiske hovedbudskab er, at kvalitet i daginstitutioner ikke kan vurderes løsrevet fra den kultur og det samfund, institutionerne indgår i.

”De kulturelle forskelle adresseres sjældent i normeringsforskningen. Vi har derfor brug for studier af, hvad normeringer betyder for børn i danske daginstitutioner, samtidig med at vi udvikler en kontekstsensitiv kvalitetsforståelse, der peger ind i den nordisk daginstitutionstradition med fokus på dannelse og leg og det særlige udviklingsperspektiv, vi har på børn,” siger Lone Svinth.  

”Minimumsnormeringer kan gøre kæmpeforskel, men vi risikerer at tabe det hele på gulvet”

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Lone Svinth fortæller om normeringer og kvalitet i daginstitutioner og om forskningen inden for området. Du møder også dagtilbudsleder Hanne Ebbesen fra Svendborg Kommune.

Hanne Ebbesen fortæller, hvordan pædagoger gennem de sidste 30 år har fået en stadigt større faglig viden om børns udvikling. Men normeringerne er i samme periode gået markant tilbage. Dagtilbudsområdet i Danmark står derfor ved en skillevej. De kommende minimumsnormeringer kan gøre en kæmpe forskel, men vi kan også risikere at tabe det hele på gulvet, hvis det ikke står klart, hvilken opgave vi skal løse med de ekstra hænder, mener Hanne Ebbesen. Vi må bag om politiske dagsordener og hurtige pædagogiske koncepter og udvikle en fælles vidensbaseret forståelse af kvalitet i daginstitutioner.

Download forskningsoversigten og lyt til podcast

Fakta


’Normeringers betydning for kvalitet i daginstitutioner’ af Lone Svinth og Inge Henningsen er den niende forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om normeringers betydning for kvalitet i daginstitutioner giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning på området og henvender sig især til pædagoger, konsulenter, ledere og studerende. Den inviterer – bl.a. via arbejdsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik  

Kontakt

Lone Svinth, lektor DPU, Aarhus Universitet

E-mail: losv@edu.au.dk
T: 93 50 83 94

Førskole, Dagtilbud, Arts