DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Et spørgsmål om "hvorfor"

Hvordan skal vi anvende kvalitativ og kvantitativ forskning, når vi skal finde ud af, hvad der virker? Det undersøger ph.d studerende Rikke Eline Wendt, Center for Grundskoleforskning.

04.05.2011 | Mette Thornval

Når Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning formidler viden til politikere og praktikere, gør vi det i form af systematiske reviews eller sagt på en anden måde: Vi skriver en rapport, som indeholder en forskningskortlægning, der samler og prioriterer den eksisterende forskning. Når vi har kortlagt forskningen, kvalitetsvurderer vi den, og ud fra den bedste og mest troværdige forskning finder vi et svar på et spørgsmål. Det kan for eksempel være et spørgsmål som: ”Hvilke vejledningsmetoder bidrager bedst til vejledning af unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse?”

 

Gennemsigtighed og troværdighed er nødvendige evidensdyder
Rikke Eline Wendt, ph.d studerende på Center for Grundskoleforskning, understreger, at det er meget vigtigt, at politikere og praktikere kan stole på resultaterne fra de systematiske reviews, der kommer fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og for den sags skyld fra de andre evidensproducenter. For at de systematiske reviews kan være troværdige i omgivelsernes øjne, er det naturligt - og et gennemgående ideal - at forskningsprocessen er gennemsigtig for alle.

 

Medicinerne kom først
Forestil dig, at du er blevet syg, og går op til din læge. Han giver dig medicin, der ikke virker, selvom der findes medicin, der virker. Vil du så mene, at han er en dårlig læge? ”Ja, selvfølgelig,” vil du svare. Det var da også Cochrane Collaboration i den medicinske verden, der startede med at producere systematiske reviews. Cochrane har siden fungeret som en væsentlig inspirationskilde til etablering af andre vidensproducenter. Det var selvfølgelig nødvendigt, at man havde et stramt fokus på den kvantitative effektforskning. Virker den medicin man giver efter hensigten? Derfor var det nødvendigt at afprøve medicinen på en gruppe mennesker og at give snydemedicin (placebo) til en anden gruppe mennesker. Et sådant forsøg hedder et RCT-studie (Randomized controlled trials). Denne type studier har længe været anset som det mest troværdige forskningsdesign.

 

Hvad kan man bruge den kvalitative forskning til?
Som tiden er gået, er der fra politikere og praktikere opstået et krav om at vide, hvad der virker inden for andre forskningsfelter, og der produceres nu systematiske reviews inden for socialforskning og uddannelsesforskning. Det har betydet, at andre forskningsmetoder, som har været anvendt i disse forskningsmiljøer, nu også bliver behandlet i de systematiske reviews. Det drejer sig for eksempel den kvalitative forskning. Men hvad er egentlig forskellen på kvantitativ og kvalitativ forskning?

 

Et godt eksempel, der kan illustrere forskellen, er ifølge Rikke et systematisk review fra 2003, der har undersøgt effekten af forskellige sundhedskampagner. Den kvantitative forskning viste, at kun enkelte kampagner havde haft en effekt over for børn og unge. De kvantitative undersøgelser kunne ikke fortælle noget om, hvorfor kampagnerne var virkningsløse, netop fordi de havde fokus rettet mod årsagssammenhænge. For at finde frem til, hvorfor kampagnen ikke havde nogen effekt, ja så var man nødt til at inddrage den kvalitative forskning. Styrken ved den kvalitative forskning er nemlig, at den giver en anden slags indsigt, fordi den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor?”

 

Rikke Eline Wendt, vil i forbindelse med hendes ph.d afhandling gennemgå de systematiske reviews dels fra Eppi-Centre, dels fra et online bibliotek etableret af Cochrane Qualitative Research Methods Group for at se på, hvordan uddannelsesforskerne har anvendt den kvalitative forskning.

 

Læs mere om ”Systematiske reviews i uddannelsesforskningen: Hvordan kan den kvalitative forskning inddrages?”


Evidensproducenter inden for uddannelsesforskningen

De tre førende evidensprodu-center inden for uddannelses-forskningen, der medtager kvalitativ forskning i systematiske reviews:

  • Eppi-Centre (UK)
  • Canadian Council on learning (Canada)
  • Education Counts /New Zealand)

 

Tidsskrifter, der både producerer almindelige reviews og systematiske reviews inden for uddannelsesforskningen

  • Review of Research in Education
  • Educational Research Review
  • Review of Educational Research

 

Yderligere information

Rikke Eline Wendt
T:8716 3658
E: riew@dpu.dk

75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 4:Arrangementstyper, Evidens