DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Behøver anatomibøger være uforståelige og svære at læse? Lingvistisk bearbejdning af fagtekster og dens effekt på læring

Mange studerende oplever det som et mindre onde at kæmpe sig igennem til tider tørre, kedelige og uvedkommende fagtekster. Indlæringen bliver overfladisk, og læseglæden daler hurtigt. Ny forskning kommer med et bud på, hvordan faglitteratur kan gøres levende med relativt simple midler og styrke indlæring og engagement på studiet

10.04.2014 | Katja Neubert

Den australske forskergruppe ledet af Paul Ginns fra University of Sydney undersøger i en metaanalyse, om og hvordan en lingvistisk bearbejdning af informerende eller faglige tekster har en effekt på læring. Metaanalysen undersøger effekten af en mere personlig og tilgængelig skrivestil i fagtekster (conversational style) på elevernes læringsprocesser og læringsresultater med hensyn til forskellige potentielt modererende variable.

Det teoretiske grundlag, der informerer metaanalysen, udspringer blandt andet i en model af Richard E. Mayer (2005). Ifølge Mayer kan en omskrivning af faglige tekster til en mere personlig stil influere på de studerendes læringsprocesser og læringsresultater. Disse omskrivninger har i litteraturen været operationaliseret på forskellige måder og omfatter blandt andet at skrive fra 1. og 2. persons synspunkt i stedet for at bruge 3. person, som eksempelvis i ”your lungs” i stedet for ”the lungs”. Derudover omfatter omskrivningerne også at tilføje sætninger, der direkte henvender sig til læseren, fx i ”let me tell you…” eller ”imagine you are standing…”, at anvende fraser, der henvender sig til læseren på en mere høflig måde – det kunne være i form af forslag i stedet for anvisninger, fx ”why don´t we…?”, og at gøre forfatterens synspunkt mere synligt ved eksempelvis at skrive i 1. person og nævne personlige overbevisninger og holdninger, som det er gjort i ”men du behøver ikke at tro på mig, Cæsars egen mening står et andet sted…” (Ginns et al., 2013).

I Mayers model måles læringsprocesserne som den høflighed og hjælpsomhed, de studerende opfatter i teksten, og den interesse og sværhedsgrad, som de studerende synes at opleve under læsningen og indlæringen. Læringsresultater måles som de studerendes evne til at gengive den viden, de blev præsenteret for i teksten, samt deres evne til transfer, når de bliver bedt om at forholde sig til nye problemstillinger med udgangspunkt i den tilegnede viden. I modellen tages der samtidig hensyn til potentielt modererende variable som eksempelvis elevernes uddannelsesniveau og forudgående kendskab til emnet, tekstens sprog og faglige emne, den tid de studerende havde til at læse og arbejde med teksten, om de studerende selv kunne bestemme læse- og arbejdstiden eller om den var forudbestemt, tekstens præsentation i enten papirform eller elektronisk format, og endelig hvordan den mere personlige og tilgængelige stil blev operationaliseret samt publikationstypen af selve artiklen.  

Forfatterne fremsætter 6 hypoteser og tager udgangspunkt i, at informerende tekster skrevet i en mere personlig og tilgængelig stil:

-          (1) aktiverer flere sociale reaktioner på læringsmidler, som her måles som oplevet høflighed;

-          (2) aktiverer flere sociale reaktioner på læringsmidler, som her måles som oplevet nytte eller hjælpsomhed;

-          (3) skaber øget interesse for emnet og undervisningslektionen;

-          (4) aktiverer mere effektive kognitive processer, vurderet i form af oplevet sværhedsgrad af et emne eller undervisningsenhed;

-          (5) fører til øget læring sammenlignet med traditionelt forfattede fagtekster, målt ved graden af husket indhold (genkaldelse og gengivelse af det læste); og

-          (6) fører til øget læring sammenlignet med traditionelt forfattede fagtekster, målt ved graden af transfer og anvendelse af det læste i nye kontekster.

Inklusionskriterier for studierne er, at de (a) skal være skrevet på engelsk, at studiet (b) er baseret på et eksperimentelt eller kvasi-eksperimentelt design, at (c) den uafhængige variable, personlig og tilgængelig skrivestil (conversational style), ikke blandes sammen med andre variable, at der (d) ud fra studiets statistiske størrelser kan beregnes effektstørrelser, og at der (e) bliver rapporteret resultater for mindst én effekt på læring. Baseret på inklusionskriterierne blev 74 effekter kodet ud fra de 22 inkluderede studiers resultater fra 16 videnskabelige artikler, 4 konferencepapers og 2 ph.d.-afhandlinger. Effekterne repræsenterer konsekvenserne for læringsresultater og/ eller læringsprocesser af i alt 3312 studerende på forskellige uddannelsestrin, her dog primært universitetsniveau.

Hovedresultatet af metaanalysen er, at de studerende, der læser og lærer ud fra informerende tekster skrevet i en mere personlig stil, lærer mere end de studerende, der læser og lærer ud fra mere formelt udformede fagtekster. Dette er i tråd med Mayers antagelse om, at anvendelse af mere personligt og tilgængeligt skrevne faglige tekster kan skabe positive effekter på en række udfald vedrørende de studerendes læringsprocesser og indlæringsresultater og fremmer dybere læring sammenlignet med traditionelt forfattede fagtekster.

Med baggrund i de forskellige gennemsnitlige effektstørrelser kunne hypotese 1, 4, 5 og 6 bekræftes. Der blev fundet en lille til moderat effekt på de studerendes evne til at gengive det lærte (d=0,30), en moderat effekt på elevernes oplevelse af høflighed i teksten (d=0,46), en moderat til stor effekt på elevernes transfer (d=0,54) og stor effekt på elevernes opfattelse af sværhedsgrad under indlæringen (d=0,62). Forfatternes fortolkning af effekternes størrelse er baseret på Hattie (2009). Metaanalysen kunne vise, at informerende tekster skrevet på en mere personlig måde, aktiverer flere sociale reaktioner på læringsmidler (målt som oplevet høflighed) ifølge hypotese 1, understøtter en mere effektiv kognitiv processering (hypotese 4), understøtter en mere effektiv indlæring (hypotese 5 og 6). For variablerne ”oplevet hjælp” og ”interesse” var effekterne små (hhv. d= 0,16 og d=0,15), og hypoteser 2 og 3 kunne ikke bekræftes.

For alle afhængige variable blev indflydelsen af modererende variable ligeledes undersøgt, men det var kun for ”gengivelse af viden” og ”transfer”, at to signifikante modererende variable kunne identificeres. For det første havde studier gennemført på engelsk i gennemsnit mindre effekter på de studerendes evne til at gengive umiddelbart tilegnet viden end studier gennemført på andre sprog som fx tysk, flamsk eller tyrkisk. Forfatterne påpeger blandt andet, at nogle sprog har flere modaliteter at udtrykke høflighed på og foreslår, at effekten af en mere personlig stil i faglige tekster kan være stærkere i nogle sprog end i andre. For det andet tyder resultaterne på, at længden af den tid, de studerende havde til at læse og arbejde med teksten, var den mest modererende faktor for effekter på læringsresultater. Det viste sig, at positive effekter af mere personligt skrevne fagtekster på både genkaldelse og transfer af viden kunne ses tydeligere, når teksterne blev læst og arbejdet med mellem 20 og 35 minutter, hvorefter effekterne lå tæt på nul. Forfatterne fremsætter forskellige forklaringsmodeller for begge fænomener, som der henvises til i originalartiklen.

Reference

Ginns, P., Martin, A.J. & Marsh, H.W. (2013). Designing Instructional Text in a Conversational Style: A Meta-analysis. Educational Psychology Review, 25(4), 445-472.

URL

search.proquest.com.ez.statsbiblioteket.dk/eric/docview/1460112202/141FA4C144420F53D67/4

63:Clearinghouse evidensbasen, Videregående uddannelse