DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dialogkonference om PPR 2020

Nye perspektiver på PPR

Aktuel forskning og dialog mellem
praktikere og forskere

  • Dialogkonference i København 24. marts 2020 

Om dialogkonferencen


På DPU, Aarhus Universitet afholdes den tredje årlige dialogkonference om PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Med denne konference sætter vi fokus på hvordan PPR kan gøre en forskel gennem det tværfaglige samarbejde om at skabe inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer.

PPR er under forandring, og der har gennem de seneste år været stigende opmærksomhed om PPR’s opgaver og mange forskellige funktioner. PPR skal både arbejde praksisnært i klasserummene og blandt børnegrupperne, fungere som sparringspartnere for professionelle i feltet, facilitere tværfagligt samarbejde og på samme tid understøtte individuelle og organisatoriske udviklingsprocesser. PPR’s komplekse arbejdsopgaver stiller krav om nye og fleksible professionelle praksisformer. Det stiller krav til forskningen om både at stille relevante spørgsmål og være medskaber af relevant viden.

Konferencens formål er at bidrage til mere samarbejde mellem forskning og praksis og dermed danne baggrund for udvikling af nye forskningstiltag og fornyelse af professionel praksis samt efter- og videreuddannelsesforløb.

Tid og sted


  • Den 24. marts kl 9-16
  • DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Pris og tilmelding


  • Deltagelse incl. frokost: 1.250 kr. incl. moms.
  • Nedsat pris for studerende (incl. frokost): 450 kr. incl. moms.