DPU

Aarhus Universitets segl

Internationale undersøgelser

I en række internationale undersøgelser sammenlignes danske elever på forskellige klassetrin regelmæssigt
med jævnaldrende elever i resten af verden inden for en række forskellige områder.
DPU, Aarhus Universitet er den danske partner i de internationale komparative undersøgelser,
som gennemføres i regi af internationale organisationer som IEA og OECD.

IEA-undersøgelser

IEA - The International Association for the Evaluation of Educational Achievement - er en international sammenslutning bestående af universiteteter og andre uafhængige forskningsinstitutioner fra mere end 50 lande. IEA gennemfører internationale sammenlignende undersøgelser af skolelevers færdigheder og kompetencer inden for en række områder. DPU, Aarhus Universitet, er det danske medlem af IEA.

PIRLS - Elevers læsekompetence

PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international sammenlignende undersøgelse af læsekompetence hos skoleelever i 4. klasse. Den er udformet med henblik på at kunne afdække forskelle i de undervisningsmetoder, som anvendes internationalt, for derved at give mulighed for at kunne lære af andre landes måder at gøre tingene på.

TIMSS - Elevers færdigheder i matematik og naturfag

TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) er en international sammenligende undersøgelse af skoleelevers færdigheder i matematik og naturfag. Danmark deltager med elever fra 4. klasse.

ICILS - Elevers computer- og informationskompetence

ICILS (International Computer and Information Literacy Study) er en international sammenlignende undersøgelse af skoleelevers computer- og informationskompetencer. 

ICCS - Elevers politiske dannelse

ICCS ("International Civic and Citizenship Education Study") er en international sammenlignende undersøgelse af unges politiske dannelse i det 21. århundrede. Undersøgelsens empiriske data indhentes via spørgeskemaundersøgelser af elever i 8. klasse, skolelærere og skoleledere.


PISA-undersøgelser

PISA - Programme for International Student Assessment – er en undersøgelse af 15-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag, der gennemføres hvert tredje år af OECD.

DPU har løbende været med til at gennemføre PISA-undersøgelser i Danmark, men deltager ikke i den næste, PISA 2022.