DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Har læringsomgivelser i og uden for klasseværelset effekt på elevernes kreative færdigheder?

Dette spørgsmål er to aktuelle systematiske reviews fra 2013 med til at belyse – det drejer sig om to reviews fra henholdsvis Dan Davies og kollegaer og Divya Jindal-Snape og kollegaer. Begge dele er bestillingsarbejder fra den statsligt støttede organisation Learning and Teaching Scotland (LTS), der står for udviklingen af de skotske læseplaner.

14.06.2013 | Katja Neubert

Katja Neubert, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Omdrejningspunkt i begge reviews er kreative læringsomgivelser i skolen – hvad der er evidens for og hvilken effekt kreative læringsomgivelser har på elevernes læring. Forskningsspørgsmålene er i begge publikationer de samme:

  1. Hvordan kan, ud fra evidensen i litteraturen, omgivelser og betingelser karakteriseres, der har vist sig at være mest effektive for udviklingen af kreative færdigheder hos børn og unge?
  2. Hvilken betydning har kreative læringsomgivelser for børns og unges uddannelsesmæssige udvikling, med hensyntagen til køn og kulturel eller socioøkonomisk baggrund?
  3. Kan, med baggrund i litteraturen, forskellige lærerroller identificeres, der har positiv effekt på elevernes udvikling af kreative færdigheder?
  4. Hvordan kan lærerne bedst støttes i at udvikle de færdigheder og den tiltro til at fremme udviklingen af kreative læringsomgivelser?

Læringsomgivelser defineres i denne sammenhæng som en størrelse, der går ud over de rent fysiske forhold som læring sker i, som for eksempel indretning af klasseværelset. Læringsomgivelser rummer således også psykosociale og pædagogiske forhold, og steder og personer uden for skolen. Kreative evner beskrives som et bredt begreb, som dækker over både kreative tankeprocesser, kreative problemløsefærdigheder, kreativ tænkning, kreativ læring og ”tænke i muligheder”. Kreative evner omfatter både et kognitivt og praktisk perspektiv.

I screeningsprocessen indgik der i alt 210 studier, hvoraf 58 blev inkluderet på baggrund af følgende kriterier: studiets emne var direkte relateret til læringsomgivelser, og omhandlede effekt på elevernes læring, lærernes rolle og uddannelse af lærerne. Studierne var udgivet mellem 2005 og 2011, og omtalte målgruppen af elever i skolealderen (5-18 år). Undersøgelserne var primærundersøgelser med en enten kvalitativ eller kvantitativ metodisk tilgang, de var transparente hvad angår dokumentation af forskningsmetode, og garanterede for validiteten og reliabiliteten af de resultater, som studierne var baserede på.

Den geografiske ramme var Storbritannien, med særligt fokus på Skotland, og nogle af studierne inkluderede eksempler fra andre lande med lignende uddannelseskontekster. Af de 58 studier var 34 casestudier, 13 large scale –studier, to anvendte eksperimentdesign og seks brugte former for action research. 24 studier omhandlede elever på klassetrin et til seks, og klassetrinnet syv til 12 var omdrejningspunkt i 18 studier. Otte studier beskæftigede sig med specialskoler.

Forfatterne konkluderer på baggrund af den inkluderede litteratur, at der er evidens for effekten af kreative læringsomgivelser på elevernes præstationer og holdninger. Dette skal specificeres i det følgende med henblik på de respektive forskningsspørgsmål.

(1) Hvordan kan, ud fra evidensen i litteraturen, omgivelser og betingelser karakteriseres, der har vist sig at være mest effektive for udviklingen af kreative færdigheder hos børn og unge?

Evidensen fra litteraturen for at besvare dette spørgsmål falder i tre grove kategorier: de fysiske omgivelser, de pædagogiske omgivelser og kooperationen med samarbejdspartnere udover skolen.

Forfatterne finder rimelig og stærk evidens for tiltag der berører de fysiske læringsomgivelser:

  • Det anbefales at skabe indtryk af åbenhed ved indretning af klasseværelset ved eksempelvis at bruge så få møbler som muligt. Pladsen i klasseværelset skal kunne bruges fleksibelt, hvilket kan sikres ved for eksempel at undgå at ”reservere” bestemte dele af klasseværelset til bestemte aktiviteter. En serie af casestudier fra skolerne i Italien (Reggio Emilia, Vecchi, 2010) understreger betydningen af klasseværelsets sensoriske kvaliteter – lys, farver, lyd, og mikroklima som eksempelvis luft og solindstråling. Der er også blevet fundet evidens for at synliggørelsen af påbegyndt arbejde (work in progress) kan være med til at stimulere elevernes kreativitet.
  • Stille brugbare og passende materialer, redskaber mm. til rådighed; for de yngre elever handler det især om materialer der kan bruges på mange forskellige måder, som eksempelvis ler, snor/ tråd, cellofan; for de ældre elever er det vigtigt med adgang til nye og anderledes media og materialer som for eksempel computerspil, whiteboard, andre spil. Det er vigtigt at materialerne skal være frit tilgængelige.
  • Sikre undervisningstimer, hvor eleverne opholder sig og arbejder udenfor klasseværelset/ skolen og/ eller udendørs. Der betones vigtigheden af samarbejdet med og besøg af virksomheder, museer og gallerier. Rationalet bag dette tiltag er, at resultater viser at eleverne opfatter både tid og sted som værende deres egen når de er udenfor, og at udendørsaktiviteter er mere tilbøjelige til at fremme samarbejdet blandt eleverne. Et studie anbefaler at gå en tur med nye elever, for at lære deres interesser bedre at kende, og at det var dem som lærerne senere kunne bygge deres aktiviteter til at udvikle elevenes kreativitet på.

Evidens der berører de pædagogiske omgivelser:

  • Implementere elementer af leg og spil i undervisningen, og give eleverne tid nok til at fordybe sig i de pågældende aktiviteter. Dette omfatter også leg med sprog, og kan anvendes på alle klassetrin. Tildele eleverne passende grad af selvstændighed og være forsigtig med at være for overivrig som lærer.
  • Fleksibel brug af tid. Flere studier bekræfter at det gavner unge børn at få tilstrækkelig tid til at fordybe sig i bestemte aktiviteter, og at unge, mere ”rebelske” elever nyder godt af at arbejde i deres eget tempo uden tidspres. Betydningen af aktiviteter udenfor læseplanen og tid brugt udenfor klasseværelset bliver ligeledes understreget som faktorer der understøtter elevernes kreativitet.
  • Det overordnede etiske syn og læringsomgivelser på en skole viser sig at kunne forklare en del af variansen af elevernes scorer på kreative kompetencer.  De opgaver man stiller eleverne, har størst effekt på elevernes kreativitet, som er nye og spændende, autentiske og giver mening i en konkret kontekst. Der er stærk evidens for at give eleverne delvis selvstyring og kontrol over deres læring og samtidig støtte dem i at tage risici med en god balance mellem struktur og frit læringsrum. Et interessant resultat i denne forbindelse er, at det netop er strukturerede rammer der lader til at være især relevante for elevernes kreative og kritiske tænkning.
  • Effekten af lærernes forhold til eleverne på deres kreative præstationer er der fundet stærk evidens for. Resultater fra fem casestudier viste at elevernes kreativitet blev henholdsvis fremmet eller hindret alt efter hvilke forventninger lærerne eller andre voksne havde til eleverne, og måden eleverne opfattede disse forventninger på. Jindal-Snape et al. taler specifikt om at opbygge et godt forhold mellem elev og lærer der er baseret på høje forventninger.  Fleksibilitet og dialog i elev-lærer-forholdet og lærernes egen færdigheder til at agere spontant og ændre i planer er del af modelleringen af kreative holdninger og læring. En generel stemning af åbenhed, gensidig respekt, interesse og humor anses som vigtige elementer i kreativ læring. Muligheden for teamwork og gensidig læring (peer collaboration) tilskrives der stærk evidens.

Evidens for samarbejde med partnere udenfor skolen:

  • Samarbejde med partnere udenfor skolen er et andet vigtig element i arbejdet med elevernes kreative evner. Rimelig evidens findes der for besøg og projekter på museer og gallerier, og kooperation med virksomheder, idrætsfolk og kunstnere eller andre kreative professionelle findes der stærk evidens for. Et studie beskrev eksempelvis betydningen af kontakt til partnere udenfor skolen for elevernes skrivning af poesi.

 

(2)   Hvilken betydning har kreative læringsomgivelser for børns og unges uddannelsesmæssige udvikling, med hensyntagen til køn og kulturel eller socioøkonomisk baggrund?

Det at fordybe sig i kreative omgivelser har kunnet påvises at have en positiv effekt på elevernes præstationer og fremgang i skolen, hvilket især gælder for lavt præsterende elever. Kreative initiativer har vist sig at være forbundet med øget motivation, engagement, entusiasme, glæde, koncentration, opmærksomhed og fokus fra elevernes side, samt bedre evner til at takle konflikter og udfordrende opgaver. Kreative læringsomgivelser har ligeledes vist sig at være fremmende for elevernes kreative tænkning, og har ført til et øget niveau af innovativ tænkning for åbne opgaver. Endelig er der fundet rimelig evidens for at kreative læringsomgivelser kan støtte børn og unge elever i deres emotionelle udvikling og udviklingen af sociale evner. Dette kunne blandt andet ses ved, at eleverne blev bedre til at formulere deres tanker og bekymringer, reflekterede mere over egen adfærd og egne følelser. Der har i øvrigt været for få studier til at kunne drage sikre konklusioner om betydningen af variable som køn og alder på elevernes kreativitet.

(3)   Kan, med baggrund i litteraturen, forskellige lærerroller identificeres, der har positiv effekt på elevernes udvikling af kreative færdigheder?

Reviewet påpeger, at den ”kreative” lærer indtager en positiv holdning overfor elevernes engagement, kreativitet og kreativ læring og ser elevernes langsigtede indlæringspotentiale. En sådan lærer er bevidst og åben omkring elevernes behov, deres indlæringsstile og mange intelligenser (som eksempelvis deres lingvistiske eller intrapersonelle intelligens), og inddrager eleverne i planlægningen af deres egen læring. Forfatterne udpeger dog også faktorer, der kan være med til at hindre lærerne i at efterleve en kreativ pædagogik: oplevet tidspres, pres i forhold til gennemførelsen af læreplanen og løbende eller afsluttende vurdering af elevernes præstation og niveauet af deres professionelle udvikling.

(4)   Hvordan kan lærerene bedst støttes i at udvikle de færdigheder og den tiltro til at fremme udviklingen af kreative læringsomgivelser?

Lærernes motivation og risikolyst til at fremme kreativ læring øges, når en professionel læringskultur er til stede på skolen eller mellem flere skoler, da dette også giver anledning til effektiv professionel sparring blandet lærerne. Stærk evidens er blevet fundet for nødvendigheden af at tage stilling til lærernes forudfattede meninger om kreativitet og pædagogik som del af deres professionelle læringsproces. Involvering af eksterne partnere kan være med til at fremme en produktiv dialog, udvidelsen af viden og refleksioner om praksis og på denne måde være en hjælp for lærer til at opbygge kreative læringsomgivelser.

I implementeringen af kreative læringsomgivelser påpeger reviewet at det er vigtigt at skelne mellem særskilte kreative arrangementer såsom projekter, temauger og samarbejde med partnere uden for skolen, og den daglige praksis med kreative læringsomgivelser i klassen. Reviewet betoner yderligere vigtigheden af at støtte lærerne i at fokusere på selve processen af udviklingen af kreative færdigheder, frem for selve udfaldet af kreative aktiviteter, da der er evidens for, at eksternt pres, eksempelvis i form af bestemte præstationsmål, har en tendens til at forstyrre kreative læringsomgivelser i klasseværelset.

Reference

Davies, D., Jindal-Snape, D., Collier, C., Digby, R., Hay, P. & Howe, A. (2013). Creative learning environments in education – A systematic literature review. Thinking Skills and Creativity, 8, 80-91. Elsevier. 6277 Sea Harbor Drive.

Link til dokumentet

www.sciencedirect.com.ez.statsbiblioteket.dk/science/article/pii/S187118711200051X

Reference

Jindal-Snape, D., Davies, D., Collier, C., Howe, A., Digby, R. & Hay, P. (2013). The impact of creative learning environments on learners: A systematic literature review. Improving Schools,16(1), 21-31.

Link til dokumentet

imp.sagepub.com.ez.statsbiblioteket.dk/content/16/1/21.full.pdf+html

63:Clearinghouse evidensbasen, Grundskole, Æstetiske fag/æstetik og læring