DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dagtilbud bruger digitale medier med omtanke

Brug af digitale medier er udbredt i de danske daginstitutioner, men skærmtiden for børnene er samtidig begrænset. På trods af forestillinger om det modsatte, så bliver digitale medier heller ikke brugt til at passivisere børn i institutionerne – tværtimod. Det viser en ny kortlægning fra DPU, Aarhus Universitet, der kommer med en række anbefalinger til institutionerne.

30.09.2020 | Knud Holt Nielsen

Der florerer mange bekymringer omkring børns brug af digitale medier, og undertiden støder man på forestillinger om, at børn bliver passiviseret af skærme i dagtilbud og eksempelvis ikke får udviklet deres sociale kompetencer. Men det er generelt myter. Det påviser en ny omfattende kortlægning fra DPU, Aarhus Universitet, der sætter spot på brugen af digitale medier i danske dagtilbud.

”Brug af digitale medier er udbredt til hovedparten af dagtilbud i Danmark, men næsten alle institutionerne har en form for pædagogisk refleksion over, hvordan de inddrager de digitale medier. Der er også en udbredt opfattelse blandt pædagoger af, at børnene nok har meget skærmtid derhjemme, og derfor vil de gerne begrænse det i daginstitutionerne,” siger Andreas Lieberoth, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at 79 procent af danske dagtilbud anvender digitale medier sammen med børnene, og at halvdelen af landets institutioner benytter dem dagligt. Men den tid, børnene benytter medierne, er samtidig stærkt begrænset. I 70,8 procent af institutionerne bruger børnene maksimalt ti minutter dagligt foran en skærm, mens det er mellem 30 minutter og en time i blot 0,9 procent af institutionerne.

Understøtter pædagogiske aktiviteter

Rapporten peger på, at institutionerne både benytter digitale medier til at understøtte bestemte læringsmål, som supplement til den øvrige pædagogiske indsats og som legetøj eller redskaber til leg. De digitale medier træder også ind der, hvor man tidligere brugte fx et leksikon eller en båndoptager.

”De digitale medier indgår som en støtte til en masse pædagogiske aktiviteter, som egentlig ikke er digitale, men hvor det bare hjælper eller understøtter aktiviteten. Pædagogerne tager iPad'en frem, når man skal finde ud af mere om den gærdesmutte, som børnene så i skoven, eller de bruger måske videoer på YouTube i forbindelse med dans og fællessang på stuen,” siger Andreas Lieberoth.

Alle børn skal være med

Nogle af rapportens klare anbefalinger er, at man skal huske, at digitale medier ikke kun er iPads og andre skærme, men også kan være robotter, interaktive gulve eller lydklemmer – det er små og simple digitale remedier, der kan optage og afspille lyd. Man bør også tænke digitale medier og bevægelse sammen og bruge dem til at skabe alsidige og udfordrende bevægelsesaktiviteter for børnene.

Samtidig skal man være bevidst om, hvor store børnegrupper man samler omkring en given digital aktivitet og undgå, at der bliver for meget ventetid til at deltage eller ligefrem kamp om ’dimsen’ mellem børnene.

”Hvis man har en stor børnegruppe og gerne vil aktivere dem på samme tid, så er det afgørende, at de voksne er observante omkring børnefællesskabet og er opmærksomme på, hvordan de kan få alle aktiveret på en eller anden måde. Der bør ikke være nogen, der bare sidder på sidelinjen i for lang tid uden at være aktivt deltagende, for så ender det med at legen går i stykker eller aktiviteten bliver nedbrudt på en anden måde,” siger Jan Ole Størup fra Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet, som er medforfatter af rapporten.

De voksne skal turde vise, hvad digitale medier kan

Andre anbefalinger i rapporten er, at institutionerne skal tage børnene med på råd, når der planlægges digitale aktiviteter, og betragte digitale medier som legetøj, hvor børnene både får lov at eksperimentere, mens de voksne holder afstand, samtidig med at voksne også selv er åbne for at eksperimentere, være nysgerrige og lege med dem sammen med børnene.

”De voksne skal kunne vise vejen for, hvordan børnene kan bruge medierne på en god og sjov måde, der ikke bare er den gængse passiviserende eller konsumerende måde, som man hører om i medierne. Pædagoger skal turde stå frem og vise hele den brede vifte af muligheder, der åbnes med digitale medier, for de kan så meget mere, end at man bare sidder på en stol og ser YouTube eller spiller Angry Birds,” siger Jan Ole Størup.

Andreas Lieberoth peger ligeledes på, at pædagogernes rolle er afgørende:

”De voksnes engagement, viden om og ideer til, hvad man kan gøre med de her ting, på en måde som tjener børnene godt, er fuldstændigt afgørende for, om det bliver pædagogisk værdifuldt. Vi kender det også fra skoleforskningen, hvor det afgørende for, om et læringsspil eller en eller anden digital aktivitet giver et godt læringsudbytte, er lærerens viden og engagement. En dårlig lærer kan få selv det bedste læringsredskab til at være kedeligt, og noget man ikke lærer noget af, mens en god lærer kan få næsten hvad som helst til at være enormt lærerigt og spændende.”

Om undersøgelsen

Rapporten Hvem sidder dér bag skærmen… og hvem hjælper? National kortlægning af brugen af digitale medier i børnehaver og vuggestuer er skrevet af Andreas Lieberoth, Jan Ole Størup og Ditte Winther-Lindqvist.

Kortlægningen omfatter en telefonrundspørge blandt 746 daginstitutioner kombineret med omfattende observationsstudier, der går i dybden med, hvordan digitale medier i praksis indgår i børnenes lege og det pædagogiske arbejde i tre forskellige daginstitutioner. Undersøgelsen har økonomisk været støttet af BUPLs forskningsfond.

Kontakt

  • Andreas Lieberoth, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet
  • E-mail: andreas@edu.au.dk
  • Tlf.: 2580 8859
Arts, Førskole, Dagtilbud, It/teknologi