DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Indsats for kvinder med stofmisbrugsproblemer og deres børn

Forskergruppen omkring Alison Niccols har i dette review sat sig for at undersøge betydningen af såkaldte integrerede interventionsprogrammer, der retter sig mod kvinder med stofmisbrugsproblemer og deres børns trivsel. Forfatterne undersøger betydningen af interventionen for barnets udvikling, vækst og dets emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner. Reviewets resultater peger på en positiv effekt af integrerede programmer for kvinder med stofmisbrugsproblemer og deres børns trivsel.

16.11.2012 | Katja Neubert

Niccols m.fl. stillede tre specifikke spørgsmål:

  1. Hvilken effekt har integrerede programmer på barnets trivsel fra morens optagelse i programmet til posttesten?
  2. Er integrerede programmer mere effektive end ingen behandling når det gælder barnets trivsel?
  3. Er integrerede programmer mere effektive end ikke-integrerede programmer når det gælder barnets trivsel?

Der blev søgt efter studier publicerede mellem 1990 og 2011. Alle deltagere skulle være gravide eller mødre, og alle kvinder skulle have problemer med stofmisbrug - som de var eller ikke var i behandling for. Behandlingsprogrammet skulle omfatte mindst ét tiltag vedrørende misbruget af et specifikt rusmiddel, og mindst ét tiltag vedrørende barnets opdragelse eller velvære. Barnet skulle være yngre end 16 år. Studierne skulle være randomiserede, kvasi-eksperimentelle eller kohortestudier. De skulle derudover rapportere kvantitative data for såkaldte child outcomes – navnlig barnets udvikling, vækst, adfærd og følelsesmæssige udvikling, eller for andre afhængige variable som eksempelvis opdragelse eller morens stofmisbrug.

Af de i alt 13 inkluderede studier var der otte kohortestudier, tre kvasi-eksperimentelle og to randomiserede forsøg. De afhængige variable fordeltes på studierne på følgende vis: otte studier inkluderede målinger af barnets udvikling, to studier undersøgte vækstparametre og fem studier så på barnets emotionelle og adfærdsmæssige trivsel. Nogle af disse undersøgelser så på to afhængige variable samtidig.

Reviewets resultater pegede på en positiv effekt af integrerede programmer for kvinder med stofmisbrugsproblemer og deres børns trivsel.

(1) Hvilken effekt har integrerede programmer på barnets trivsel fra optagelse på programmet til posttesten?

Der var 6 kohortestudier der rapporterede resultater i forbindelse med barnets udvikling. Her så de eksempelvis på barnets motoriske, sproglige og kognitive udvikling. Udviklingsscorerne af 6-24 måneder gamle børn, hvis mødre var del af integrerede behandlingsprogrammer, lå indenfor eller over en standardafvigelse fra gennemsnittet. De fleste studier med før-efter-design viste forbedringer af barnets udvikling, med små til store effektstørrelser, og af barnets emotionelle og adfærdsmæssige funktion med overvejende store effektstørrelser. Integrerede programmer så således ud til at have en positiv effekt på barnets udvikling og dets emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner fra begyndelsen af behandlingen til posttesten. Der var ingen studier der undersøgte effekten på barnets vækst fra optagelse til posttesten. 

(2) Er integrerede programmer mere effektive end ingen behandling når det gælder forbedringen af børnenes trivsel?

To kvasi-eksperimentelle studier sammenlignede integrerede programmer med henholdsvis ingen behandling, og med ingen behandling og personer der ikke var misbrugere. De fleste scorer på børnenes udvikling var højere for de børn hvis mødre modtog integreret behandling sammenlignet med de børn, hvis mødre ikke gjorde. Scorerne lignede derudover de scorer som børn af mødre uden misbrugsproblemer opnår. Disse resultater gjaldt også vækstparametrene (længde, vægt og hovedomfang). I den omfang der blev rapporteret effektstørrelser var de store. Der var ingen studier der sammenlignede udviklingen af emotioner og adfærd hos de børn hvis mødre fik integreret behandling med de børn, hvis mødre ikke fik nogen form for behandling. Resultaterne pegede således på at integrerede programmer er mere effektive end ingen behandling når det gjaldt forbedringer af børns udvikling og vækst. 

(3) Er integrerede programmer mere effektive end ikke-integrerede programmer når det gælder børnenes trivsel?

Ét kvasi-eksperimentelt studie og to randomiserede forsøg viste de fleste forbedringer på børnenes emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner i forbindelse med de integrerede programmer. Denne fordel over for de ikke-integrerede programmer afspejlede sig i små effektstørrelser. Der var ingen studier der belyste betydningen af integrerede overfor ikke-integrerede programmer for barnets udvikling og vækst.

De beskrevne fund understøtter betydningen af integrerede programmer for kvinder med stofmisbrug og deres børn, siden resultaterne viser at denne type for intervention er forbundet med forbedringer i barnets udvikling, vækst og dets emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner. Når man tænker på, at omtrent en tredjedel af alle stofmisbrugere er kvinder i fødedygtig alder (World Health Organization, 2008), skal disse fund ikke mindst ses i lyset af deres præventive potentiale, der kan være med til at bryde den onde cirkel af afhængighed, dysfunktionel opdragelse og dårlige følgevirkninger for mange sårbare børn.

Referencer

Niccols, A.; Milligan, K.; Smith, A.; Sword, W.; Thabane, L. et al. (2012, April). Integrated Programs for Mothers with Substance Abuse Issues and Their Children: A Systematic Review of Studies Reporting on Child Outcomes. Child Abuse & Neglect: The International Journal 36. 4, 308-322.

63:Clearinghouse evidensbasen, 43:Oversigt, Socialpædagogik, Familie, opdragelse, hverdagsliv, Social udsathed/arv, Forældre/Forældresamarbejde