DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

God faglig og personlig relation til vejleder er afgørende for studerendes udbytte af specialevejledningen

De sidste 20 års uddannelsespolitiske reformer og organisatoriske ændringer på universiteterne har sat specialevejledningen på de videregående uddannelser under pres. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på vilkår og rammer for specialevejledning på de videregående uddannelser og gennemgår de faktorer, der ifølge forskningen kan styrke vejledningen.

28.10.2020 | Carsten Henriksen

Foto: Lars Kruse, AU Foto

På mange videregående uddannelser i Danmark har de studerende i dag kun fire måneder til at skrive det speciale, der stadig er en central del af uddannelsen. Her skal de demonstrere, at de behersker videnskabelige teorier og metoder, og at de kan levere et stykke miniforskning. Men samtidig skal specialet i stigende grad geare de studerende til arbejdsmarkedet.

”Specialevejledning er en kompleks praksis, som er indspundet i modsatrettede krav og forventninger. Fx skal vejledningen fremme akademisk dannelse, samtidig med at den skal sikre, at den studerende bliver færdig til tiden med kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, ” siger Helle Merete Nordentoft, lektor på DPU, Aarhus Universitet, der har skrevet forskningsoversigten ’Specialevejledning på de videregående uddannelser’ sammen med Pia Seidler Cort, lektor på DPU, Aarhus Universitet.

Forskningsoversigten zoomer ind på centrale temaer og problemstillinger i forskningen om specialevejledning på de videregående uddannelser. Det er en central pointe, at de studerende får større akademisk udbytte af arbejdet med specialet, når de har en følelse af, at specialevejlederen ikke kun møder dem fagligt som studerende, men også personligt som mennesker.

”Som specialevejleder må man kunne balancere det personlige og det faglige i relationen til den specialestuderende og samtidig kunne veksle mellem at styre skriveprocessen og give den studerende plads til selvstændigt at forfølge egne ideer og tilgange i specialet, ” siger Helle Merete Nordentoft.

Hent forskningsoversigt


Feedback og forventningsafstemning

Et konstruktivt vejledningsforløb kræver, at vejlederen kan skifte mellem forskellige roller og pædagogiske tilgange.

”Hun må veksle mellem at give og tage ansvar for processen og vise respekt for den studerendes autonomi i en fortløbende proces. Det er en central pointe i forskningen, at vejleder og studerende løbende må forventningsafstemme, så specialeprocessen ikke snubler i underliggende og uudtalte antagelser om, hvad specialevejledning er, og hvordan den bør foregå,” siger Helle Merete Nordentoft.  

Også løbende og grundig feedback til den specialestuderende har afgørende betydning. Ifølge Pia Seidler Cort kan det i feedbacken være en udfordring for både studerende og vejledere at præcisere og balancere, hvornår der er fokus på produkt og proces.

”Forskningen peger på, at hvis den fælles afklaring af denne balance mangler, kan det skabe misforståelser og i værste fald reducere kvaliteten i vejledningen. Studerende oplever, at vejledere ofte har en tendens til korrigere deres sprog frem for mere overordnet at kommentere sammenhængen mellem metode, teori og analyse. Vejlederne oplever derimod, at de vægter indhold højest. Dette kan bunde i et misforhold mellem, hvordan vejledere italesætter deres praksis, og hvad de faktisk gør. Men det kan også handle om studerendes modstand mod kritisk feedback, der gør, at de overhører eller ikke forholder sig til den kritiske feedback fra vejleder," siger Pia Seidler Cort.

Mellem tradition og fornyelse

Forskningsoversigten optegner spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse i forhold til at udvikle specialevejledningspraksis på videregående uddannelser. Den måde, den enkelte vejleder griber vejledningsprocessen an på, er typisk præget af hendes egne personlige erfaringer med at vejlede i et samspil med traditionerne på de pågældende fagområde.

”Den individuelle kultur på universiteterne betyder, at specialevejlederne ofte udvikler deres vejledningspraksis med afsæt i egne erfaringer og egen faglighed. Derfor er det vigtigt, at de enkelte vejledere bliver involveret i og er med til at bestemme udviklingen af institutionernes vejledningspraksis. Vejlederne er ofte skeptiske over for formel kompetenceudvikling, da de ser den som et led i den øgede standardisering og effektivisering af de videregående uddannelser, som de uddannelsespolitiske reformer lægger op til.  Forskningen viser, at specialevejledere derimod har stort udbytte af aktionsforsknings- og erfaringsudvekslingsprojekter,” siger Pia Seidler Cort.

Fakta


’Specialevejledning på de videregående uddannelser’ af Helle Merete Nordentoft og Pia Seidler Cort er den syvende forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis. Forskningsoversigten om specialevejledning henvender sig i særlig grad til undervisere på de videregående uddannelser, som vejleder specialer.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i specialevejledning på de videregående uddannelser.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Kontakt

Helle Merete Nordentoft, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
E: hmn@edu.au.dk
T: 8716 3875
M:2942 6676

Pia Seidler Cort, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
E: cort@edu.au.dk
T: 9352 2242
M: 2233 3471

Videregående uddannelse